Guide til efterløn

Er du medlem af en a-kasse og har du indbetalt til efterlønsordningen i minimum 30 år? Så er du sandsynligvis godkendt til at få efterløn. Men vær opmærksom på, at din efterlønsalder afhænger af, hvornår du er født. Reglerne for efterløn blev revideret kraftigt i januar 2014, hvilket blandt andet indebærer, at alderen for at kunne gå på efterløn stiger gradvist. Læs mere om efterlønsalder senere i guiden.

Krav for at få efterløn

I modsætning til folkepension, som langt de fleste danskere kan få, så er det ikke alle, der kan opnå efterløn. Der er en række kriterier, der skal være opfyldt for at få efterløn. Du kan gå på efterløn, hvis du:

• har været medlem af en a-kasse og indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år. Hvis du er født før 1. januar 1978, findes der andre regler.
• har nået efterlønsalderen.
• har ret til dagpenge, når du når efterlønsalderen – du må ikke syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde.
• opfylder indkomstkravet på mindst 238.512 kr. (2020) inden for 3 år
• har indberettet værdi af din pensionsformue.
• har bopæl i Danmark, Grønland, Færøerne eller i et andet EØS-land.

Efterlønsbevis

Et efterlønsbevis er et bevis på, at du kan gå på efterløn, når det passer dig. Det er en fordel for dig, der vil udskyde efterlønnen, selvom du har nået efterlønsalderen. Du får automatisk udstedt et efterlønsbevis fra a-kassen, når du når efterlønsalderen. Din a-kasse kan have brug for flere oplysninger inden udstedelsen. I så fald bliver du kontaktet af din a-kasse kort tid før, du når efterlønsalderen. Beviset giver dig en række fordele:

• Du får ret til at gå på efterløn senere, selvom du skulle blive syg.
• Du får som minimum ret til den efterlønssats, der blev beregnet ud fra den indtægt, du havde, da du fik udstedt efterlønsbeviset. Det kan være en fordel, hvis du senere går ned i løn.
• Du slipper for at betale efterlønsbidrag fra den dato, beviset er udstedt.
• Der kan være ekstra fordele for dig, afhængig af din alder. Fx en skattefri præmie og højere efterlønssats, hvis du udskyder efterlønnen.

Søg om efterløn hos din a-kasse

Du skal søge efterløn hos din a-kasse via blanketten AR283 på din a-kasses hjemmeside. Du kan tidligt udfylde den 6 uger før, du ønsker at gå på efterløn. A-kassen skal have ansøgningen senest den dag, du ønsker at overgå til efterløn. Du skal fortsætte med at være medlem af a-kassen under hele din efterlønsperiode.

Hvis du får førtidspension, kan du ikke få efterløn. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med din efterløn. Er du omfattet af reglerne om fleksjob, kan du få fleksydelse, hvis du indbetaler til ordningen.

Efterlønsalder – hvornår du kan gå på efterløn

Tidligere kunne alle, der opfyldte de øvrige kriterier, gå på efterløn fra det år, de fyldte 60 år. Nu er der andre regler, der afhænger af din alder. Hvis du er født 1. januar 1954 eller senere, er din efterlønsalder forhøjet. Jo yngre du er, desto ældre skal du være for at kunne gå på efterløn. Samtidig er perioden for efterlønnen afkortet. 

*Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og bliver reguleret hvert 5. år. Næste regulering sker i 2020. Det forventes, at folkepensionsalderen vil stige gradvist og dermed også efterlønsalderen. Alder markeret med * stjerne er derfor den forventede efterlønsalder.

Efterlønsbidrag – det du betaler til din efterløn

Du indbetaler til efterlønsordningen sammen med dit kontingent til a-kassen. Hvis du vælger at være fuldtidsforsikret i efterlønsordningen, betaler du 514 kr. (2020) per måned. Hvis du vælger at være deltidsforsikret, skal du betale 338 kr. (2020)

Beregning af efterløn

Størrelsen på din efterløn afhænger bl.a. af, hvornår du går på efterløn, dine pensionsforhold og hvor meget du arbejder. Din efterlønssats afhænger også af, om du har ret til efterløn som fuldtids- eller deltidsforsikret, og om du opfylder 2-års-kravet (du har udskudt din efterløn i 2 år). Du kan få udbetalt efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, hvis du har været fuldtidsforsikret i sammenlagt 10 år inden for de sidste 15 år OG fuldtidsforsikret i mindst 52 uger lige før overgangen til efterløn.
Det er a-kassen, der står for at beregne din efterlønssats. Det sker på to tidspunkter: Når du får dit efterlønsbevis og når du går på efterløn. A-kassen vælger altid den sats, der giver dig mest. Som udgangspunkt beregnes din efterlønssats ud fra de 12 måneder, hvor du har haft den højeste lønindkomst inden for de seneste 24 måneder. Går du på efterløn direkte fra dagpenge, afhænger satsen af, hvornår du går på efterløn og hvad din dagpengesats er.

Efterlønssats – hvad får du i efterløn?

Du kan højst få 90% af den indtægt, du tidligere har haft – og højst dagpengenes maksimumbeløb. Går du på efterløn, når der er tre år eller mere til folkepensionsalderen, kan du højst få et beløb, der svarer til 91 procent af højeste dagpengesats. Som sagt skal der ske en reel beregning for, at du ved, hvad du får i efterløn. Der er mange individuelle forskelle, der gør sig gældende. Men du får her et overblik over de maksimale efterlønssatser i 2020.

Efterlønsberegner

Hvis du overvejer at skulle på efterløn i fremtiden, så kan det være rart at blive klogere din økonomi efter arbejdslivet. På borger.dk kan du lave en beregning, der viser, hvad du cirka kan forvente at få i efterløn. Hvis du er deltidsforsikret i a-kassen, kan du ikke bruge efterlønsberegneren på borger.dk. Her skal du i stedet kontakte din a-kasse, der kan hjælpe dig med en prøveberegning.