Dagpenge og sygdom

01 Når du bliver syg

Meld sygdom på din første sygedag

Er du for syg til at stå til rådighed for arbejde, skal du sygemelde dig med det samme. Du skal ikke vente på en lægeattest eller månedens dagpengekort. For ledige vurderes sygdommen i forhold til det arbejdsområde, de ellers skal kunne tage arbejde inden for.

Hvis datoen er forkert, eller du ikke kan finde knappen

Jobnet registrerer som udgangspunkt den dag, du melder dig syg. Begyndte sygdommen tidligere, eller mangler sygemeldingsfunktionen, så kontakt kommunen. Er du i de første tre måneders kontaktforløb hos a-kassen, skal du kontakte a-kassen. Oplys den faktiske første sygedag, hvornår du forsøgte at melde dig syg, og hvad der forhindrede det. Kontakt også kommunen eller a-kassen om registreringen af en planlagt fremtidig sygeperiode, fx ved en operation.

Ved sen sygemelding betaler a-kassen normalt først fra anmeldelsesdagen. De 14 dage regnes stadig fra den faktiske første sygedag. A-kassen kan godkende en fyldestgørende grund til forsinkelsen; forklar og dokumentér fx, hvis en indlæggelse konkret forhindrede dig i at anmelde sygdommen.

Hvem betaler de første 14 dage?

A-kassens betaling er arbejdsløshedsdagpenge under sygdom. Den gælder, når du er fuldt ledig, ikke er i et ansættelsesforhold på første sygedag, allerede er tilmeldt som jobsøgende og ville have ret til dagpenge, hvis du ikke var syg. Du behøver ikke have fået den første udbetaling endnu, men retten skal være opfyldt.

Eksempel: Syg fra onsdag den 9. september

Du opfylder betingelserne ovenfor, melder sygdom rettidigt og er fortsat syg. Hvis din dagpengeret rækker gennem hele perioden, løber a-kassens første 14 kalenderdage fra 9. til og med 22. september 2026. Kommunen skal herefter vurdere din ret til sygedagpenge fra 23. september. Weekender tæller med i de 14 kalenderdage. Selve beløbet og udbetalingsdagen følger a-kassens dagpengeregler.

Bliver du rask tidligere, skal du raskmelde dig den dag, du er rask. Under a-kassens betaling i de første 14 sygedage er du fritaget for almindelig jobsøgning, selvbooking, samtaler og tilbud efter dagpengereglerne. Du skal stadig reagere på breve om din sygdom og ansøgning.

Hvis dine dagpenge udløber inden dag 14

Bed straks a-kassen oplyse din sidste dag med ret til dagpenge under sygdom og indberette forløbet til kommunen. Der er en særlig adgangsregel til sygedagpenge, hvis du var dagpengeberettiget ved sygdommens start, men opbruger retten i de første 14 dage. Kommunen skal vurdere overgangen ud fra den faktiske ophørsdato. Vent derfor ikke automatisk til dag 15. Se sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, og § 33.

02 Sagen hos kommunen

Ansøgning og oplysningsskema er dine opgaver

A-kassen indberetter sygefraværet til kommunen via NemRefusion. Du får et underretningsbrev med de indberettede oplysninger og adgang til at svare i Mit Sygefravær. Her skal du skelne mellem tre handlinger:

Eksempel: Kommunen afsender underretningsbrevet den 24. september 2026. Den normale ansøgningsfrist er da 2. oktober. Notér også den konkrete frist for oplysningsskemaet, og gem kvitteringerne for begge svar. Fristerne står i § 11, § 38 og § 40 a.

Hav disse oplysninger klar

• Første sygedag, Jobnet-kvittering og eventuel tidligere korrespondance.
• A-kassens navn og oplysning om sidste dag med ret til dagpenge under sygdom.
• Kontrakt, vagtplan og oplysninger om løn eller arbejde, hvis du har et job ved siden af.
• En konkret beskrivelse af, hvilke arbejdsopgaver sygdommen hindrer dig i, og relevante oplysninger, kommunen efterspørger.

Kommunen kan bede om lægelige oplysninger og betaler en lægeattest, som den bestiller efter sygedagpengereglerne. Køb ikke automatisk en attest for at kunne sende den første ansøgning. Kan du ikke bruge den digitale selvbetjening på grund af særlige forhold, så kontakt kommunen inden fristen og bed om hjælp eller en anden ansøgningsform.

Du skal også følge kommunens beskeder om opfølgning under sygdommen. Som ledig skal du normalt have den første opfølgning senest ved udgangen af ottende uge fra første fraværsdag. Har du brug for hjælp til at deltage eller svare på grund af sygdommen, så kontakt kommunen om det. Sygedagpengeguiden forklarer opfølgningen efter reglerne fra 1. juli 2026 og længerevarende forløb.

Hvis brevet fra kommunen ikke kommer

Kontakt kommunens sygedagpengeafdeling og anmod selv om ydelsen. Bed samtidig a-kassen bekræfte, om og hvornår sygefraværet er indberettet. A-kassens indberetning skal normalt ske inden tre uger efter din besked om sygdommen; for delvist ledige er fristen én uge. Det er a-kassens frist, og den erstatter ikke din egen.

Fristerne følger af sygedagpengelovens § 38, stk. 3–4. Kommunen kan i særlige tilfælde fastsætte en kortere frist. Er et brev faktisk sendt, skal du reagere på brevets frist, selv om du først opdager det senere. Driver du virksomhed, så følg den særskilte sygemeldingsvej for selvstændige, som har andre frister.

I eksemplet med a-kassedagpenge til og med 22. september er egen frist ved manglende brev normalt 13. oktober 2026. Kontakt kommunen, så snart problemet viser sig; fristen er sidste frist for handling, ikke en anbefaling om at vente.

En besked, der gør sagen konkret

Tilpas beskeden til din situation, og følg kommunens anvisning om blanket eller selvbetjening. Gem kvitteringen. En ren forespørgsel om, hvor brevet bliver af, er ikke en erstatning for at anmode om sygedagpenge.

Nyuddannet eller uden aktuel dagpengeret?

Det udelukker ikke alle andre adgangsveje til sygedagpenge. En mulighed er en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, afsluttet inden for den seneste måned. Reglen har egne betingelser og er ikke identisk med a-kassens dimittendregler. Send uddannelsens slutdato og dokumentation til kommunen, og brug den korte ansøgningsfrist ovenfor, hvis du er ledig uden virksomhed, ansættelse eller dagpengeret. Se de øvrige adgangsveje til sygedagpenge.

Deltidsjob og delvis sygdom er forskellige situationer

Du har arbejde og supplerende dagpenge

Har du et ansættelsesforhold på første sygedag, skal du ikke regne med a-kassens almindelige 14-dagesbetaling. Den del, som normalt dækkes af supplerende dagpenge, skal i stedet vurderes hos kommunen fra første sygedag. For arbejdstimerne kan du have ret til løn under sygdom eller sygedagpenge fra arbejdsgiver eller kommune efter de relevante betingelser.

Oplys derfor både a-kasse og kommune om jobbet, og meld sygefravær til arbejdsgiveren. Bed om en samlet afklaring: Hvem betaler for arbejdstimerne, hvem betaler for den ledige del, og fra hvilke datoer? Send kontrakt og vagtplan, så kommunen ikke beregner ud fra, at du er helt uden arbejde.

Eksempel med faste timer: Du er fuldtidsforsikret og skulle have arbejdet 15 timer i en hel uge, hvor du er syg. Den del af kommunens sygedagpenge, som erstatter supplerende dagpenge, beregnes ud fra 37 − 15 = 22 timer, hvis adgangsbetingelserne er opfyldt. For en deltidsforsikret med samme faste job er udgangspunktet 30 − 15 = 15 timer. Betalingen for jobbet vurderes særskilt. Varierende eller ukendte timer har gennemsnitsregler; brug ikke automatisk denne beregning på løse vagter. Se BEK 768, § 13.

En arbejdsfri dag betyder heller ikke nødvendigvis, at ansættelsen er ophørt. Er du tilkaldevikar uden vagt på første sygedag, så få ansættelsesstatus afklaret hos a-kassen ud fra kontrakten. Svaret kan afgøre, hvilken betalingsvej der gælder.

Du er helt ledig, men kun delvist uarbejdsdygtig

Kan du på grund af sygdom kun arbejde en del af den tid, du ellers skal stå til rådighed, skal kommunen vurdere din situation. Når en ledig har ret til sygedagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, beregnes de som ved fuldt fravær. Du kan ikke få a-kassedagpenge oveni for de timer, du vurderes at kunne arbejde. Fulde sygedagpenge betyder her den fulde beregning efter din ret, ikke nødvendigvis maksimumssatsen.

Raskmeld dig derfor ikke alene for at få dagpenge til de resterende timer. Afklar med kommunen, hvad du faktisk kan arbejde, og hvordan det skal registreres. Borger.dk forklarer reglen for delvist uarbejdsdygtige ledige.

03 Betaling og tilbagevenden

Betalingen kan ændre sig, og kortet skal stadig passe

A-kassens første sygedage følger dagpengereglerne. Kommunens efterfølgende sygedagpenge er en anden ydelse. For ledige tager beregningen udgangspunkt i den dagpengesats, man kunne have fået på første dag med ret til sygedagpenge, med lovens undtagelser og loft.

Beskæftigelsestillæg følger ikke med til kommunens sygedagpenge. Har du haft den forhøjede dagpengesats, kan overgangen derfor betyde et lavere beløb. Bed om beregningen med sats, timer og dækningsperiode, og se satser og beregningsregler for sygedagpenge. Et tidligere beløb på din bankkonto er ikke i sig selv den nye sats.

Ville du under sygdommen være blevet berettiget til en højere dagpengesats, skal du anmode kommunen om at ændre beregningen. En sådan ændring får virkning fra mandagen efter anmodningen. Få a-kassens oplysning om den højere sats med. Se BEK 768, § 14.

Dagpengekortet ved skiftet

• Oplys sygdom på de rigtige datoer i hele den måned, kortet dækker. Kontrollér også forudfyldte oplysninger.
• Oplys faktisk og forventet sygdom, når kortet sendes før månedens udløb, og ret kortet, hvis forløbet ændrer sig.
• Kontrollér sidste dag med a-kassens betaling og første dag med kommunens ydelse. De samme dage må ikke dækkes af begge.
• Indsend kortet efter a-kassens anvisning for den måned, du søger dagpenge for. Den normale yderste kortfrist er en måned og ti dage efter månedens udløb; den erstatter ingen sygemeldings- eller kommunefrist.

Læs guiden til dagpengeudbetaling, hvis spørgsmålet er a-kassens udbetalingsdag eller en manglende betaling. Kommunens ansøgning skal du gennemføre separat, også når dagpengekortet er sendt.

Raskmeld dig den dag, du er rask

Log ind på Jobnet, og vælg Meld dig rask på forsiden, når du faktisk er rask. Raskmeldingen gælder den dag, du registrerer den; sidste sygedag er dagen før. Jobnet giver kommunen og a-kassen besked. Vent ikke til månedens kort med at afslutte sygemeldingen.

Er du fx rask mandag den 28. september, skal du raskmelde dig mandag; sidste sygedag er søndag den 27. september. Hvis manglende raskmelding skyldes dine egne forhold, kan du miste dagpenge for dagene indtil registreringen. Ved tekniske problemer: gem fejlen, kontakt kommunen eller a-kassen, og registrér så snart det er muligt.

1. Kontrollér Jobnet-status. Er raskmeldingen registreret, og er du igen tilmeldt som jobsøgende, hvis du fortsat er ledig?
2. Kontakt a-kassen om tilbagevenden. Få afklaret, om du fortsat har dagpengeret, hvilken sats der gælder, og om de mangler en ansøgning eller oplysninger efter sygeperioden.
3. Følg dit kontaktforløb. Genoptag jobsøgning og de aftaler, der gælder, når du igen står til rådighed. Kontrollér, at dagpengekortets sidste sygedag stemmer.

Sygdom giver ikke automatisk en ny dagpengeperiode. Den kan påvirke forbruget og den tid, du har til at bruge resten. Se, hvordan sygdom påvirker dagpengeperioden, og få a-kassens konkrete opgørelse. Er du fortsat helt eller delvist uarbejdsdygtig, skal kommunen vurdere den videre vej; en raskmelding er ikke en løsning på et afslag på betaling.

Hvis fristen er overskredet, eller afgørelsen er forkert

Send ansøgningen eller den manglende oplysning straks. Er kommunens ansøgningsfrist overskredet, er udgangspunktet først ret fra den dag, kommunen modtager anmodningen. Bed samtidig om en konkret vurdering af, om forsinkelsen kan undskyldes. Beskriv årsagen, datoerne og dokumentationen; en undtagelse er ikke automatisk, fordi du har været syg.

Få skriftligt svar på, hvilken periode afslaget eller ændringen gælder, og hvilken regel afgørelsen bygger på. Ved et hul mellem a-kasse og kommune er de vigtigste oplysninger din første sygedag, anmeldelsesdagen, ansættelsesstatus og sidste dag med ret til a-kassens dagpenge under sygdom.

Klag til den, der har truffet afgørelsen

• Kommunens sygedagpengeafgørelse: Klag normalt inden fire uger fra modtagelsen af afgørelsen. Send klagen til kommunen, som genvurderer sagen og ved fastholdelse sender den videre til Ankestyrelsen.
• A-kassens dagpengeafgørelse: Send klagen til a-kassen inden fire uger fra modtagelsen. A-kassen vurderer sagen igen og sender ved fastholdelse klagen videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i STAR.

Angiv afgørelsens dato, hvad du mener er forkert, og hvad du ønsker ændret. Vedlæg fx Jobnet-kvittering, kontrakt eller beskeden om manglende brev. Følg klagevejledningen i afgørelsen, og gem din afsendelseskvittering. Kommunens klageregler står i §§ 59 a, 66 og 67; a-kassens i § 98.