Efterlønsregler: Kontrollér din ret og planlæg overgangen

01 Alder og historik

Start med din dato, historik og nuværende ret

Efterlønsalderen er den tidligste aldersmæssige adgang. Manglende bidragsår kan betyde, at du først opfylder kravene senere. Bed om den seneste dato, a-kassen skal have din ansøgning.

Har du lige fået en rykker, et brev om efterlønsbevis eller besked om, at dagpengene udløber, så begynd med fristen i brevet. Betalingsfrister, bevisfrister og fristen ved opbrugt dagpengeret løber fra forskellige begivenheder.

Vil du først forstå ordningen eller sammenligne med tidlig pension, så brug overblikket over efterløn. Beregning af beløb, pension og arbejde findes i guiden til efterlønssatser og fradrag.

Hvilken efterlønsalder gælder for dig?

Efterlønsalderen er efter de nuværende regler tre år før folkepensionsalderen. Du når alderen på selve fødselsdatoen; du skal ikke vente til næste måned.

For personer født i 1975 eller senere er der endnu ikke taget stilling til en eventuel yderligere forhøjelse. En alder mange år frem er derfor ikke en garanti mod senere lovændringer. Se myndighedernes aldersgrupper.

Venter du med starten, flytter du ikke slutningen: efterløn ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

Medlemskab og bidrag skal kontrolleres hver for sig

Hovedreglen er 30 års a-kassemedlemskab og 30 års efterlønsbidrag med betalingsstart senest ved 30 år. Det almindelige a-kassekontingent og efterlønsbidraget er forskellige betalinger. En kvittering for kontingent dokumenterer derfor ikke nødvendigvis, at du også betalte til efterløn.

Er du født før 1978, skal a-kassen også undersøge de relevante overgangsregler. Det er alternative adgangsveje, ikke krav, du alle skal opfylde.

Godkendte bidragsfrie perioder kan indgå i vurderingen efter særreglerne nedenfor. Har du været i fleksydelsesordningen, skal a-kassen også undersøge perioder med fleksydelsesbidrag og de særlige perioder, loven tillader at medregne. Se lovens § 74 a, læst med ændringen fra juli 2026.

Eksempel: Født i 1962 og startet i 1999

Du er født 1. oktober 1962 og har været medlem og betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999. Du fylder 64 år den 1. oktober 2026. Historikken kan opfylde særreglen for personer født før 1. juli 1964, selv om du ikke har betalt i 30 år: du har betalt siden den krævede startdato og gennem hele de seneste 25 år.

Næste skridt: Få a-kassen til at bekræfte denne adgangsregel og derefter kontrollere dagpengeret, pension og den ønskede overgangsdato. Eksemplet afgør kun medlems- og bidragsdelen.

Eksempel: Født i 1965 og først startet i 2008

Du er født 1. oktober 1965 og blev først medlem og bidragsbetaler 1. januar 2008. Ved 65-årsdagen den 1. oktober 2030 har du kun 22 år og 9 måneder. Startdatoen i 2008 er overholdt, men 25-årskravet er ikke.

Fortsætter forløbet uden huller, når du 25 år den 1. januar 2033. Det er før din folkepensionsalder den 1. oktober 2033, men senere end efterlønsalderen. Efter de nuværende regler kan ordinær adgang derfor blive mulig senere. Få en beregnet dato og de øvrige betingelser på skrift; regn ikke med tre hele år på efterløn. Tidligere perioder, tilbagebetalinger eller fremtidige lovændringer kan ændre eksemplet.

Et hul i betalingerne kræver den rigtige løsning

Godkendt bidragsfri periode

En bidragsfri periode er en særlig mulighed for visse ældre årgange med tidlige betalinger. Det kan blandt andet være bidrag før 2008, mens du var under 35 år, hvis du er født senest i 1975. Der er også en regel om betaling efter 35 år i 2007 for personer født 2. juli 1960 eller senere. Bidragene må ikke være tilbagebetalt.

Du skal anmode skriftligt, og perioden kan tidligst begynde, når a-kassen modtager anmodningen. Den beregnes ud fra de relevante tidligere betalinger, og du skal stadig kunne nå mindst 25 års bidragsbetaling ved efterlønsalderen efter denne regel. De frie måneder tæller ikke igen som betalte måneder.

Få godkendt startdato, slutdato og resterende betalingstid, før du ændrer betalingen. Fortsæt dit a-kassemedlemskab. Fritagelse for almindeligt kontingent er en anden ordning og sikrer ikke efterlønsretten.

Du har selv bedt om en pause

En frivillig pause kan bryde den nødvendige betalingshistorik. A-kassen kan normalt først genoptage bidragene fra den dag, den modtager dit skriftlige ønske. Men der findes en kort mulighed for at fortryde pausen: indtil tre måneder efter a-kassens modtagelse af din pausebesked kan du vælge at efterbetale for perioden.

Skriv straks, at du vil fortryde pausen og efterbetale, og bed om opkrævning og bekræftelse på historikken. Er der gået længere tid, skal a-kassen vurdere din resterende adgang; du kan ikke som almindelig regel købe gamle manglende år tilbage.

Betalingen er glemt, eller du har fået en rykker

Ved manglende efterlønsbidrag sender a-kassen en rykker med tre ugers betalingsfrist. Betaler du ikke, følger framelding. Frameldingsbrevet giver en fireugersfrist til at betale de nødvendige efterlønsbidrag og undgå et hul i bidragshistorikken. Bed a-kassen bekræfte, hvilke bidrag opkrævningen omfatter.

Kontrollér, hvornår brevet er kommet frem. Ved pligtig digital post regnes fristen fra den dag, meddelelsen er tilgængelig for dig — ikke først når du åbner den. Ved fysisk post gælder regler om brevets fremkomst. Sidste betalingsdag kan blive flyttet ved weekend, helligdag eller bestemte andre lukkedage. Følg brevets konkrete frist, og bed straks om afklaring, hvis fremkomst eller dato er forkert. Se fristberegningen i vejledningen til §§ 10–14.

Brug beløb og betalingsoplysninger i brevet, og få bekræftet, at de nødvendige bidrag er dækket. Er selve a-kassemedlemskabet også berørt, skal den del behandles særskilt. Se forskellen på medlemsbidrag, efterlønsbidrag og genoprettelse. Vent ikke med betaling, fordi du har bedt om en forklaring. Se reglerne om pauser, bidragsfri perioder og restance i §§ 3, 9 og 13–14.

Kan du vende tilbage efter et tidligere fravalg?

Fortrydelsesordningen kan være en mulighed, hvis du har fravalgt bidrag så længe, at du ikke kan opfylde det almindelige 30-årige bidragskrav. Den kræver en lang, uafbrudt medlemshistorik og giver normalt en lavere efterløn og præmie.

• Født i 1973 eller senere: Du skal have været uafbrudt medlem af en a-kasse fra senest din 24-årsdag.
• Født før 1973: Du skal have været uafbrudt medlem fra senest 1. januar 1997.
• Tilmelding og betaling: A-kassen skal have din skriftlige tilmelding senest 15 år før efterlønsalderen, og du skal betale bidrag i mindst 15 år.

Fristeksempel: Er du født 1. oktober 1974, er den vedtagne efterlønsalder 1. oktober 2041. Fristen 15 år før er derfor 1. oktober 2026. Eksemplet viser alene fristen; det bekræfter ikke, at din historik giver adgang.

Har du fået bidrag tilbage kontant og skattefrit under de særlige ordninger i 2012, 2018 eller 2022, kan du ikke bruge fortrydelsesordningen. Find den gamle afgørelse, så a-kassen kan se, hvilken tilbagebetalingsregel du brugte. En anden form for tilbagebetaling skal ikke automatisk behandles på samme måde.

For visse allerede etablerede forløb for personer født 1. juli 1963–1970 gælder der desuden en ventetid på to år efter fravalget og eventuelt en yderligere periode svarende til ubrugte bidragsfrie perioder. Det ændrer ikke kravet om rettidig tilmelding 15 år før efterlønsalderen.

Efterlønnen reduceres med 2 procent af højeste dagpenge for din forsikringstype for hvert manglende bidragsår i forhold til 30 år. Præmien reduceres med 4 procent pr. manglende år. Hele måneder regnes forholdsmæssigt. Bed a-kassen vise antallet af manglende år og måneder og konsekvensen i din beregning.

Før du vælger: Bed om en skriftlig sammenligning af, om du kan få ordinær efterløn senere, eller om du kan bruge fortrydelsesordningen tidligere med reduktion. Dit ordningsvalg kan binde dig, også hvis aldersregler senere ændres. Se lovens § 75 og a-kassens vejledningspligt i § 27.

02 Bevis og overgang

Efterlønsbevis: Tre ting du skal reagere på

A-kassen skal udstede efterlønsbevis, når du opfylder betingelserne for beviset og vælger ikke at gå direkte på efterløn. Beviset er vigtigt, hvis du vil fortsætte med at arbejde: det kan blandt andet bevare adgang ved senere sygdom og være starten på optjening til skattefri præmie.

Bevistidspunktet er datoen, beviset gælder fra. Beregningsgrundlaget er det indtægtsgrundlag, a-kassen bruger til at beregne din sats. Kontrollér begge dele, også selv om du først vil bruge efterlønnen senere.

Overskrider du fristen for oplysninger til udstedelsen af beviset, kan bevistidspunktet blive rykket til den dag, a-kassen modtager oplysningerne. Det kan også flytte begyndelsen på præmieoptjeningen. A-kassen kan kun i ganske særlige tilfælde forlænge denne frist med op til yderligere tre måneder. Bed derfor om hjælp inden fristen, hvis et bilag mangler.

Gem beviset, og kontrollér bevistidspunkt, beregningsgrundlag og pensionsopgørelse. Får du beregningsgrundlaget sikret rettidigt, har du ved senere overgang ret til beregning ud fra mindst dette grundlag. Det kan beskytte dig, hvis din indtægt senere falder, eksempelvis fordi du arbejder færre timer. Retten til sats som fuldtidsforsikret skal stadig være opfyldt ved overgangen; få derfor konsekvensen af et skift til deltidsforsikring afklaret hos a-kassen, før du skifter. Pensioner og arbejde kan stadig sætte det udbetalte beløb ned. Beviset fritager dig heller ikke generelt for indkomst- eller beskæftigelseskravet ved senere overgang.

Et efterlønsbevis er heller ikke en ansøgning om at få efterløn udbetalt. Du skal søge særskilt, når du vil begynde. Se bevisreglerne i §§ 3–5. Beregningsgrundlag og præmie forklares videre i guiden til satser og fradrag.

Din situation før overgangen har betydning

Du går fra arbejde eller dagpenge

Du kan gå direkte fra fuldtids- eller deltidsarbejde til efterløn; du skal ikke først være ledig. Som udgangspunkt skal du have dagpengeret på overgangstidspunktet, også hvis du ikke søger dagpenge. A-kassen vurderer blandt andet indkomst eller beskæftigelse og de relevante rådighedskrav. Se forskellen mellem indkomstkrav og beskæftigelseskrav.

Få datoen og retten afklaret, før du siger op eller aftaler færre timer. En effektiv dagpengekarantæne hindrer ikke i sig selv overgang til efterløn. Skal du have dagpenge mellem jobbet og efterlønnen, skal den periode vurderes særskilt efter reglerne om karantæne.

Dagpengene udløber, og du har nået efterlønsalderen

Vil du gå på efterløn, når dagpengeretten udløber, skal a-kassen have din skriftlige efterlønsansøgning inden udløbet. Få retten og startdatoen bekræftet i god tid.

Dagpengene udløber før efterlønsalderen

Har du efter det fyldte 50. år brugt dagpengeperioden op og fortsat betalt efterlønsbidrag, kan en særregel give adgang ved efterlønsalderen uden at optjene ny dagpengeret. De øvrige betingelser skal stadig være opfyldt. Ved denne særadgang skal selve efterlønsansøgningen være modtaget før efterlønsalderen; fristen er altså ikke det tidligere dagpengeudløb.

Få a-kassen til at bekræfte, om du er omfattet, og skriv startdatoen i ansøgningen. Venter du med overgangen, kan du blive nødt til at optjene ny dagpengeret. En mundtlig drøftelse eller et almindeligt medlemskab erstatter ikke ansøgningen og bidragsbetalingen. Seniorjob i tiden før efterløn har sin egen ansøgning til kommunen.

Du er syg

Har du et efterlønsbevis, kan det bevare muligheden for senere overgang, selv om sygdom gør, at du ikke længere kan stå til rådighed. Uden bevis kan sygdom derimod hindre den almindelige overgang. At a-kassen betaler dagpenge under de første 14 sygedage betyder ikke i sig selv, at du opfylder adgangskravet til efterløn.

Der findes en særlig dispensationsvej, hvis sygdom forhindrer overgang ved efterlønsalderen i de omfattede forløb med udløbet dagpengeret. Ansøgning om dispensationen skal til a-kassen senest en uge efter raskmelding, og du skal kunne stå til rådighed ved den senere overgang. Send sygdomsperioden, dokumentation og ønsket startdato, og bed a-kassen undersøge netop denne regel. Raskmeld dig kun, når du faktisk er rask. Se vejledningen om sygdom og overgang.

Du har virksomhed

Virksomheden skal som udgangspunkt være ophørt, medmindre a-kassen på forhånd har godkendt, at den må drives under efterløn. Det gælder også en lille virksomhed og en virksomhed, du vil starte efter overgangen.

Send ejerforhold, arbejdsopgaver, tidsforbrug og dokumentation for det planlagte ophør eller den fortsatte drift. Få både tilladelse og overgangsdato vurderet, før du handler. Ved dokumenteret ophør er der ikke den almindelige treugersventetid, som gælder for dagpenge. Et ophør på tro og love kan derimod indebære op til to måneders ventetid før efterløn. Se overgangsvejledningens regler om ophør.

Udland: Forsikring, arbejde og ophold er tre forskellige spørgsmål

Oplys hvert land, start- og slutdatoer, arbejdsgiver og hvor du var arbejdsløshedsforsikret. Efterløn har egne regler for udenlandske perioder. At et udenlandsk job kan tælle til dagpenge, betyder ikke automatisk, at det opfylder kravene til efterløn.

Udenlandske år før bevis eller overgang

Ved den almindelige ordning kan forsikringsperioder fra EU/EØS, Schweiz og Storbritannien normalt højst udgøre halvdelen af den nødvendige forsikringsperiode. Der kræves som udgangspunkt mindst et års dansk a-kassemedlemskab, bopæl og ophold umiddelbart før den udenlandske forsikring. EØS omfatter EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein.

For Færøerne kan op til tre fjerdedele medregnes, og tidligere dansk medlemskab er et krav. Blandes færøske og andre omfattede udenlandske perioder, gælder særlige samlede grænser. Historiske perioder før 1. juni 2001 kan følge andre regler. Få a-kassen til at vise de medregnede perioder land for land.

Indkomst- eller beskæftigelseskravet skal som udgangspunkt opfyldes gennem dansk arbejde. Har du hele den nødvendige forsikringshistorik som medlem af en dansk a-kasse, kan en lempelse tillade en del udenlandsk arbejde: normalt skal mindst halvdelen af kravet være opfyldt i Danmark inden for de seneste tre år. Ved arbejde alene på Færøerne eller i Danmark og på Færøerne kan den danske del være en fjerdedel.

Arbejde i Grønland med bevaret dansk medlemskab og visse udsendelser kan tælle som dansk arbejde. Fortrydelsesordningen har særregler og kan ikke uden videre bruge lempelsen til halv eller kvart dansk beskæftigelse. Se bekendtgørelsen om udenlandske perioder, §§ 3–13.

Ved hjemkomst før efterløn: Få afklaret dansk medlemskab, skriftlig tilmelding til efterlønsbidrag og eventuel efterbetaling for den udenlandske forsikring. Efterbetalingen skal ske senest tre måneder efter, at du har modtaget a-kassens opkrævning. Det er ikke tre måneder fra hjemrejsen. Gem forsikringsattester, ansættelseskontrakter og lønoplysninger, så a-kassen kan kontrollere begge krav.

Du vil rejse eller arbejde, mens du får efterløn

Det kan være muligt at bo eller arbejde i EU/EØS, Schweiz, Storbritannien, Grønland eller på Færøerne og få efterløn. Arbejde kan dog betyde, at du skal være forsikret i arbejdslandet. Få forsikringen og den fortsatte udbetaling afklaret før afrejse; meld dig ikke selv ud af den danske a-kasse uden en konkret afklaring.

Har du fået efterløn, mens du var omfattet af udenlandsk arbejdsløshedsforsikring, og skal du optages igen i Danmark, er der en særlig frist: den betalende a-kasse skal modtage din skriftlige ansøgning inden fire uger. Fristen regnes fra dansk bopæl eller arbejde, når du ikke længere er udenlandsk forsikret. Har du beholdt dansk bopæl, regnes den fra ophøret af den udenlandske forsikring. Overskrides fristen, kan du miste efterløn fra den dag, du skulle have været optaget. Se § 27 om genoptagelse.

Uden for de nævnte områder kan et midlertidigt ophold normalt vare op til tre måneder i alt pr. kalenderår med efterløn. Fast bopæl eller arbejde følger andre regler; tre måneder er ikke en generel tilladelse til at arbejde fra udlandet. Send rejsedatoer, land og eventuelt arbejde til a-kassen før afrejse.

03 Ansøgning og ændringer

Sådan får du overgangen på plads

Efterløn kan normalt tidligst begynde den dag, a-kassen modtager den skriftlige ansøgning, og aldrig før betingelserne er opfyldt. En samtale i god tid er nyttig, men giver ikke automatisk en tidligere udbetalingsdato. Se ansøgningsreglen i § 1.

Når du er på efterløn, skal ændringer stadig oplyses

Fortsæt det nødvendige a-kassemedlemskab, og følg a-kassens månedsoplysninger eller den erklæringsordning, du konkret er omfattet af. Du skal ikke længere betale efterlønsbidrag, når du har bevis eller er overgået til efterløn; det er noget andet end medlemskontingent.

Giv besked om nye arbejdstimer, virksomhed, pension, andre indtægter og udenlandske ophold. Spørg ved ændringen, om det påvirker retten, beløbet eller begge dele. Se, hvordan pension og arbejde påvirker efterlønnen.

Vil du tilbage på fuldtidsarbejde, så få forskellen mellem en periode uden udbetaling og frivillig udtræden af efterlønsordningen forklaret, før du vælger. Frivillig udtræden kan afskære senere genindtræden. Planlæg også afslutningen: efterløn stopper senest ved folkepensionsmånedens udgang, og efterlønsafgørelsen er ikke en ansøgning om folkepension.

Hvis historikken eller afgørelsen er forkert

Bed a-kassen pege på den konkrete periode eller betingelse, som giver problemet. En overset bidragsbetaling kræver anden dokumentation end et manglende dansk arbejdsår eller en for sent modtaget ansøgning. Send de relevante datoer, kvitteringer og breve, og forklar præcist, hvad du mener skal ændres.

Vil du klage over en afgørelse, skal klagen sendes til a-kassen inden fire uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Bed om genvurdering, vedlæg dokumentationen og gem kvitteringen. Fastholder a-kassen afgørelsen helt eller delvist, sender den sagen videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring hos STAR. Følg klagevejledningen i afgørelsen; vent ikke på et uformelt svar, hvis klagefristen er ved at udløbe. Se STARs klagevej.