DANA A-kasse

DANA – de selvstændiges a-kasse har eksisteret i over 40 år og har som opgave at hjælpe iværksættere, både når de har succes og når de er nødt til at dreje nøglen om. Målet er at selvstændige skal opnå samme tryghed som almindelige lønmodtagere.

 
 

Pris: 485 kr. månedligt
Åben for: Alle
Mulighed for fagforening: Ja
Mulighed for lønsikring: Ja
Gratis for studerende: Ja, hvis du er under 30 år
Antal medlemmer: 190.000 medlemmer

Hvorfor skal jeg vælge DANA?

DANA kæmper stadig for de selvstændiges rettigheder, men også for at kunne bidrage med vores kompetencer til at styrke din forretning og din idé. Med DANAs egne ord ønsker de at være de selvstændiges bedste ven og medspiller. Dagpengereglerne for selvstændige er kringlede, men DANA er eksperter på området, og kan guide dig, hvis du bliver nødt til at lukke forretningen. DANA er også for dig, der overvejer at starte selvstændig virksomhed og gerne vil gøre brug af de fordelagtige tilbud, netværk og viden, du kan få gennem DANA.

Hvilke services tilbyder DANA?

  • Professionel rådgivning, når behovet opstår. Også uden tidsbestilling
  • Sparring til dig, der står over for følelsesmæssige, praktiske og juridiske udfordringer
  • Netværksmøder faciliteret af DANA.
  • Kurser og workshops målrettet iværksættere. Her får du relevant viden, metoder, redskaber, netværk og inspiration til at gøre din virksomhed endnu bedre. Arrangementerne er enten gratis eller kan fås til en overkommelig pris
  • Du kan blive medlem af De Selvstændiges Netværk. Et godt netværk har vist sig helt afgørende for mange iværksættere, særligt fordi du som selvstændig står alene med mange svære beslutninger

Kan jeg som selvstændig optages i DANA?

Ja.

Medlemsfordele hos DANA

  • Tilpassede forsikringsløsninger til virksomheder
  • Kontante fordele som er tilpasset dine behov som selvstændig, fx tilbud fra professionelle leverandører, som kan spare dig både penge og tid.
  • Skaf et nyt medlem og få et gavekort på 500 kr.
  • Lønsikring

Hvor finder jeg min lokale afdeling?

DANA har kontor i Værløse.

Scroll to Top
Scroll til toppen