Efterløn: Hvornår kan du gå, og hvad kan du få?

01 Din ret til efterløn

Gå videre med din efterlønsplan

Efterløn er en ordning i a-kassen med egne regler

Efterlønsbidrag er et særskilt bidrag, som a-kassen opkræver ud over det almindelige kontingent. Mange års medlemskab eller et langt arbejdsliv giver derfor ikke alene ret til efterløn. Det er a-kassen, der afgør retten og udbetaler ydelsen.

Du kan godt gå på efterløn og fortsætte med lønarbejde på nedsat tid. Du behøver ikke først at blive ledig. Få en beregning af både efterløn og løn, før du aftaler færre timer med arbejdsgiveren.

Tidlig pension bygger på mange års tilknytning til arbejdsmarkedet. Seniorpension kræver blandt andet nedsat arbejdsevne på grund af helbred. De har andre adgangskrav og økonomiske regler end efterløn. Er du i fleksjob, skal muligheden for fleksydelse afklares særskilt. Bed om en sammenligning af de ordninger, du konkret har ret til, før du fravælger efterløn eller får bidrag tilbage.

Hvornår kan du gå på efterløn?

Ifølge § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring er efterlønsalderen tre år før folkepensionsalderen. Hvornår du kan gå på efterløn, afhænger derfor af din fødselsdato. Her er de vedtagne aldre for de årgange, der stadig kan være på vej ind i ordningen. Alder er kun ét krav; tabellen giver ikke i sig selv ret til ydelsen.

Er du eksempelvis født 2. februar 1963, når du efterlønsalderen 2. februar 2028. Du skal ikke vente til næste måned. Men a-kassen skal have din ansøgning rettidigt, og de øvrige krav skal være opfyldt.

For personer født i 1975 eller senere er der endnu ikke taget stilling til en eventuel yderligere forhøjelse. Brug derfor ikke 67 år som en garanti mange år frem. Se myndighedernes aldersgrupper og datoreglen.

Du kan ikke forlænge perioden efter folkepensionsalderen ved at vente med starten. Efterløn ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

Vil du se efterlønsalderen for din egen fødselsdato, kan du bruge vores efterlønsberegner.

Kravene til efterløn

Hvad kræver det at få efterløn? Du skal opfylde kravene herunder. De står især i § 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring. Få a-kassen til at kontrollere hvert punkt, før du planlægger starten:

• Alder og medlemskab: Du skal have nået efterlønsalderen og være medlem af en a-kasse efter de gældende regler.
• Betalingshistorik: Hovedreglen er både mindst 30 års a-kassemedlemskab og 30 års efterlønsbidrag med bidragsstart senest ved 30-årsalderen. Der er overgangsregler for personer født før 1978.
• Dagpengeret: Som udgangspunkt skal du have ret til dagpenge ved overgangen, og retten skal være optjent ved arbejde i Danmark. Et efterlønsbevis og enkelte særregler kan ændre vurderingen.
• Pensionsoplysninger: A-kassen skal have oplysninger om pensionerne og deres værdi, også ordninger, der ikke skal udbetales endnu.
• Bopæl: Du skal bo i Danmark, i Grønland, på Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz, når du går på efterløn. Perioder i udlandet og udenlandsk forsikring kræver en særskilt vurdering.
• Ingen folkepension, førtidspension eller fleksjob: Du kan ikke få efterløn samtidig med folkepension, førtidspension eller andre ydelser efter lov om social pension. Det gælder også tilsvarende ydelser fra udlandet. Invaliditetsydelse er undtaget. Du kan heller ikke få efterløn i fleksjob.

Ved almindelig indkomstoptjening er 2026-kravet 286.632 kr. som fuldtidsforsikret eller 191.088 kr. som deltidsforsikret inden for tre år, med et loft for, hvor meget der tæller pr. måned. I andre forløb bruges et beskæftigelseskrav. Du kan ikke frit vælge mellem kroner og timer. Se forskellen på indkomstkrav og beskæftigelseskrav.

Er dagpengeretten brugt op tæt på efterlønsalderen? Der kan være en særlig adgang ved selve efterlønsalderen, blandt andet efter visse forløb med opbrugt dagpengeret efter det fyldte 50. år. Få a-kassen til at vurdere muligheden i god tid. Bruger du denne særret, skal a-kassen have modtaget selve den skriftlige ansøgning inden efterlønsalderen; en samtale om muligheden er ikke nok. Venter du, kan du miste adgangen og skulle optjene ny dagpengeret.

Efterlønsbidrag: Pris, historik og et eventuelt fravalg

I 2026 er efterlønsbidraget normalt 593 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede og 396 kr. for deltidsforsikrede. For tre måneder svarer det til 1.779 kr. eller 1.188 kr. Det almindelige a-kassekontingent kommer oveni. Kan en fuldtidsforsikret ikke nå forsikringshistorikken til fuldtidsefterløn inden folkepensionsalderen, gælder det lavere bidrag; få bidragskategorien kontrolleret. Du skal ikke længere betale efterlønsbidrag, når du har fået bevis eller er overgået til efterløn; medlemskabet af a-kassen fortsætter.

For årgange før 1978 kan en overgangsregel give adgang efter andre startdatoer og perioder. Her er de centrale alternativer til hovedreglen:

• Født 1959–1975: Uafbrudt medlemskab og betaling af efterlønsbidrag fra 1. januar 2008 til mindst efterlønsalderen samt mindst 25 år samlet med medlemskab og bidrag. Start i 2008 er ikke alene nok til at opfylde 25-årskravet.
• Født før 1. juli 1964: En særregel kan i stedet bruges ved uafbrudt medlemskab og bidrag siden 1. juli 1999 og mindst 20 år inden for de seneste 25 år.
• Født 1976–1977: Kravet er 30 års medlemskab og bidrag, men bidragsbetalingen kan være startet senest fra det fyldte 32. år.

Bed a-kassen om en skriftlig oversigt over de perioder, der tæller, eventuelle godkendte bidragsfrie perioder og den regel, den anvender på dit fødselsår. En almindelig betalingspause er ikke det samme som en godkendt bidragsfri periode. En gammel kontingentbetaling er heller ikke altid dokumentation for, at efterlønsbidraget blev betalt. Se adgangsreglerne og få din historik afklaret.

Har du tidligere fravalgt ordningen, findes en fortrydelsesordning for nogle medlemmer. Skriftlig tilmelding skal være modtaget senest 15 år før efterlønsalderen, og du skal betale bidrag i mindst 15 år. Er du født i 1973 eller senere, kræves uafbrudt a-kassemedlemskab fra senest 24-årsdagen; for tidligere årgange kræves uafbrudt medlemskab fra 1. januar 1997. Det er ikke en generel mulighed for at købe fuld ret 15 år før efterlønsalderen. Visse tidligere tilbagebetalinger udelukker ordningen, og efterløn og præmie kan blive reduceret. Få a-kassen til at vurdere både adgang og reduktion, før du melder dig til.

Se forskellen på bidragsfri perioder, pauser og manglende betaling, og følg datoforløbet for fortrydelsesordningen.

Efterlønsbidrag kan give skattefradrag, men fradraget er ikke en tilbagebetaling af hele udgiften. Skattepligt og eventuelle udlandsforhold kan påvirke retten. Se Skattestyrelsens regler om bidrag, eller se fradraget for a-kasse og efterlønsbidrag.

Overvejer du at få bidragene tilbage, så bed først om en skriftlig sammenligning af fortsat ret, skattefri præmie og tilbagebetaling eller overførsel til pension. Skat og afgift afhænger af tilbagebetalingsformen; få nettobeløbet og tabet af rettigheder oplyst, før du vælger.

Efterlønsbeviset

Et efterlønsbevis er a-kassens skriftlige erklæring om, at du opfylder betingelserne for at gå på efterløn fra en bestemt dato. Hvornår får man sit efterlønsbevis? Beviset gælder tidligst fra den dag, du når efterlønsalderen. Opfylder du betingelserne (bopæl og pensionsoplysninger undtaget), men går ikke på efterløn med det samme, skal a-kassen udstede beviset til dig. Du skal ikke selv søge om det. Beviset kan blandt andet bevare muligheden for senere overgang, hvis du bliver syg. Det fritager dig ikke generelt for indkomst-/beskæftigelseskravet ved senere overgang eller for at være medlem af a-kassen.

Kontrollér bevistidspunktet, pensionsopgørelsen og om a-kassen har fastsat et beregningsgrundlag. Et bevis betyder ikke automatisk, at en bestemt sats er sikret. Er grundlaget opgjort på beviset, kan det få betydning som et beskyttet beregningsgrundlag ved senere overgang.

Gem beviset og kvitteringerne. Kan du ikke skaffe oplysninger i tide, skal du reagere før fristen. A-kassen kan kun forlænge fristen for manglende oplysninger i ganske særlige tilfælde og med højst tre måneder mere. Se reglerne om efterlønsbevis, §§ 3–4.

02 Økonomi, sygdom og arbejde

Hvor meget kan du få i efterløn i 2026?

Din sats tager udgangspunkt i den dagpengesats, du har eller kan få. Derfor kan tidligere indkomst give et lavere beløb. Beskæftigelsestillæg til dagpenge giver ikke et højere ordinært efterlønsloft.

For fuldtidssatsen skal du normalt have været fuldtidsforsikret i mindst ti af de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen. Den aktuelle medlemsstatus alene er altså ikke nok. Pensioner, arbejde, fortrydelsesordning og særlige forløb kan sætte beløbet yderligere ned.

Bed om en beregning i tre trin: din sats før fradrag, pensionsfradraget og derefter virkningen af planlagt arbejde. Få også vist, hvilken periode første betaling dækker. En restmåned kan ikke sammenlignes direkte med tabellens hele måned.

Efterløn og pension

Din pension kan give fradrag i efterlønnen, selv om du ikke får den udbetalt. A-kassen bruger forskellige beregningsregler alt efter pensionstype, værdi og udbetaling. Mange pensionsordninger indgår, selv om de først skal bruges senere. Der findes undtagelser, blandt andet ATP og visse efterladte- og invalidepensioner. Almindelig bankopsparing er ikke i sig selv et pensionsdepot.

En pension med depot og en livsvarig pension beregnes ikke på samme måde. Løbende udbetalt pension fra et ansættelsesforhold kan give fradrag på grundlag af den faktiske ydelse. Derfor er reglen ikke bare, at en fast procent af al din formue trækkes fra.

Eksempel: Én privat ratepension uden udbetaling

Vi antager ret til fuldtidsmaksimum, et godkendt depotgrundlag på 600.000 kr. i én privat ratepension, ingen andre pensioner og intet arbejde. Pensionen udbetales ikke i perioden, og der er ingen særlige korrektioner til depotgrundlaget.

1. Fem procent af depotet: 600.000 kr. × 0,05 = 30.000 kr.
2. Årligt fradrag: 30.000 kr. × 0,80 = 24.000 kr.
3. Månedligt fradrag: 24.000 kr. / 12 = 2.000 kr.
4. Efterløn efter pensionsfradrag: 22.041 kr. − 2.000 kr. = 20.041 kr. før skat og eventuelt ATP.

Du får ikke de 2.000 kr. udbetalt fra pensionen i dette eksempel; beløbet er en reduktion af efterlønnen. Eksemplet kan ikke overføres direkte til livrente, aldersopsparing eller en arbejdsgiverpension, der er begyndt at blive udbetalt.

Hent en pensionsoversigt og bed a-kassen vise hver ordning for sig: pensionstype, depot eller årlig ydelse, udbetalingsstart og beregningsgrundlag ved efterlønsalderen. Tidlige pensionsudbetalinger, ekstra indbetalinger og udenlandske ordninger kan kræve ekstra oplysninger. Kontrollér grundlaget hos pensionsselskabet og få a-kassens fradrag skriftligt. Se reglerne om pensionsfradrag.

Efterløn og sygdom

Syg, før du går på efterløn: For at gå på efterløn skal du som udgangspunkt have ret til dagpenge, og det kræver, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Er du sygemeldt uden et efterlønsbevis, kan sygdommen derfor forhindre overgangen. Det gælder også, mens du får dagpenge under de første 14 dages sygdom. Det står i vejledningen om overgang til efterløn fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Du skal ikke raskmelde dig alene for at passe ind i en ansøgning.

Syg med efterlønsbevis: Har du fået et efterlønsbevis, kan du gå på efterløn, selv om du er syg og ikke kan stå til rådighed. De øvrige krav skal stadig være opfyldt, fx indkomst- eller beskæftigelseskravet.

Særretten og sygdom: Har du særret til efterløn, fordi din dagpengeret er opbrugt efter det fyldte 50. år, kan sygdom forhindre dig i at gå på efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Så kan STAR i særlige tilfælde tillade en senere overgang. Det følger af § 74 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring. Søg om dispensation hos a-kassen senest en uge efter raskmeldingen. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når du går på efterløn.

Syg, mens du er på efterløn: Bliver du syg, mens du får efterløn, kan du fortsat få efterløn. Du er som udgangspunkt ikke omfattet af sygedagpengeordningen. Sygedagpenge kan dog komme på tale, hvis du bliver syg under eller i direkte forbindelse med arbejde ved siden af efterlønnen. Det står i STARs vejledning om beregning af sygedagpenge.

Syg, mens du arbejder ved siden af efterlønnen: Får du sygedagpenge fra jobbet, trækker a-kassen i efterlønnen for det gennemsnitlige antal timer, du arbejdede i de sidste fire uger, før du blev syg. Det følger af bekendtgørelsen om fradrag i efterløn, § 14.

Udskyder du efterlønnen og arbejder videre for at optjene skattefri præmie, tæller timer med sygedagpenge fra et ansættelsesforhold med. Se skattefri præmie

Du må arbejde, men timerne og indkomsten kan ændre efterlønnen

Lønarbejde med kendte timer giver som udgangspunkt fradrag time for time. Ved arbejde uden kontrollable timer bruges en omregning af indkomsten. Pensionsfradraget beregnes først; derefter opgøres fradraget for arbejde.

Ved en timeløn under omregningssatsen kan lempet fradrag give færre fradragstimer end det faktiske arbejde. I 2026 er omregningssatsen 305,59 kr., og ordningen omfatter højst de første 47.233 kr. i relevant arbejdsindtægt i kalenderåret. Grænsen sættes ned med en fjerdedel for hvert helt kvartal før overgangen til efterløn og hvert helt kvartal efter rettens ophør ved folkepensionsalderen i det pågældende kalenderår. Det er ikke en opgørelse dag for dag. Også anden arbejdsindtægt kan bruge af årsgrænsen, selv om arbejdet ikke giver lempet fradrag. Beløbet er ikke en pulje, du kan tjene uden fradrag.

Der gælder også et løngulv i omregningen og en grænse på højst 128 arbejdstimer i måneden for fuldtidsforsikrede og 104 for deltidsforsikrede, når lempet fradrag bruges. Overskrides timegrænsen, kan efterlønnen for måneden bortfalde. Bed a-kassen regne på den faktiske løn, feriebetaling og månedsfordeling, før du aftaler vagterne.

Se gennemregnede måneder med arbejde, pensionsfradrag og passage af årsgrænsen.

Dagpengenes grænse på 30 ugers supplerende ret og kravet om frigørelsesattest gælder ikke i efterlønsperioden. Reglerne om mindste udbetaling kan derimod stadig få betydning. Supplerende dagpenge er en anden ordning.

Har du virksomhed, honoraropgaver eller ulønnet arbejde? Beskriv opgaverne og omfanget for a-kassen, før du starter eller fortsætter på efterløn. Selvstændig virksomhed kræver godkendelse efter særlige ordninger; en godkendelse til dagpenge er ikke automatisk nok. Også fritidsbeskæftigelse og visse former for frivilligt arbejde kan påvirke beløbet. Se reglerne om arbejde og fradrag.

Fortsætter du med at arbejde, kan skattefri præmie være relevant

Et efterlønsbevis kan åbne for optjening af skattefri præmie gennem arbejde, når betingelserne er opfyldt. Der optjenes en portion for hver 481 godkendte timer, højst 12 portioner. I 2026 er en portion 15.870 kr. for fuldtidsforsikrede og 10.580 kr. for deltidsforsikrede. Fuld- eller deltidskategorien afgøres af din ret til efterløn, da præmieoptjeningen begyndte. Årets kronebeløb afgøres derimod af satsen, når du når folkepensionsalderen. Din forsikringsstatus på udbetalingsdagen er altså ikke alene afgørende, og 2026-beløbet er ikke et løfte om en fremtidig udbetaling.

Almindelig optjening før overgang til efterløn kan begynde fra efterlønsbevisets virkningstidspunkt. Vil du fortsætte optjeningen, mens du får efterløn, skal overgangen være udskudt mindst to år fra beviset, og du skal have arbejdet mindst 3.120 timer som fuldtidsforsikret eller 2.496 som deltidsforsikret i udskydelsesperioden. Få perioden og timerne bekræftet før overgangen. Timer med dagpenge eller efterløn kan begrænse den samlede præmie. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag og fortrydelsesordningen kan også ændre retten eller beløbet.

Efter reglerne fra juli 2026 skal a-kassen vurdere retten, når du har nået folkepensionsalderen. Er dokumentationen tilstrækkelig, og præmien større end værdien af dine indbetalte bidrag, kan a-kassen udbetale til NemKonto og sende en opgørelse. I andre tilfælde kan den have brug for flere oplysninger eller dit valg mellem præmie og tilbagebetaling. Følg derfor brevene, og bed om status, hvis opgørelsen udebliver. Se den aktuelle fremgangsmåde for skattefri præmie.

03 Ansøgning og udbetaling

Sådan søger du

Du søger efterløn hos din a-kasse. Efterløn kan tidligst begynde, når a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning, og alle betingelser er opfyldt. A-kassen skal have modtaget ansøgningen inden dagpengerettens ophør. Bruger du særretten efter opbrugt dagpengeret efter det fyldte 50. år, skal den være modtaget inden efterlønsalderen.

Mangler noget, så få præcist oplyst hvilke bilag og hvilken frist. Notér fristen til første udbetaling.

Ifølge STARs vejledning om overgang til efterløn er det ikke et krav, at du først har fået et efterlønsbevis. Du kan søge om at gå direkte på efterløn. Har du opbrugt dagpengeretten eller haft seniorjob, skal den særlige adgang og tidspunktet vurderes i god tid. Se ansøgnings- og overgangsreglerne.

Udløber dagpengene før efterlønsalderen, kan seniorjob i kommunen være en mulighed. Der gælder egne adgangskrav og en ansøgning til kommunen; overgangen til efterløn søges særskilt hos a-kassen.

Efterløn betales bagud — og oplysningerne skal ind til tiden

A-kassen udbetaler normalt den sidste bankdag i måneden, når den har fået de nødvendige oplysninger inden sin frist. Kommer kortet senere, følger betalingen hurtigst muligt. Den ydre frist er som hovedregel én måned og ti dage efter udbetalingsmånedens slutning; den er ikke fristen, hvis du vil have pengene på den normale betalingsdag.

Oplys både det, der allerede er sket, og forventet arbejde frem til månedens slutning. Ret oplysningerne, hvis de ændrer sig. Udbetalingen er foreløbig og sammenholdes senere med indkomstregisteret; det kan føre til efterbetaling eller tilbagebetaling.

Arbejder du ikke og har kun pension som anden indtægt, kan a-kassen vælge en ordning med oplysninger mindst hver sjette måned. Du skal have aftalen bekræftet; du kan ikke selv beslutte at springe månedskortet over.

Ifølge Den juridiske vejledning fra Skattestyrelsen er efterløn skattepligtig indkomst, men der betales ikke AM-bidrag af selve efterlønnen. Ret forskudsopgørelsen, og afklar hovedkort og bikort, hvis du også får løn eller pension. Spørg desuden, om du er tilmeldt frivilligt ATP-bidrag. Derfor er satsen før skat ikke beløbet på din konto.

Giv besked om arbejde, pension og udland, før forløbet ændrer sig

Oplys nye job, ændrede timer, virksomhedsaktivitet, feriebetaling, pension og andre indtægter til a-kassen. Bed ved ændringen om en opdateret beregning og den første måned, den gælder for. Du skal fortsat være medlem af a-kassen under efterløn.

Ferieophold, flytning og arbejde i udlandet følger forskellige regler. Få en vurdering før afrejse med land, datoer, formål, arbejdsgiver og lokal forsikring. Regn ikke med, at reglerne for et ferieophold også dækker et job eller en flytning; udenlandske perioder kan desuden påvirke skattefri præmie.

Få også slutdatoen og overgangen til folkepension afklaret. En efterlønsafgørelse er ikke i sig selv en ansøgning om folkepension.

Hvis du får afslag, eller beløbet ikke passer

Bed a-kassen pege på, om problemet er adgang, manglende bilag, pensionsværdi, arbejdstimer eller skat. Send sagsnummer, relevante datoer og kvitteringer. Et afslag på adgang kræver en anden løsning end en manglende kortindsendelse.

Ved en afgørelse, du er uenig i, skal du bede om den skriftlige begrundelse og beregning. Klagefristen er normalt fire uger fra meddelelsen om afgørelsen. Send klagen til a-kassen; fastholder den afgørelsen efter genvurdering, sendes sagen videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring hos STAR. Følg din konkrete klagevejledning, og gem kvitteringen. Se STARs klagevej. En forkert oplysning om selve pensionsordningens værdi skal også rettes hos pensionsselskabet. Få samtidig a-kassen til at forklare virkningen for fradraget og en eventuel efterregulering.

Tag disse spørgsmål med: Hvilken regel opfylder jeg ikke? Hvilke perioder eller indtægter har I regnet med? Hvilket dokument kan ændre vurderingen? Hvad er min frist, og kan jeg få en ny skriftlig opgørelse?