Supplerende dagpenge, når du arbejder på nedsat tid

01 Kom i gang med deltidsjob

Deltidsjobbet skal kunne kombineres med din rådighed

Supplerende dagpenge er den del af dine dagpenge, du kan få, når du samtidig arbejder. Du skal have en dagpengeret, være meldt ledig på Jobnet og følge kravene til jobsøgning, CV, samtaler og tilbud. Som fuldtidsforsikret skal du fortsat søge og kunne overtage fuldtidsarbejde. Som deltidsforsikret skal du kunne overtage arbejde på 30 timer om ugen.

Et job på få timer er derfor ikke i sig selv nok til at få supplerende dagpenge. Hvis du kun ønsker at arbejde på bestemte tidspunkter, eller jobbet binder dig, så du ikke kan overtage andet arbejde, skal a-kassen vurdere, om du står til rådighed.

Har du kvalifikationer inden for et område med mangel på arbejdskraft, skal a-kassen ved en rådighedsvurdering give dig højst fire uger til at dokumentere, at du søger arbejde inden for området med fuld arbejdstid for din forsikringsform. Registrér jobsøgningen og upload ansøgningerne i joblog inden fristen. Vurderer a-kassen herefter, at du ikke står til rådighed, kan du miste dagpengene fra dagen efter fristens udløb.

Du behøver ikke skifte til deltidsforsikring, fordi du får et deltidsjob. Arbejdstid og forsikringsstatus er to forskellige forhold. Se, hvem der kan skifte forsikring, og hvad du skal afklare først.

Frigørelsesattest: få styr på varslet fra begyndelsen

Hvis din arbejdsgiver har krav på et opsigelsesvarsel fra dig, skal du normalt dokumentere, at du kan forlade jobbet uden varsel, når du får arbejde med længere arbejdstid. En frigørelsesattest er arbejdsgiverens erklæring om netop det. En tilstrækkelig bestemmelse i ansættelseskontrakten kan også være dokumentation.

A-kassen skal som udgangspunkt have dokumentationen senest fem uger efter den dag, hvor behovet for attesten opstår. Ved et nyt job er det normalt fra ansættelsens begyndelse, hvis arbejdsgiveren har krav på varsel fra starten. Har du allerede deltidsjobbet, regnes fristen fra den dag, du har ret til dagpenge. Indtræder varslet senere, eksempelvis efter en prøvetid uden varsel, kan det ændre startdagen. Få a-kassen til at bekræfte din konkrete frist.

Der er situationer, hvor en attest ikke er nødvendig, eksempelvis når arbejdsgiveren ikke har krav på varsel, eller arbejdet altid kan placeres, så det ikke hindrer overtagelse af andet arbejde. Få a-kassens vurdering af din kontrakt. Et mundtligt tilsagn om fleksibilitet bør ikke være dit grundlag for at regne med dagpengene.

Trækker underskriften ud, kan femugersfristen bevares, hvis a-kassen inden fristen modtager arbejdsgiverens skriftlige tilsagn om at udstede attesten, fx i et stillingsopslag eller en mail, og selve attesten derefter sendes snarest muligt. Et løfte, der kun er sendt til dig, er ikke nok.

Bed om afklaringen, inden du starter. Hvis arbejdsgiveren ikke vil frigøre dig, skal du have undersøgt konsekvenserne, før du indgår eller opsiger en aftale.

Sådan får du attesten på plads

Blanketter og indsendelse kan variere. Akademikernes A-kasse viser et eksempel på ansøgning og frigørelsesattest. Følg din egen a-kasses fremgangsmåde.

02 Dit beløb og dine uger

Sådan bliver arbejde til fradrag i dagpengene

Ved almindeligt lønarbejde med kontrollabel arbejdstid bliver løntimerne normalt trukket fra din standardmåned. Løntimer er timer dækket af løn, som ikke altid er det samme som fysisk tilstedeværelse. Også aften- og weekendarbejde kan give fradrag. For fuldtidsforsikrede er standardmåneden 160,33 timer; for deltidsforsikrede er den 130 timer. Den almindelige mindsteudbetaling er henholdsvis 14,8 og 12 dagpengetimer efter alle fradrag og andre timer, du ikke kan få dagpenge for.

Det betyder, at en fuldtidsforsikret med udelukkende løntimefradrag højst kan have 145,53 løntimer i måneden og stadig nå mindsteudbetalingen. For en deltidsforsikret er den tilsvarende grænse 118 timer. Andre fradrag kan betyde, at du rammer grænsen tidligere.

Find din egen sats først. Brug den månedssats før skat, som a-kassen har beregnet for dig. Kan du ikke finde den i din afgørelse eller udbetalingsoversigt, så bed om den. Beløbet, der går ind på din konto, er ikke beregningsgrundlaget.

Eksempel: 100 løntimer i en hel måned

Du er fuldtidsforsikret og har en personlig dagpengesats på det almindelige maksimum: 22.041 kr. pr. måned. Vi forudsætter her, at du er dagpengeberettiget hele måneden, har ret til supplerende dagpenge og ikke har andre fradrag.

1. Standardmåneden minus arbejde: 160,33 − 100 = 60,33 dagpengetimer.
2. Månedssatsen omregnes til en timesats med to decimaler: 22.041 kr. ÷ 160,33 = 137,47 kr. pr. time.
3. De resterende timer giver cirka 8.294 kr. i dagpenge før skat, ATP og eventuel karens. Lønnen fra deltidsjobbet kommer ved siden af.

Rul tabellen sidelæns for at se alle kolonner.

Præcis 14,80 timer opfylder det almindelige mindstekrav. 14,79 gør ikke. En lavere personlig dagpengesats giver et lavere beløb for de samme timer. Eksemplerne er ikke en beregning af din nettoudbetaling eller af undtagelser ved den sidste rest af en dagpengeret.

Andre fradrag kan ændre resultatet

Ferie, sygdom, manglende rådighed og G-dage kan også påvirke din opgørelse. G-dage er en godtgørelse, som arbejdsgiveren under bestemte betingelser betaler for ledighedsdage. Har du som fuldtidsforsikret eksempelvis 140 løntimer og ret til én hel G-dag, trækker a-kassen yderligere 7,4 timer fra de timer, du kan få dagpenge for. Så er der 12,93 timer tilbage, og det almindelige mindstekrav er ikke opfyldt. Arbejdsgiverens eventuelle betaling for G-dagen er særskilt. Er du deltidsforsikret, skal du få a-kassens anvendte G-dagstimer bekræftet; se forbeholdet om timefradraget.

En måned med få vagter kan derfor godt give et andet resultat end en kollegas måned med det samme løntimetal. Det afgørende er hele månedsopgørelsen.

Bliver du syg, mens du er ansat på deltid, skal du få afklaret løn under sygdom eller sygedagpenge og melde dig syg. Du kan ikke automatisk bruge ordningen med dagpenge fra a-kassen i de første 14 kalenderdage regnet fra første sygedag; den forudsætter blandt andet, at du ikke er i et beskæftigelsesforhold på første sygedag.

Beregneren viser et forenklet scenarie for en hel måned som fuldtids- eller deltidsforsikret, før arbejdsfradrag. Den beregner endnu ikke din konkrete ret til supplerende dagpenge.

Honorarer og platformsarbejde skal klassificeres først

Ukontrollabel arbejdstid kan eksempelvis være arbejde, hvor løntimer ikke skal indberettes, eller et honorar som B-indkomst. Indkomsten kan da skulle omregnes til fradragstimer. At en arbejdsgiver ved en fejl har glemt at indberette timer, gør ikke automatisk arbejdet ukontrollabelt. Den officielle fradragsomregningssats i 2026 er 305,59 kr. pr. time. Det er en anden sats end den, der bruges ved optjening af dagpengeret.

Et regneeksempel: Et honorar på 6.111,80 kr. giver 20 fradragstimer, hvis hele beløbet skal omregnes efter denne regel. Eksemplet forudsætter, at a-kassen har klassificeret arbejdet som lønarbejde med ukontrollabel arbejdstid, og at der ikke er udgifter, som skal trækkes fra indtægten i opgørelsen.

Du kan ikke vælge mellem timer og indkomst efter, hvad der giver flest dagpenge. Et B-honorar, freelancearbejde eller arbejde gennem en platform kan falde under forskellige regler. Send aftalen og oplysninger om lønform, CVR, skat og tidsforbrug til a-kassen, før du bruger eksemplet på din egen situation.

30 uger er en særskilt grænse ved siden af din dagpengeperiode

Udgangspunktet er 30 ugers supplerende dagpenge inden for de seneste 104 uger. Det er ikke nødvendigvis 30 sammenhængende kalenderuger. Uger uden for den løbende 104-ugersperiode falder ud af opgørelsen. Har du først opbrugt retten, får du dog ikke automatisk en ny ret ved årsskiftet eller ved blot at vente 104 uger. Se reglerne om forlængelse og genoptjening nedenfor.

For almindeligt lønarbejde tæller som udgangspunkt de uger, hvor du både arbejder på nedsat tid og får dagpenge for måneden. En uge kan tælle som en hel uge, selv om du kun har få arbejdstimer. Arbejde under 37 timer pr. uge som fuldtidsforsikret eller 30 timer som deltidsforsikret er centralt for opgørelsen.

Arbejdsfri uger tæller normalt ikke med i lønmodtageropgørelsen. Men ved turnus eller vagtplan gælder særlige regler: også arbejdsfri uger kan tælle. Arbejder du eksempelvis 37 timer den ene uge og har fri den næste som led i en turnus, kan begge uger indgå. Selvstændig virksomhed har også en anden ugeopgørelse.

Den almindelige 30/104-regel gælder også for dimittender. Dimittenders kortere grundperiode er en separat begrænsning, som er forklaret i guiden til nyuddannede.

Når du bruger den sidste uge, kan du efter reglerne få supplerende dagpenge resten af den pågældende måned. De resterende uger i den måned kan få betydning for forbruget af en efterfølgende forlængelse. Lad a-kassen fastslå den sidste måned og mulighederne bagefter, inden du planlægger dit budget.

Efter udløbet kan lønmodtagere som udgangspunkt ikke få dagpenge i uger med arbejde på nedsat tid. Helt ledige uger kan stadig være dækket, hvis den almindelige dagpengeret består. Ved fortsat selvstændig drift er det hele måneder med virksomhed, der er berørt. Særregler som arbejdsfordeling kræver egen vurdering.

Du kan optjene forlængelse eller en ny ret

Arbejde kan give mulighed for at forlænge retten til supplerende dagpenge med op til 12 uger, i portioner på fire uger. A-kassen ser på kvalificerende indberetninger efter den relevante indplacering — altså starten på den dagpengeperiode, du er blevet tildelt — og inden for de seneste 12 måneder før udløbet. En ny ret til 30 uger kan optjenes løbende over 12 sammenhængende måneder.

Du søger om forlængelsen ved at indsende månedens dagpengekort; valget gælder fire uger ad gangen. Forlængelsen har ingen særskilt referenceperiode og kan bruges efter udløbet af de 30 uger, indtil du eventuelt genoptjener en ny ret. Din almindelige dagpengeret skal stadig bestå.

Rul tabellen sidelæns for at se alle kolonner.

Hver indberetning skal opfylde timegrænsen. Præcis 146 timer er derfor ikke nok i en fuldtidsforsikrets månedsindberetning. Seks kvalificerende måneder til en ny ret behøver ikke ligge i træk, men de skal ligge inden for 12 sammenhængende måneder. Blandede lønperioder kræver en særskilt opgørelse.

Eksempel: To kvalificerende månedsindberetninger på hver 150 løntimer kan give otte ekstra uger, hvis de ligger i det relevante tidsvindue og opfylder de øvrige krav. De giver ikke i sig selv 30 nye uger. Har du allerede genoptjent en ny ret, bruges den frem for forlængelsen.

Timer, som bruges til forlængelse, kan ikke også bruges til at genoptjene den supplerende ret. Timer, som allerede er brugt til en ny supplerende ret, kan heller ikke bruges igen til forlængelse. Bed a-kassen vise, hvilke indberetninger den bruger.

Et andet grundlag for fire ekstra uger er en måned med selvstændig virksomhed uden dagpenge, hvis betingelserne er opfyldt. Blandt andet skal virksomheden have været registreret i offentlige registre i mindst seks måneder ved udløbet. Forlængelsen kan efter loven ikke sammensættes af både løntimer/B-indkomst og virksomhedsmåneder. Bed a-kassen opgøre mulighederne hver for sig og vise det anvendte grundlag. Det er en anden regel end forbuddet mod at tælle samme måned dobbelt.

En alternativ vej til en ny supplerende ret er mindst 286.632 kr. i samlet kvalificerende indkomst som fuldtidsforsikret eller 191.088 kr. som deltidsforsikret i ét indkomstår uden dagpenge. Indkomsten skal fremgå af årsopgørelsen. Her er tidsrummet ét indkomstår, selv om de samme beløb også optræder i andre indkomstkrav.

Arbejdet kan samtidig få betydning for din almindelige dagpengeperiode og for periodisk karens. Det er andre regelsæt end forlængelsen af de supplerende uger. Registrerede løntimer på din beskæftigelseskonto giver ikke i sig selv flere supplerende uger.

03 Andre aktiviteter og næste skridt

Egen virksomhed følger en anden opgørelse

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse kan i nogle tilfælde kombineres med supplerende dagpenge. A-kassen skal først vurdere, om aktiviteten er selvstændig virksomhed, og om den kan godkendes som bibeskæftigelse. Reglerne kan være forskellige, alt efter om virksomheden fandtes før din ledighed eller bliver startet undervejs.

Alle faktiske arbejdstimer skal oplyses, også administration, salg og transport, selv om du endnu ikke har sendt en faktura. Du skal samtidig kunne overtage arbejde med dags varsel.

Ved selvstændig bibeskæftigelse tæller uger i måneder med dagpenge som udgangspunkt også uden registrerede arbejdstimer i virksomheden. Alle uger i opstartsmåneden kan tælle, også ugerne før selve starten. Der er en undtagelse for uger, der er belagt med mindst 37 timer som fuldtidsforsikret eller 30 timer som deltidsforsikret. Derfor kan lønmodtagereksemplerne ovenfor ikke bruges som en kalender for en virksomhed. Få vurderet opstart, tidsforbrug og eventuelt ophør hos a-kassen, inden du ændrer aktiviteten.

Denne guide forklarer sammenhængen med supplerende dagpenge. Den konkrete klassifikation af virksomheden og betingelserne ved opstart eller ophør kræver en særskilt vurdering.

Ulønnet arbejde er ikke altid uden fradrag

Reglerne skelner mellem frivillige aktiviteter, frivilligt ulønnet arbejde og arbejde, som skal give fradrag, selv om du ikke får løn. Organisationen, opgaven og de konkrete vilkår er afgørende. Et ulønnet arbejde i en privat virksomhed bliver ikke automatisk til en fradragsfri frivillig aktivitet.

• Frivillige aktiviteter: Aktiviteter uden indtægt, som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, er uden fradrag og har ikke en 44-timersgrænse.
• Frivilligt ulønnet arbejde: Arbejde, som kan udbydes som lønarbejde, kan i en kvalificerende frivillig organisation normalt udføres op til 44 timer om måneden uden fradrag. Organisationen skal blandt andet være frivilligt grundlagt, have frivilligt medlemskab og ikke udlodde overskud. Timer ud over grænsen giver fradrag.
• Primær drift og vedligeholdelse: Opgaver som bogholderi, central administration og udvikling eller vedligeholdelse af en hjemmeside kan høre til organisationens primære drift. De giver som udgangspunkt fradrag fra første time. Der er snævre undtagelser for mindre organisationer.

Giv a-kassen skriftlige oplysninger om opgavens art, varighed og organisationen. Bed om en klassifikation og besked om, hvilke timer du skal føre på dagpengekortet. Du skal fortsat stå til rådighed for lønarbejde.

Få vurderet konsekvenserne, før du siger deltidsjobbet op

Hvis du selv opsiger jobbet, kan det blive betragtet som selvforskyldt ledighed og medføre karantæne. At jobbet giver et lille økonomisk udbytte, er ikke i sig selv en sikker grund til at sige op uden konsekvenser.

Udløb af retten til supplerende dagpenge kan være en gyldig grund til at fratræde ved udgangen af udløbsmåneden eller inden for 26 uger efter månedens udgang. Du skal overholde dit opsigelsesvarsel, og fratrædelsesdatoen er afgørende. Undtagelsen gælder ikke automatisk, hvis du alligevel ikke ville kunne få dagpenge, eksempelvis på grund af mindsteudbetalingsreglen.

En nægtet eller tilbagekaldt frigørelsesattest kan også være en gyldig grund i bestemte situationer. Det afhænger blandt andet af, om attesten er årsagen til, at du mister de supplerende dagpenge, og om du har accepteret at fortsætte uden ydelsen. Få a-kassens skriftlige vurdering af grundlaget og datoen, før du afleverer en opsigelse.

Det skal du gøre, når du får et deltidsjob

A-kassen sammenholder kortet med oplysninger i indkomstregistret og kan efterregulere udbetalingen. Samkøringen kan tidligst ske den 11. i måneden efter; sker kontrollen i januar, er det tidligst den 18. Ret kortet, så snart du kender ændringerne. Din lønseddel, kontrakt og vagtplan er derfor vigtige at gemme.

Den almindelige yderste frist for dagpengekortet er én måned og ti dage efter udbetalingsmånedens udløb, med mulighed for undtagelse ved en fyldestgørende grund. Det er en anden frist end a-kassens praktiske frist for at få pengene med ved månedens normale udbetaling. Følg derfor a-kassens kortfrist, og kontakt den hurtigt, hvis du er kommet for sent.