CA A-kasse
CA er en a-kasse for højtuddannede i erhvervslivet. De fleste medlemmer i CA A-kasse arbejder på det private arbejdsmarked inden for business, ledelse, HR, kommunikation, økonomi eller lignende og har en uddannelse fra universitetet eller handelshøjskolen.
Pris: 505 kr. månedligt
Åben for: Alle
Mulighed for fagforening: Nej
Mulighed for lønsikring: Ja
Gratis for studerende: Ja, hvis du er under 30 år
Antal medlemmer: 56.029 medlemmer
Hvorfor skal jeg vælge CA A-kasse?
CA A-kasse kalder sig ikke kun en a-kasse, men også en karrierepartner for højtuddannede. Det betyder, at de har en mission om at øge deres medlemmers værdi på arbejdsmarkedet gennem professionel og målrettet karriererådgivning, uanset om de er ledige eller i job. CA A-kasse tænker ikke a-kasse som et bureaukrati, men som en forretning, hvor gevinsten kommer kunden til gode i form af bedre serviceydelser.
Hvilke services tilbyder CA A-kasse?
- Karrierearrangementer, karriererådgivning og en mentorordning, hvor man som medlem kan få gode råd og sparring fra en mentor, som har erfaring på området.
- Karriereudviklende rådgivning og coaching og hjælp til jobsøgning, hvis du er uheldig at miste dit arbejde
- Adgang til jobportalen CA-Connect, hvor CA hvert år matcher flere hundrede kandidater til stillinger, der ikke slås op andre steder. Med CA kommer du forrest i køen til de nye job.
- Adgang til virksomhedsdatabaserne Bisnode og Lasso X, hvor du finder nøgletal og vigtige nyheder om virksomhederne. Brug databasen til at styrke din jobsøgning.
- CA Lønberegner for Nyuddannede er et værktøj for dig, der skal til din første lønforhandling.
Kan jeg som selvstændig optages i CA A-kasse?
Ja. En stor del af CA’s medlemmer er selvstændige eller freelancere og arbejder oftest som konsulenter og rådgivere. Som selvstændig kan du bl.a. finde guides til jura og forretning, deltage i events, kurser, online læring og gå-hjem-møder eller få rabat på kontorpladser i kontorfællesskaber.
Medlemsfordele hos CA A-kasse
- Gratis onlinekurser, webinarer, gå-hjem-møder og virksomhedsevents
- Karriererådgivning og netværk
- Gratis personanalyse og IQ-test, som kan give dig inspiration til personlig udvikling og læring til din jobsøgning
- Lønsikring, der sikrer dig op til 90% af din tidligere månedsløn
- Attraktive priser på dine private forsikringer ved Gjensidige Forsikring, rabat på avisabonnement, videoproduktion, eksterne kursusudbydere, medlemskab af Dansk Markedsføring
- Med CA+ får du for 50 kroner mere om måneden ekstra fordele som gratis advokathjælp, fordelagtige priser på kurser og faglig kompetenceudvikling og gratis værktøjer til tjek af løn. Som studerende under 30 år er CA+ gratis.
Hvor finder jeg min lokale afdeling?
CA A-kasse har kontor i Gentofte, Århus, Kolding, Odense, Aalborg,