Karantæne: hvis du selv siger op

01 Før du handler

Få dette afklaret før opsigelsen

En forståelig grund til at forlade jobbet er ikke altid en gyldig grund i dagpengereglerne. A-kassen skal vurdere både årsagen til ophøret og din mulighed for at tage andet arbejde. Begynd derfor med en konkret afklaring, mens du stadig kan vælge, hvordan du handler.

Bed om at få vejledningen og dens forudsætninger skriftligt. Nye oplysninger kan ændre vurderingen. Har du allerede sagt op, så send dokumenterne nu; det er stadig vigtigt at få sagen belyst, også hvis lægelig dokumentation først kan skaffes bagefter.

Det kan også udløse reglerne, hvis du selv beder om færre timer og dermed får en arbejdstid, der kan give ret til supplerende dagpenge efter timegrænserne. At bede arbejdsgiveren om at fyre dig eller at undlade at møde på første dag i et aftalt job er heller ikke en sikker vej uden om egen opsigelse. Se §§ 2 og 4.

At du endnu ikke får penge fra a-kassen, fritager dig ikke generelt fra reglerne. De kan eksempelvis gælde i dimittenders første måned efter uddannelsen. Overvejer du at forlade et studiejob, så få ophørsdatoen vurderet sammen med din kommende dagpengeret. Se mulighederne for at beholde studiejobbet.

Afskedigelse og fratrædelsesaftaler

Du bliver afskediget

En afskedigelse giver ikke automatisk karantæne. Det afgørende er, om den væsentligst skyldes dine forhold. Arbejdsmangel, rationalisering eller alene manglende evne til at klare arbejdet er eksempler, hvor afskedigelsen efter vejledningen ikke væsentligst skyldes dig.

A-kassen skal se på hele forløbet: arbejdsgiverens begrundelse, din forklaring, eventuelle advarsler og øvrige oplysninger. Send derfor både opsigelsen og din beskrivelse, hvis I er uenige om årsagen. Arbejdsgiverens ordvalg afgør ikke alene dagpengesagen. En fagretlig afgørelse indgår med væsentlig vægt, men a-kassen foretager sin egen vurdering efter dagpengereglerne. Se vejledningen til § 6.

I aftaler, at du fratræder

En frivillig fratrædelsesaftale behandles som udgangspunkt som egen opsigelse. Den kan behandles som en afskedigelse, hvis du dokumenterer, at du ellers ville være blevet afskediget, og at du efter aftalen tidligst fratræder, når arbejdsgiverens korrekte opsigelsesvarsel ville udløbe. Derefter skal a-kassen stadig vurdere årsagen til afskedigelsen.

En individuel godtgørelse gør ikke i sig selv opsigelsen gyldig. Der findes en særregel for egentlige fratrædelsesordninger for en gruppe medarbejdere: godtgørelsen skal give fradrag i dagpengene, og løn plus godtgørelse skal mindst dække arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Send ordningen og beregningen til a-kassen før underskrift. Se til § 4, stk. 4, og § 21.

Du går tidligere eller accepterer et kortere varsel

Er du allerede opsagt, kan du stadig blive selvforskyldt ledig, hvis du uden gyldig grund selv siger op til en tidligere fratrædelse. Det kaldes kontraopsigelse. Det samme kan ske, hvis du accepterer et for kort varsel uden at blive økonomisk stillet, som om varslet var korrekt. Der er særlige regler ved erstatning efter en retssag eller fagretlig behandling.

Ved fritstilling skal du skelne mellem sidste fremmødedag og den dag, ansættelsen og lønperioden slutter. Du er ikke nødvendigvis dagpengeberettiget, fordi du ikke længere skal møde på arbejde. Få oplyst, hvilken periode løn og eventuel godtgørelse dækker, før du regner på karantænens start.

Hvilke grunde kan a-kassen godkende?

Grunden skal være til stede, når du siger op eller afslår arbejdet. Der er bestemte betingelser for hver grund; dokumentation for den faktiske situation er afgørende. Nedenfor er de centrale situationer efter bekendtgørelsens kapitel 3.

Helbred, stress og psykisk arbejdsmiljø

Helbred kan være en gyldig grund, hvis lægen dokumenterer, at du ikke eller kun vanskeligt kan udføre arbejdet, eller at det vil skabe eller forværre helbredsproblemer. Siger du op eller ophører i et tilbud, skal du desuden have forsøgt at få andet arbejde på arbejdspladsen, medmindre der ikke findes opgaver, du kan varetage. Dette ekstra krav gælder ikke ved afslag på et arbejde eller tilbud.

Bed a-kassen om den relevante lægeattest før opsigelsen. Udfyld den med lægen, og beskriv dine arbejdsfunktioner og forsøg på andre opgaver. Dokumentationen bør normalt foreligge på opsigelsestidspunktet. A-kassen kan konkret godtage senere dokumentation, hvis den lige så sikkert belyser helbredet på det relevante tidspunkt.

Samarbejdsproblemer eller et dårligt psykisk arbejdsmiljø er ikke i sig selv det samme som en dokumenteret helbredsgrund. Har forholdene gjort dig syg, så du ikke længere kan varetage arbejdet, kan lægeattesten være relevant. En anbefaling om sygemelding alene er ikke en gyldig grund til opsigelse. Midlertidig sygdom som influenza er heller ikke det samme som et varigt helbredsproblem i forhold til arbejdsfunktionen.

Arbejdsgiveren misligholder ansættelsen

Væsentlig misligholdelse kan være en gyldig grund, eksempelvis manglende lønudbetaling eller løn- og ansættelsesvilkår, som væsentligt afviger fra det lovede. Du skal have henvendt dig til arbejdsgiveren for at få problemet løst, eventuelt gennem din fagforening. Gem lønsedler, kontrakt, rykkere og svar. A-kassen skal vurdere, om forholdet efter arbejdsretlige principper giver grundlag for at stoppe; almindelig utilfredshed er ikke nok.

Transport, flytning og familie

Transport kan være relevant, hvis eksempelvis offentlig transport omlægges, arbejdsgiveren ændrer arbejdstidens placering, eller en bestemt samkørselsordning bortfalder. Rejsetiden skal overstige det, du skal acceptere efter rådighedsreglerne. Du skal først have prøvet at få en anden arbejdstid og sige op i umiddelbar tilknytning til ændringen. Send gamle og nye køreplaner, arbejdstider og arbejdsgiverens svar.

Der er også en særlig mulighed, når du følger en ægtefælle eller samlever, som flytter på grund af arbejde, uddannelse eller virksomhed. Den kræver blandt andet bestemte krav til aktiviteten og transporten, flytning mellem fælles adresser og opsigelse og flytning inden ét år efter partnerens flytning. Et nyt job skal vare mere end fem uger; uddannelse skal som udgangspunkt vare eller have mindst 18 måneder tilbage. Bed a-kassen gennemgå alle betingelserne i § 14, stk. 3. En almindelig privat flytning er ikke i sig selv en gyldig grund til at opsige jobbet.

Fratræder du før flytningen for at følge din partner, kan du som udgangspunkt ikke få dagpenge i mellemrummet, selv om opsigelsesgrunden er gyldig. Få derfor fratrædelsesdato og flyttedato vurderet sammen, før du siger op. Se vejledningen til § 14, stk. 3, nr. 4.

Mangler du pasning til børn eller et plejekrævende medlem af husstanden, kan det være en gyldig grund til at opsige et arbejde eller ophøre i et tilbud. Ved opsigelse skal du have gjort rimelige forsøg på at finde pasning og forsøgt at få en anden arbejdstid. Ved pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn eller en døende nærtstående findes en særregel knyttet til bestemte offentlige støtteydelser; ved opsigelse skal du have fået afslag på orlov. Send afgørelse om støtte, orlovsanmodning og arbejdsgiverens svar. Se §§ 15 og 19.

Et nyt job, uddannelse eller egen virksomhed

Du kan have en gyldig grund, hvis du forlader jobbet for et konkret nyt arbejde af mere end fem ugers varighed, en uddannelse på mindst ét år eller en selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Virksomheden skal være mere end midlertidig og have et omfang svarende til lønarbejde over 30 timer om ugen.

Ved nyt arbejde skal din samlede arbejdstid være mindst som før eller så omfattende, at den ikke giver ret til supplerende dagpenge. Du skal allerede ved opsigelsen kunne dokumentere det nye job, uddannelsesoptagelsen eller de konkrete skridt mod virksomheden. Er du opsagt uden egen skyld og forlader jobbet for et andet, som forventes at vare ud over den oprindelige fratrædelse, gælder en særlig mulighed.

Eksempel: Du skifter fra 20 til 23 timer om ugen til et dokumenteret job, der varer mere end fem uger. Det højere timetal opfylder timebetingelsen, selv om det nye job også kan give supplerende dagpenge. Derimod er et løst håb om nye vagter ikke dokumentation for et nyt job. Se vejledningen til § 22.

Begynder det nye job, uddannelsen eller virksomheden ikke umiddelbart efter dit ophør, kan du som udgangspunkt ikke få dagpenge i mellemrummet. Få slut- og startdato vurderet før opsigelsen. Bortfalder den nye aftale eller flytningen, skal du straks oplyse a-kassen og dokumentere ændringen; retten skal da vurderes ud fra de nye forhold. Se rådighedsreglernes § 32.

Deltidsjob og andre særlige situationer

Du kan under bestemte betingelser forlade et deltidsjob, når retten til supplerende dagpenge er opbrugt, eller arbejdsgiveren nægter eller tilbagekalder en nødvendig frigørelsesattest. Datoer og din eventuelle accept af at fortsætte arbejdet har betydning. En måned med for få timer til minimumsudbetalingen er ikke i sig selv det samme som tab af retten. Se betingelserne før opsigelse af deltidsjobbet.

For deltidsforsikrede findes også en regel, hvis arbejdsgiveren pålægger en arbejdstid over seks timer om dagen eller i gennemsnit over 30 timer ugentligt i en måned, og arbejdstiden ikke er accepteret. Hjemrejse fra visse ansættelser i udlandet og værnepligt eller tilsvarende tjeneste har egne betingelser. Oplys den konkrete situation til a-kassen; disse undtagelser gælder ikke automatisk for alle med mange timer, en udlandsflytning eller en indkaldelse. Se §§ 14, stk. 4, 16 og 23.

Hvis du afslår et job eller et tilbud

Karantæne kan også følge af afslag på arbejde, som a-kassen eller kommunen har henvist dig til, eller af at afslå eller stoppe i et beskæftigelsestilbud uden gyldig grund. Udeblivelse fra en samtale hos arbejdsgiveren om det henviste job eller fra første arbejdsdag kan tælle som et afslag. Det kan også være relevant, hvis din adfærd er årsag til, at ansættelsen eller tilbuddet ikke bliver til noget.

Kontakt den, der har henvist eller indkaldt dig, før du afviser eller udebliver. Forklar den konkrete hindring og send dokumentation. Sygdom til en arbejdsgiversamtale eller jobstart skal meddeles arbejdsgiveren inden begyndelsen. Ved tilbud skal kommunen have besked inden start. Ved henvist arbejde og tilbud skal ferie være meddelt til kommunen senest 14 dage før ferien holdes og inden henvisningen eller tilbuddet gives. Kendte pasningsproblemer skal være meddelt til kommunen inden henvisningen eller tilbuddet; her gælder ingen 14-dagesfrist. Et senere svar på dagpengekortet erstatter ikke beskeden. Se, hvordan du melder ferie.

Akutte forhold, som du hverken kunne forudse eller forhindre, kan efter dokumentation betyde, at manglende fremmøde ikke giver karantæne. Du skal have haft til hensigt at møde og kontakte kommunen eller a-kassen uden unødigt ophold. Send eksempelvis den dokumentation, der viser hændelsen og tidspunktet, sammen med din forklaring.

Et almindeligt møde med a-kassen og en samtale hos en arbejdsgiver om henvist arbejde er forskellige situationer. Manglende fremmøde kan også føre til andre rådighedskonsekvenser. Bed om at få oplyst, hvilken regel sagen behandles efter. Se dine mødepligter som ledig.

Fører sagen til en rådighedsvurdering og et arbejdskrav på grund af manglende rådighed, gives der ikke samtidig en særskilt karantæne for den samme selvforskyldte ledighed. Det gør ikke nødvendigvis konsekvensen mindre: dagpengeretten kan være væk, indtil arbejdskravet er opfyldt. Se § 24, stk. 4.

02 Karantænens konsekvenser

Hvornår starter og slutter karantænen?

Ved arbejdsophør får karantænen normalt virkning dagen efter, du fratræder. Ved afslag på et henvist job eller tilbud er det normalt afslagsdagen. Løn, godtgørelse med dagpengefradrag, fortsat ansættelse samt visse perioder med barsels- eller uddannelsesydelse kan udskyde virkningstidspunktet. Brug datoen i a-kassens afgørelse, og få den forklaret, hvis den ikke passer med dit forløb.

Afvikling betyder, at karantænens resterende timer bliver nedskrevet. Det kan kun ske i timer, hvor du ellers ville have haft ret til dagpenge eller en anden relevant ydelse fra a-kassen. Ved almindelig ledighed skal du derfor være tilmeldt på Jobnet, søge arbejde, møde til samtaler og stå til rådighed. Send også dagpengekortet med de korrekte oplysninger. Vent ikke tre uger med ledigmelding og ansøgning.

Effektiv karantæne bruger også af din dagpengeperiode. Timerne, hvor karantænen udelukker dig fra dagpenge, tæller som forbrug, selv om du ikke får pengene. Er du endnu ikke indplaceret, starter perioden fra den 1. i den måned, hvor du ellers ville have haft ret til dagpenge. Se forbruget og kalenderfristen.

Eksempel: Resten af timerne følger med

Du er fuldtidsforsikret og har 111 karantænetimer. A-kassen opgør, at du i første relevante periode ellers havde ret til 74 dagpengetimer. De 74 timer afvikler en del af karantænen, så der er 111 − 74 = 37 timer tilbage. De afvikles i senere timer med ret til ydelse, medmindre karantænen inden da er udstået efter en af bortfaldsreglerne. Eksemplet forudsætter, at de 74 timer allerede er opgjort efter arbejde og øvrige fradrag.

Bliver du syg, skal du melde dig syg og få afklaret både ydelsen og afviklingen med a-kassen. Reglerne skelner mellem dagpenge under sygdom fra a-kassen og sygedagpenge fra kommunen. Oplys de faktiske sygedatoer, så a-kassen kan vurdere perioden korrekt. Se anmeldelse af sygdom og raskmelding. Se særskilt, hvordan ferie og feriedagpenge håndteres.

Kun relevante løntimer fra perioden efter virkningstidspunktet tæller til kravet på 185 eller 150 timer. En lønindberetning, der går hen over datoen, kan skulle deles forholdsmæssigt. Bed a-kassen kontrollere lønregisteret og den præcise dag, kravet er opfyldt; det er ikke nødvendigvis lønnens bankdato.

Ved for kort opsigelsesvarsel eller kontraopsigelse findes en særregel om udløb senest ved det korrekte arbejdsgivervarsels slutning. Egen optjent ferie i perioden kan påvirke dette. Få slutdatoen beregnet konkret frem for at bruge en almindelig treugersdato. Se til § 26, stk. 5.

At karantænen er udstået, opfylder ikke i sig selv de øvrige dagpengekrav. Det sletter heller ikke nødvendigvis hændelsens betydning for reglen om gentagelse inden for 12 måneder.

Anden gang inden for 12 måneder

Bliver du selvforskyldt ledig på en måde, der udløser karantæne, to gange inden for 12 måneder, mister du som hovedregel dagpengeretten, indtil et særligt krav er opfyldt. Du kan altså ikke alene vente endnu tre uger. Perioden regnes efter karantænernes virkningstidspunkter, som kan ligge senere end selve opsigelsen.

A-kassen skal kontrollere, om hændelserne tæller som en gentagelse. Afslår du to jobs, som du er blevet henvist til samme dag, giver det eksempelvis ikke gentagelsesvirkning; der kan i stedet være to karantæner, hvis du har givet forskellige grunde til afslagene. To breve er derfor ikke i sig selv bevis på, at du har mistet retten efter gentagelsesreglen. Se vejledningen til § 27, stk. 1.

Fuldtid og deltid i tabellen er din forsikringstype, når du søger om dagpenge igen. Har arbejdsgivere brugt forskellige indberetningsperioder, bestemmer den seneste indberetning, hvilket løntimekrav der bruges. Det er arbejdsgiverens indberetning til indkomstregistret, som er relevant, ikke hvor ofte du sender dagpengekort.

Kun løntimer for perioder efter tabet af retten tæller. Indberetninger på tværs af datoen kan medregnes forholdsmæssigt. Perioden på tre måneder eller 12 uger kan forlænges med visse sygdoms-, barsels-, ferie- og fridagsperioder, som ikke selv kan medregnes til arbejdskravet. Bed a-kassen oplyse begyndelsesdato, indberetningstype, medregnede timer og eventuelle forlængelser.

Eksempel: Som fuldtidsforsikret med månedsindberetning har du efter rettighedstabet 100 godkendte løntimer i hver af tre sammenhængende måneder. 100 + 100 + 100 = 300 opfylder timekravet. De 185 timer, som kan afslutte en enkelt karantæne, er ikke nok til at opfylde dette gentagelseskrav.

En særskilt vej gennem et indkomstår

Du kan også opfylde et indkomstkrav med samlet A-indkomst, B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed på mindst 286.632 kr. som fuldtidsforsikret eller 191.088 kr. som deltidsforsikret i 2026. Her skal beløbet være tjent i ét indkomstår, hvor du ikke har modtaget dagpenge. Indkomståret skal være afsluttet efter, at du mistede retten.

Dette er en anden opgørelse end det almindelige indkomstkrav over tre år. Send årsopgørelse og eventuel skattemæssig virksomhedsopgørelse til a-kassen. Ved denne vej kan dagpengene tidligst genoptages, når a-kassen har modtaget dokumentation for, at betingelserne er opfyldt. Ved løntimevejen kan retten genoptages fra den dag i indberetningsperioden, hvor kravet er opfyldt, hvis de øvrige betingelser også er opfyldt. Se § 27.

Har du ikke tidligere fået vejledning om gentagelsesreglen, så gør a-kassen opmærksom på det. STAR kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra rettighedstabet; det er ikke en automatisk undtagelse. A-kassen skal vurdere, om der er grundlag for at anmode om dispensation.

03 Afgørelse og klage

Hvis du har fået en afgørelse

Læs både begrundelsen og beregningen. Afgørelsen skal gøre det muligt at forstå, hvilket forløb a-kassen har lagt til grund, hvorfor det er selvforskyldt ledighed, og hvad konsekvensen bliver. Er der blot tale om et brev, hvor du bliver bedt om at forklare dig, så svar inden brevets frist og send de manglende oplysninger.

1. Kontrollér fakta. Er opsigelsesgrund, varsel, slutdato, lønperiode, helbredsoplysninger og tidligere hændelser gengivet rigtigt?
2. Kontrollér konsekvensen. Bed om virkningsdato, karantænetimer, afviklede timer og eventuel gentagelsesregel. Ved et arbejdskrav skal forsikringstype og indberetningsperiode fremgå af forklaringen.
3. Klag gennem a-kassen inden fire uger. Fristen regnes fra, at du har modtaget afgørelsen. Brug klagevejledningen, angiv hvilken afgørelse du klager over, hvad du mener er forkert, og hvilken ændring du ønsker. Vedlæg bilag og gem kvitteringen.
4. Fortsæt de relevante pligter imens. Hvis du er ledig og skal afvikle karantæne, skal tilmelding, jobsøgning, møder og kort fortsat passe til din situation. Få skriftligt afklaret, hvad du skal gøre, hvis du i stedet har mistet retten efter gentagelsesreglen.

A-kassen vurderer sagen igen. Fastholder den afgørelsen, sender den klagen videre til STARs Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring. STAR kan ændre afgørelsen både til din fordel og til din ulempe; det skal a-kassen oplyse i klagevejledningen. En klage sætter ikke automatisk afgørelsen ud af kraft; der skal en særlig tilladelse til. Send klagen inden fristen, selv om du samtidig er ved at få en forklaring eller skaffe flere bilag.

Handler sagen også om, hvorvidt du overhovedet havde pligt til at tage det henviste arbejde eller tilbud, skal du følge klagevejen for den afgørelse. Får du medhold hos STAR eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i klagen over henvisningen eller tilbuddet, skal den tilknyttede karantæne eller gentagelsesvirkning annulleres. Send afgørelsen til a-kassen, og bed om at få konsekvensen rettet. Se § 28.

Er du enig i karantænen, men forstår ikke udbetalingen, så begynd med den opgjorte periode og de resterende timer. Se tjeklisten til manglende udbetaling. Er månedens oplysninger forkerte, skal du også rette dagpengekortet.