Sygdom: få styr på sygemelding og betaling

01 Find din vej

Hvad passer på din situation?

Har du både arbejde og supplerende dagpenge, er din situation på første sygedag afgørende. Giv besked til både arbejdsgiver og a-kasse, og få afklaret, hvem der skal anmelde og betale.

Du er ansat: begynd hos din arbejdsgiver

Meld dig syg hurtigst muligt. Den almindelige frist er senest to timer efter arbejdstids begyndelse, medmindre arbejdspladsens personaleregler fastsætter en anden frist. Brug den aftalte telefon, app eller anden anmeldelsesvej.

Spørg lønkontoret, om du får løn under sygdom efter dine ansættelsesvilkår. Får du ikke fuld løn, kan arbejdsgiveren have pligt til at betale sygedagpenge i de første 30 kalenderdage. Det kræver, at du opfylder beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren. Kommunen har andre adgangskrav og kan i nogle tilfælde betale fra starten.

Arbejdsgiveren indberetter fraværet i NemRefusion. Du skal selv kontrollere oplysningerne og løse opgaverne i kommunens brev, normalt i Mit Sygefravær. Fortsætter lønnen, kan kommunen betale refusion til arbejdsgiveren; det er ikke en ekstra udbetaling til dig.

Du får dagpenge: sygemeld dig på første dag

Meld dig syg på Jobnet den første sygedag. A-kassen kan som udgangspunkt betale dine almindelige dagpenge i de første 14 kalenderdage, hvis du er fuldt ledig, allerede var tilmeldt som ledig før sygdommen, ikke har et ansættelsesforhold på første sygedag og ville have ret til dagpenge, hvis du var rask. En vagtfri dag er ikke nødvendigvis det samme som at være uden ansættelse. Fuld ledighed er heller ikke det samme som fuldtidsforsikring.

Er du fortsat syg, anmelder a-kassen fraværet til kommunen. Du skal derefter selv anmode om sygedagpenge og besvare kommunens opgaver. Betalingen fortsætter ikke automatisk alene på grund af din registrering på Jobnet.

Har du et deltidsjob, bliver syg på din første ledighedsdag eller er ved at opbruge dagpengeretten, kan betalingsvejen være anderledes. Kontakt a-kassen straks med første sygedag, dine ansættelsesforhold og den resterende dagpengeret.

Du er selvstændig: anmeld selv via NemRefusion

Som selvstændig skal du selv anmelde dit fravær via NemRefusion. Kommunen kan normalt betale sygedagpenge efter to ugers sygdom, hvis du opfylder betingelserne. Du skal som hovedregel have drevet virksomheden i mindst seks af de seneste tolv måneder, herunder måneden lige før sygdommen, med mindst halvdelen af normal ugentlig arbejdstid: 18,5 timer ved en normaluge på 37 timer. Ved nyere virksomhed kan tidligere lønarbejde have betydning.

• Almindelig anmeldelse: senest tre uger efter første fraværsdag.
• Forsikring med ret fra første eller tredje dag: senest én uge efter den dag, retten til sygedagpenge begynder.
• Aftale med kommunen efter § 58 a om kronisk eller langvarig sygdom: senest én uge efter første fraværsdag.

Kontrollér forsikringsbrev og ikrafttrædelsesdato. En nytegnet forsikring dækker normalt først efter seks måneder. Gem kvitteringen for anmeldelsen, og besvar derefter kommunens eventuelle oplysningsskema i Mit Sygefravær.

Er du ansat i dit eget ApS eller A/S, skal du få afklaret lønmodtagersporet. Udbetaling Danmark forklarer forskellen på forsikring for selvstændige og private arbejdsgivere.

Du har ikke dagpengeret: få kommunen til at vurdere din vej

Du behøver ikke i alle situationer være medlem af en a-kasse for at få sygedagpenge. Har du et job, kan din beskæftigelse give adgang. Der er også særskilte regler for blandt andre visse nyuddannede, elever i lønnet praktik og ansatte i fleksjob.

Har du hverken et aktuelt ansættelsesforhold eller ret til arbejdsløshedsdagpenge som ledigt medlem, skal du selv henvende dig til kommunen. En mulig adgang kan eksempelvis være, at du inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Kommunen skal vurdere betingelserne; et afslag på almindelige dagpenge afgør ikke alene sagen.

Kan du ikke få sygedagpenge, og kan du ikke forsørge dig selv, så bed kommunen om at vurdere anden hjælp. Kontanthjælp afhænger blandt andet af anden forsørgelse, indtægter og formue samt en eventuel ægtefælles økonomi.

Får du allerede kontanthjælp eller ledighedsydelse, skal du melde sygdom efter reglerne i dit aktuelle forløb. Du skal ikke automatisk skifte til sygedagpenge. Kontakt kommunen, hvis du ikke kan sygemelde dig på Jobnet.

02 Få forløbet på plads

Hvis brevet eller betalingen mangler

Du har fået et brev

Åbn Digital Post, og gå ind i Mit Sygefravær via brevets link. Som lønmodtager eller ledig skal din ansøgning om sygedagpenge som hovedregel indsendes senest otte dage efter kommunens afsendelse af underretningsbrevet. Fristen begynder ikke først, når du åbner brevet. Selvstændiges anmeldelse følger fristerne for NemRefusion.

Et oplysningsskema om din sygdom er en separat opgave. Det skal normalt besvares senest otte dage efter, at kommunen har sendt skemaet, medmindre du aftaler andet med kommunen. Kontrollér, at du har indsendt alle relevante svar og fået kvittering.

Du har ikke fået et brev

Kontakt kommunens sygedagpengeafdeling og den, der skulle indberette fraværet. Hav første sygedag, datoen for betalingsophør og din kvittering for sygemeldingen klar. Bed om en ansøgningsvej og den konkrete frist.

• Efter arbejdsgiverens sygedagpenge eller a-kassens første 14 sygedage er fristen ved manglende underretningsbrev normalt tre uger fra henholdsvis betalingsophøret eller ophøret af 14-dagesretten.
• Skal kommunen betale fra første fraværsdag, er fristen normalt tre uger fra den dag, hvis du har anmeldt sygdommen til arbejdsgiver eller a-kasse. Uden job og dagpengeret gælder den kortere frist på én uge.
• Hvis din løn stopper, anbefaler Borger.dk, at du kontakter kommunen, hvis du ikke har fået brev efter ti dage. Ved lønophør knytter den almindelige otte-dagesfrist sig til brevet efter arbejdsgiverens sidste refusionsanmodning. Brug ikke tre uger som en fælles frist for alle lønstop.

Kan du ikke bruge den digitale løsning, skal du kontakte kommunen inden fristen og bede om hjælp eller en anden ansøgningsvej. En forsinket ansøgning kan koste betaling for de tidligere dage. Kommunen skal vurdere eventuelle særligt undskyldende forhold konkret.

Du har søgt, men pengene er ikke kommet

Spørg betaleren, om sagen mangler oplysninger, hvilken periode udbetalingen skal dække, og hvornår du kan forvente den. Spørg lønkontoret om løn og kommunen om kommunale sygedagpenge. Har du fået afslag eller besked om ophør, skal du læse begrundelsen og klagevejledningen; se hjælp til betaling og klage over kommunens afgørelse.

Når du kan arbejde igen

Som ledig raskmelder du dig på Jobnet den dag, du er rask. Registreringen gælder fra samme dag, og den foregående dag bliver din sidste sygedag. Raskmeld dig derfor ikke dagen før. Kontrollér bagefter, at du er korrekt tilmeldt som ledig, hvis du igen skal søge dagpenge; se trinene til at vende tilbage på dagpenge.

Som ansat giver du arbejdsgiveren besked om tilbagevendingsdatoen. Har du en kommunal sygedagpengesag, skal kommunen også have besked, eksempelvis via Mit Sygefravær. Det gælder også selvstændige, som genoptager arbejdet i virksomheden.

Kan du kun arbejde delvist, skal du få forløbet og betalingen afklaret med kommunen og en eventuel arbejdsgiver. Reglerne er forskellige for ansatte, ledige og selvstændige. Du skal ikke raskmelde dig helt alene for at skifte ydelse, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Hvis sygdommen varer ved

Fra 1. juli 2026 skal ansatte, der forventes raske inden udgangen af uge 26, som udgangspunkt ikke til kommunale samtaler om at vende tilbage til arbejdet. Du eller din arbejdsgiver kan ønske opfølgning, og kommunen kan beslutte den efter en konkret vurdering. Du skal stadig besvare relevante breve og give de oplysninger, kommunen skal bruge.

Ved længere sygdom skal kommunen vurdere fortsat ret og eventuel forlængelse. De ofte nævnte 22 uger er ikke en automatisk slutdato præcis 22 uger efter din første sygedag. Få kommunens opgørelse og næste skridt forklaret, før betalingen ophører.