FTFa A-kasse

FTFa er en af Danmarks største tværfaglige a-kasser og samarbejder med 58 faglige organisationer. FTFa kender derved medlemmernes fag og kan give målrettet rådgivning inden for stort set alle brancher.

Pris: 457 kr. månedligt
Åben for: Alle
Mulighed for fagforening: Nej
Mulighed for lønsikring: Ja
Gratis for studerende: Ja, hvis du er under 30 år
Antal medlemmer: 139.037 medlemmer

Hvorfor skal jeg vælge FTFa?

FTFa bryster sig af, at de kender arbejdsmarkedet via samarbejdet med 58 faglige organisationer og som a-kasse tror FTFa på, at deres medlemmer hellere vil have job end dagpenge. FTFa arbejder ydermere ambitiøst og målrettet med samfundsansvar og har siden 2018 aflagt rapporter for, hvordan de fremmer social, miljømæssig og bæredygtig udvikling i deres forretning som a-kasse. Hvis du er kunstner, har FTFa en helt særlig indsigt i din branche og tilbud målrettet specifikt til dig.

Hvilke services tilbyder FTFa?

  • Som ledig kan du bruge FTFas jobrådgivere som sparringspartnere. Book møde eller kontakt dem telefonisk. Du kan bl.a. få hjælp til at formulere dine kompetencer og få gode råd til jobsøgning.
  • Hjælp til CV og ansøgning. På hjemmesiden kan du finde gode råd og skabeloner til hvordan du udformer dit CV og din jobansøgning. På hverdage kan du som medlem få sparring ved at sende dit CV og din ansøgning til FTFa. Du vil inden for 24 timer blive ringet op af en rådgiver og få konkrete inputs.
  • Møder, kurser og arrangementer: FTFa tilbyder deres medlemmer at komme til en række arrangementer med fokus på den situation, de er i. Fx nyledige, seniorer, afklaring, boost af selvtillid og motivation, jobmarked for bestemte jobgrupper og møder på engelsk.
  • FTFa samarbejder med virksomheder, hvilket kan blive en fordel for dig, der skal ud og finde job, da FTFa kan finde det rette match.
  • Personlig rådgivning uanset din situation. FTFa har ikke tilknyttet en fagforening, men til gengæld tilbyder de en del af dét, du også får i en faglig organisation: karrierecoaches, jobrådgivere og socialrådgivere, som kan rådgive dig, fx hvis du bliver ramt af sygdom, bliver gravid, bliver opsagt eller vil gå på efterløn.

Kan jeg som selvstændig optages i FTFa?

Ja. I FTFa kan du blive medlem som selvstændig erhvervsdrivende. FTFa har et særligt team, der tager sig af medlemmer med egen virksomhed. Du kan også få råd og vejledning, hvis du ønsker at starte egen virksomhed enten på fuld tid eller på hobbyplan.

Medlemsfordele hos FTFa

  • Lønsikring på helt op til 90% af din løn
  • En af de billigste a-kasser
  • En a-kasse med stor indsigt i mange forskellige brancher
  • Som studerende får du 10% rabat på alle studiebøger, som købes via Acedemicbooks.dk
  • Lange åbningstider, så kontoret kan kontaktes, når du har fri.

Hvor finder jeg min lokale afdeling?

FTFa har hovedkontor i København, og afdelinger i Odense, Aalborg, Århus, Herning, Kolding og Næstved.

Scroll to Top
Scroll til toppen