Efterlønssatser i 2026

01 Din sats og pension

Maksimum er ikke nødvendigvis din personlige sats

Efterløn beregnes som udgangspunkt ud fra den dagpengesats, du ville have ret til ved overgangen. En lavere indkomst kan derfor give en lavere personlig sats. Beskæftigelsestillæg til dagpenge følger ikke med over på efterløn. Går du direkte fra dagpenge, bliver satsen normalt ikke beregnet på ny.

For at få sats efter fuldtidsreglerne skal du normalt have været fuldtidsforsikret i mindst 10 af de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger lige før overgangen. En fuldtidsforsikring i dag er altså ikke tilstrækkelig alene. Opfylder du ikke historikkravet, beregnes satsen efter deltidsreglerne.

Få a-kassen til at bekræfte både din forsikringskategori, din personlige sats og det anvendte beregningsgrundlag. Har du et efterlønsbevis med et fastsat grundlag, kan det beskytte beregningen, hvis du bevarer forsikringsstatus. Fortrydelsesordningen og særlige overgange efter udløbet dagpengeret kræver deres egen vurdering. Se, hvad efterlønsbeviset beskytter, og hvad din situation før overgangen betyder.

Pension trækkes fra før arbejdstimer

1. Find din godkendte månedssats. Begynd med a-kassens afgørelse, ikke automatisk maksimum i tabellen.
2. Fratræk pension. Det årlige pensionsfradrag deles med 12 og trækkes fra satsen. Den nye månedssats afrundes til nærmeste hele krone.
3. Beregn månedens timer og beløb. Arbejde og andre forhold giver fradrag i timer. Beløbet beregnes med den individuelle timesats efter pensionsfradraget.
4. Afstem skat og eventuelt ATP. Disse poster forklarer forskellen mellem ydelsen før skat og beløbet på kontoen.

En hel måned har et fast udgangspunkt på 160,33 timer som fuldtidsforsikret og 130 timer som deltidsforsikret. Det følger forsikringsstatus; retten til fuldtidssats skal vurderes særskilt. Første måned, ferie og andre forhold kan reducere de timer, der kan betales for. Bed om den regulerede timesats på skrift, så du kan sammenholde den med udbetalingen.

Find pensionstypen, før du regner fradraget

A-kassen bruger pensionsopgørelsen ved din efterlønsalder. Pensionsselskaber og banker indberetter normalt oplysninger et halvt år før, og du skal kontrollere dem og oplyse det, der mangler. En aktuel saldo i din pensionsapp er ikke nødvendigvis den værdi, der skal bruges.

Tabellen kan rulles vandret på en lille skærm.

Har du flere forskellige pensionsordninger, lægges deres årlige fradrag sammen, før det samlede månedsfradrag beregnes. Der er ikke et generelt pensionsbundfradrag i disse regler. At vente med at få en pension udbetalt fjerner derfor ikke nødvendigvis fradraget. En aldersopsparing kan desuden skulle omregnes til en værdi før skat, selv om selve udbetalingen er skattefri. ATP og visse pensioner ved invaliditet eller til efterladte er undtaget; almindelige frie bankmidler er ikke et pensionsdepot.

Saml for hver ordning: selskab, pensionstype, privat eller arbejdsgiveroprettet, indberettet værdi samt eventuel udbetaling og startdato. Oplys også udenlandske pensioner, relevante ekstraindbetalinger og pensionsudbetalinger fra 60-årsalderen frem til efterlønsalderen. De sidste kan indgå i opgørelsen, selv om pengene allerede er brugt. Bed selskabet rette en forkert værdi og a-kassen bekræfte, hvordan hver ordning påvirker satsen. Se reglerne om pensionsopgørelse og fradrag.

Fire pensionseksempler med forskellige grundlag

Eksemplerne er fire adskilte scenarier. Vi vælger personer født i 1962 med godkendt fuldtidsmaksimum på 22.041 kr., ret hele måneden og ingen andre pensioner, arbejde eller reduktioner. Resultaterne er før skat og frivilligt ATP.

1. Et privat pensionsdepot på 600.000 kr.

600.000 kr. × 5 % × 80 % giver 24.000 kr. i årligt fradrag, eller 2.000 kr. pr. måned. Den regulerede sats er dermed 20.041 kr. Det betyder ikke, at personen får depotets 2.000 kr. udbetalt hver måned.

Havde personen i stedet været deltidsforsikret med godkendt deltidsmaksimum og samme pensionsgrundlag, blev satsen 14.694 kr. − 2.000 kr. = 12.694 kr. Pensionsfradraget sættes ikke ned til to tredjedele sammen med maksimumssatsen.

2. En privat livrente med 60.000 kr. i indberettet årsydelse

60.000 kr. × 80 % × 80 % = 38.400 kr. i årligt fradrag. Det er 3.200 kr. pr. måned, så satsen bliver 18.841 kr. Her bruges den indberettede beregnede årsydelse, ikke et pensionsdepot.

3. En arbejdsgiverpension betaler 4.000 kr. om måneden

Ved løbende betaling giver 4.000 kr. × 64 % et månedligt fradrag på 2.560 kr. Efterlønssatsen bliver 19.481 kr. Pensionens 4.000 kr. er en særskilt udbetaling før skat.

Havde a-kassen tidligere regnet på et depot for netop denne ordning, skal opgørelsen ændres ved udbetalingsstart. Det gamle depotfradrag skal ikke lægges oven i fradraget på 2.560 kr. Andre pensionsordninger kan stadig give deres egne fradrag.

4. En nyere aldersopsparing på 313.500 kr.

Vi antager, at hele det oplyste nettodepot skal divideres med 0,627. Det giver 500.000 kr. som grundlag og 20.000 kr. i årligt pensionsfradrag. Efter division med 12 og afrunding af den nye månedssats bliver efterlønnen 20.374 kr.

Brug ikke denne omregning en gang til, hvis selskabet allerede har indberettet værdien før skat. Ældre dele af en ordning kan have andre omregningsregler. Bed om at få både nettoværdi, indberettet værdi og den anvendte metode forklaret, før du sammenligner med eksemplet.

02 Arbejde og fradrag

Almindeligt fradrag: Timerne trækkes fra én for én

Ved lønarbejde med oplyste, kontrollable timer er udgangspunktet et fradrag på én efterlønstime for hver arbejdstime. Er timelønnen lavere end 305,59 kr., skal du også kontrollere reglerne om lempet fradrag.

Efter månedens samlede fradrag skal der være mindst 14,8 timer som fuldtidsforsikret eller 12 timer som deltidsforsikret tilbage, for at der kan udbetales efterløn.

Honorar uden kontrollable timer og selvstændig virksomhed skal vurderes særskilt; et fakturabeløb kan ikke uden videre sættes ind som timeløn i eksemplerne. Få virksomhedens aktivitet godkendt af a-kassen, før du kombinerer den med efterløn. Ferie med løn eller feriepenge og andre indtægter kan også give fradrag. Efterløn har derimod ikke den samme 30-ugersgrænse eller krav om frigørelsesattest som supplerende dagpenge.

Lempet fradrag giver færre fradragstimer ved lavere timeløn

Ved kontrollabelt lønarbejde med timeløn under 305,59 kr. kan lønnen omregnes til færre fradragstimer. Det gælder inden for de første 47.233 kr. i relevant løn pr. kalenderår, eventuelt et lavere årsbeløb. Det er ikke et beløb, du kan tjene helt uden fradrag.

Timelønnen opgøres som et gennemsnit for lønperioden før AM-bidrag og med de relevante indberettede tillæg. ATP- og pensionsbidrag skal ikke lægges til timelønnen. A-kassen kan først trække almindelige timer og regulere senere, hvis lønnen varierer, ikke er kendt, eller årsgrænsens rest er usikker.

• Omregningen: Relevant løn for måneden deles med 305,59 kr. Resultatet er fradragstimer, ikke det antal timer du skal oplyse som arbejdet.
• Et gulv for beregningen: Er timelønnen under 137,47 kr. som fuldtidsforsikret eller 113,03 kr. som deltidsforsikret, regnes lønnen op til dette niveau. Gulvet svarer til højeste dagpengesats pr. time, også hvis din egen efterlønssats er lavere.
• Faktiske timer: Du må højst have 128 timer som fuldtidsforsikret eller 104 som deltidsforsikret i det arbejde, der er omfattet af lempet fradrag. Overskrides grænsen, betales ingen efterløn den måned.

Grænsen på 128/104 timer gælder kun, mens arbejdet omfattes af den lempede regel, og indtil årsbeløbet er nået. Den er ikke en generel arbejdsgrænse for alle på efterløn. Arbejde til højere timeløn følger de almindelige regler, og ved flere jobs skal timerne fordeles rigtigt. Se STARs forklaring til § 16 om lempet fradrag.

Hold styr på årets rest, ikke kun det enkelte job

Også løn med høj timeløn, arbejde uden kontrollable timer, relevante bonusser og løn fra måneder uden efterløn på grund af for mange timer bruger af årsbeløbet. Ved en timeløn under gulvet tæller den beregnede løn med gulvet. Når årsgrænsen nås, får den overskydende del almindeligt fradrag, også hvis grænsen passeres midt i en måned.

I overgangsåret og året, hvor du når folkepensionsalderen, nedsættes beløbet med en fjerdedel for hvert helt kalenderkvartal før overgangen eller efter retten er ophørt ved folkepensionsalderen. Bed a-kassen bekræfte dit årsbeløb og allerede medregnede løn, før du planlægger nye vagter. Se § 16, stk. 7–9, og § 17 om årsgrænsen.

Sådan ændrer pension og årsgrænsen regnestykket

Her er personen fuldtidsforsikret og berettiget hele måneden, med ét lønjob, kendt fast timeløn og ingen ferie eller andre fradrag. Medmindre andet står, er der nok tilbage af årets lempede beløbsgrænse. Fradragstimer vises med to decimaler.

80 timer til 150 kr. i timen

Lønnen er 80 × 150 kr. = 12.000 kr. Det lempede fradrag bliver 12.000 kr. / 305,59 kr. = 39,27 timer. Der er 160,33 − 39,27 = 121,06 efterlønstimer tilbage. Kortet skal stadig vise de 80 faktiske arbejdstimer.

Har personen samtidig det private depot fra pensionseksempel 1, er satsen efter pension 20.041 kr. Det giver en timesats på 125,00 kr. Månedens efterløn er dermed 121,06 × 125,00 kr. ≈ 15.133 kr. før skat og frivilligt ATP. Lønnen på 12.000 kr. er særskilt. Pensionsfradraget er allerede med i timesatsen og skal ikke trækkes fra igen.

Samme arbejde, men kun 3.000 kr. tilbage af årsgrænsen

De første 20 arbejdstimer giver 3.000 kr. i løn inden for grænsen. De omregnes til 9,82 fradragstimer. De resterende 60 arbejdstimer trækkes fra én for én. Samlet fradrag er 69,82 timer, så der er 90,51 timer tilbage. Det er færre betalte timer end i eksemplet med en tilstrækkelig årsrest.

Lav timeløn: Gulvet påvirker også årsforbruget

90 timer til 115 kr. giver faktisk 10.350 kr. i løn. Beregningen skal imidlertid bruge 90 × 137,47 kr. = 12.372,30 kr. Divideret med 305,59 kr. giver det 40,49 fradragstimer. Det er også 12.372,30 kr., der bruger af årsgrænsen.

Præcis 128 timer og lidt over

Ved 128 faktiske timer til 150 kr. og tilstrækkelig årsrest er timegrænsen ikke overskredet: Fradraget bliver 62,83 timer, og der er 97,5 timer tilbage. Ved 128,01 faktiske timer med samme forudsætninger overskrides grænsen, og der betales ingen efterløn den måned. En lille rest i beregningen ophæver ikke denne regel.

03 Udbetaling og skat

Efterlønskortet dækker hele måneden, og betalingen kan blive rettet

Efterløn betales bagud for en måned, normalt sidste bankdag. Du skal overholde din a-kasses frist for månedens oplysninger for at få pengene den dag. Kortet kan som udgangspunkt indsendes tidligst en uge før månedens udgang og skal også indeholde det arbejde og de indtægter, du forventer i resten af måneden.

Oplys de faktiske og forventede timer, ikke de lempede fradragstimer. Oplys også pension, ferie og andre ændringer. Ret kortet, hvis en ekstra vagt eller anden ændring gør det oprindelige skøn forkert, og gem kvitteringen.

Får a-kassen kortet efter sin betalingsfrist, skal den betale hurtigst muligt. Den lovbestemte hovedfrist er én måned og ti dage efter udbetalingsmånedens afslutning. Septemberoplysninger skal derfor normalt være modtaget senest 10. november. Er fristen overskredet, skal du straks kontakte a-kassen og dokumentere årsagen; en fyldestgørende grund kan være en undtagelse.

Hvis du ikke arbejder og alene har pensionsindtægter, kan a-kassen godkende, at oplysninger gives på en erklæring mindst hver sjette måned. Du skal have denne ordning aftalt og stadig melde relevante ændringer.

Betalingen er foreløbig, og oplysningerne sammenholdes normalt med indkomstregisteret efter hvert kvartal. Det kan give efterbetaling eller et beløb, der skal reguleres. Får du en meddelelse om forventet efterregulering, har du normalt én uge fra modtagelsen til at svare. Sammenhold de angivne måneder, lønperioder, faktiske timer og årsgrænsen med dine egne bilag. Se reglerne for kort, frister og efterregulering.

Efterløn efter skat afhænger af dit skattekort og ATP-valg

Efterløn er skattepligtig A-indkomst, men der trækkes ikke AM-bidrag af selve efterlønnen. A-kassen trækker A-skat med dit skattekort. Derfor kan to personer med samme ydelse før skat få forskellige beløb på kontoen.

Har du valgt frivilligt ATP, trækkes eget ATP fra, inden A-indkomsten opgøres. Derefter afhænger A-skatten af trækprocenten og det fradrag, der kan bruges hos a-kassen. Hovedkortet bruges kun hos én udbetaler; løn, pension og efterløn må ikke alle bruge det samme fradrag. Kontrollér hovedkort og bikort hos Skattestyrelsen.

Ret årets beløb i TastSelv

Ret forskudsopgørelsen på selve dagen, hvor du går på efterløn. Det er særligt vigtigt, hvis din ægtefælle eller samlever får social pension, fordi ændringen kan påvirke beregningen af pensionen.

1. Åbn forskudsopgørelsen og vælg På pension/efterløn under ofte tilføjede felter.
2. Ret felt 315 til den efterløn, du forventer for hele året. Brug den forventede A-indkomst før A-skat, efter pensions- og arbejdsfradrag samt eventuelt eget ATP. Brug ikke tolv gange maksimum, hvis du kun får efterløn en del af året.
3. Ret årets løn i felt 201, før skat og AM-bidrag. Løbende privat- og arbejdsgiverpension hører normalt i felt 317. Kontrollér også kørselsfradraget, hvis du arbejder færre dage.
4. Godkend ændringen, og kontrollér skattekort og træk ved næste betaling. Ret igen, hvis arbejdstimer eller pensionsudbetaling ændrer sig.

Følg Skattestyrelsens vejledning til forskudsopgørelsen ved efterløn. A-kassens pensionsfradrag og dit skattekortfradrag er to forskellige ting: Det første sænker ydelsen, mens det andet indgår i skatteberegningen.

Frivilligt ATP og statens pensionsbidrag

Du kan vælge at betale 1,86 kr. i ATP pr. udbetalt efterlønstime. A-kassen lægger månedens bidrag sammen og runder ned til hele kroner. Ved en hel måned uden timefradrag er det 298 kr. som fuldtidsforsikret og 241 kr. som deltidsforsikret. Får du færre timer betalt, beregnes bidraget af dem.

Giv a-kassen besked om dit valg. Du kan ændre det én gang om året ved at give besked senest 10. januar; ændringen gælder fra årets første udbetalingsperiode. Se reglerne om det frivillige ATP-bidrag.

Staten indbetaler desuden til Obligatorisk Pension med 2,1 % i 2026. Den indbetaling nedsætter ikke din efterløn og bliver heller ikke udbetalt kontant til dig nu. Den skal ikke forveksles med dit frivillige ATP-træk.

Efterlønsbidrag og skattefri præmie er separate beløb

Efterlønsbidraget er i 2026 normalt 593 kr. pr. måned som fuldtidsforsikret og 396 kr. som deltidsforsikret, ud over det almindelige a-kassekontingent. Kan en fuldtidsforsikret ikke nå at opfylde historikkravet til fuldtidsefterløn inden folkepensionsalderen, gælder det lavere bidrag. Få derfor også bidragskategorien kontrolleret ved blandet forsikringshistorik.

Bidraget er en betaling til ordningen med skattemæssig fradragsret, ikke et tillæg til efterlønnen. Efterlønsbidraget stopper ved efterlønsbevis eller overgang; medlemskabet af a-kassen fortsætter. Se reglerne om medlemskab og bidragshistorik.

En skattefri præmieportion er 15.870 kr. efter fuldtidsreglerne eller 10.580 kr. efter deltidsreglerne i 2026. Den kræver 481 godkendte timer; højst 12 portioner kan optjenes, og andre forhold kan reducere retten. Det er retten til forsikringskategori ved optjeningens start, der afgør kategorien, mens satsen følger året, hvor du når folkepensionsalderen eller dør.

Præmien er ikke en ekstra månedlig udbetaling under efterløn. Vil du optjene præmie samtidig med efterløn, gælder der særlige krav om udskydelse og arbejde. Se betingelserne for skattefri præmie og a-kassens vurdering ved folkepensionsalderen, før du medregner beløbet i et budget.

04 Kontrollér opgørelsen

Sådan kontrollerer du et beløb, der ser forkert ud

Mangler betalingen helt? Kontrollér først, om a-kassen har godkendt overgangen og modtaget månedskortet eller den aftalte erklæring. Se efter en besked om manglende oplysninger. Kontakt a-kassen med måned og indsendelseskvittering, så du får afklaret, om betalingen afventer behandling, oplysninger eller skyldes en afgørelse om ingen ret.

Send a-kassen den konkrete måned og de poster, du er uenig i, sammen med bilagene. Er pensionens indberettede værdi forkert, skal pensionsinstituttet også kontaktes. En klage over a-kassens afgørelse skal normalt indgives til a-kassen inden fire uger fra modtagelsen; følg afgørelsens klagevejledning. Se den konkrete klagevej og forskellen på datafejl og en afgørelse.