Ledighedsydelse: satser og regler i 2026

01 Ret og sats

Hvem kan få ledighedsydelse?

Visiteret til fleksjob betyder, at kommunen har godkendt dig til fleksjob. Har du godkendelsen og er ledig, skal kommunen vurdere din ret til ledighedsydelse. Kontakt den afdeling, der står i afgørelsen, eller vælg din kommune på Borger.dk og brug ansøgningsvejen til ledighedsydelse.

Bed om at få bekræftet, fra hvilken dato du har ret, hvilken sats du får, og hvilke oplysninger der mangler før første betaling. Saml:

• Visitationsafgørelsen og din seneste ydelsesafgørelse.
• Kontrakt, opsigelse og sidste lønseddel, hvis du kommer fra et job.
• Oplysninger om egen løn, pension eller forsikringsudbetalinger.
• CV og aktuelle skånehensyn, fx behov for pauser eller begrænset belastning.

Er du stadig ansat i fleksjob, består forsørgelsen normalt af løn og eventuelt fleksløntilskud. Ledighedsydelse kan dog være relevant på feriedage uden løn eller feriepenge. Almindelige dagpenge fra en a-kasse har andre adgangskrav.

Hvis du endnu ikke er godkendt til fleksjob

Sygdom eller nedsat arbejdstid giver ikke alene adgang til ledighedsydelse. Fleksjob kræver blandt andet varigt og væsentligt begrænset arbejdsevne og afklaring af mulighederne for almindeligt arbejde. Bed kommunen vurdere både din arbejdsevne og din forsørgelse under afklaringen. Se den officielle vej til fleksjob.

Fra 1. juli 2026 indgår en samlet beskrivelse af dine forudsætninger for at arbejde og sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator i afgørelsesgrundlaget. Kommunen udarbejder beskrivelsen sammen med dig. Spørg, hvilke oplysninger der mangler, før du selv bestiller nye lægeattester. Se reglerne om dokumentation og reformlovens ændring af fleksjobvisitationen.

Har du fået tilskud til at bevare egen virksomhed, er det en særskilt ordning. Efter ophør skal kommunen vurdere, om du kan visiteres til fleksjob som lønmodtager; virksomhedstilskuddet giver ikke i sig selv ledighedsydelse.

Hvilken sats får du i 2026?

Din tidligere forsørgelse og eventuelle ansættelser i fleksjob afgør, om du har ret til højeste sats. Tabellen viser en fuld måned før skat og fradrag.

Hvornår får du højeste sats?

Ved visitationen til fleksjob har du ret til højeste sats, hvis du på det tidspunkt opfylder mindst én af disse betingelser:

• Du ville have ret til sygedagpenge eller barselsdagpenge.
• Du modtager sygedagpenge.
• Du deltager i revalidering efter den godkendte plan.
• Du modtager ledighedsydelse efter ustøttet beskæftigelse efter særreglen.

Revalideringsbetingelsen omfatter selve revalideringen, ikke forrevalidering, hvor du stadig bliver afklaret. Se forskellen på revalidering og forrevalidering. Bed kommunen angive den konkrete betingelse og dato i din satsafgørelse.

Har du ikke højeste sats fra start, kan du opnå den efter ni måneders ansættelse i fleksjob inden for de seneste 18 måneder. Send ansættelsesperioderne til kommunen. Sygdom og barsel under en bestående fleksjobansættelse tæller med; måneder alene på ledighedsydelse er ikke ansættelse i fleksjob.

En allerede opnået høj sats skal som udgangspunkt ikke optjenes igen efter hvert jobophør, så længe du fortsat er visiteret. Der er særregler ved fleksydelsesalderen og ved tab af retten til ydelsen.

Forsørgelsespligt kræver ikke, at barnet bor hos dig eller i Danmark. Egen formue og ægtefællens indkomst påvirker ikke selve ledighedsydelsen. Din egen indtægt kan derimod give fradrag. Se § 74 a om satsgrundlaget og de officielle 2026-satser.

Hvornår og hvor meget bliver udbetalt?

Kommunen udbetaler månedsvis bagud. Se betalingsdatoen på din udbetalingsmeddelelse, eller bed ydelsesafdelingen om datoen og en liste over eventuelt manglende oplysninger. Skat, indtægtsfradrag og eventuelt eget ATP-bidrag betyder, at beløbet på kontoen er lavere end satsen.

ATP afhænger blandt andet af ydelsens størrelse efter indtægtsfradrag og af din forsørgerstatus. Den obligatoriske pensionsordning betales derimod af staten og trækkes ikke fra din ledighedsydelse. Bed om en specifikation, hvis du ikke kan genkende posterne. Se §§ 79–80 c om pension.

02 Din hverdag på ydelsen

CV, joblog og kommunens samtaler

At stå til rådighed betyder her, at du aktivt søger og kan tage imod et rimeligt fleksjob, som passer til din arbejdsevne, og deltager i den aftalte indsats. Aftal med kommunen, hvilke job og opgaver du skal søge. Der er ikke ét fast antal ansøgninger om ugen, som gælder for alle.

1. Fra starten: Søg relevante job, og dokumentér dine jobsøgningsaktiviteter i den digitale joblog på Jobnet eller den løsning, kommunen anviser. Notér fx dato, arbejdsgiver, hvilken henvendelse du har sendt, og resultatet.
2. Senest to uger efter overgang til ledighedsydelse: Kommunen skal holde den første jobsamtale og indkalder dig. Kontakt kommunen, hvis indkaldelsen mangler.
3. Som hovedregel senest tre uger efter opnået ret: Dit CV skal være registreret og derefter opdateres løbende. En fil på din computer er ikke nok; brug Jobnet eller den digitale løsning, kommunen anviser. Kontrollér også ved ny ledighed, at et tidligere CV er registreret og opdateret.
4. Ved senere selvbooking: Book inden fristen i kommunens besked, og følg indkaldelserne. Bed om hjælp inden fristen, hvis du ikke kan få løsningen til at virke.

To uger er samtalefristen, mens tre uger er CV-fristen. Du skal derfor ikke vente på det første møde med at begynde jobsøgningen. Jobloggen giver dokumentation for din indsats og hjælper jer med at justere søgningen.

Reglerne om samtaler fra 1. juli 2026

Hovedreglen er mindst fire samtaler i de første seks måneder. Kommunen kan efter konkret vurdering undtage op til 25 % af gruppen fra senere samtaler, hvis den vurderer, at de selv kan komme i job. Den første samtale er stadig omfattet. Du kan ikke selv vælge denne undtagelse eller udeblive fra en indkaldelse.

Efter de første seks måneder tilrettelægges samtalerne efter behov. Du kan selv bede om en samtale i hele forløbet, også hvis kommunen har undtaget dig fra standardantallet. Et forløb, der var i gang før juli, starter ikke forfra på grund af de nye regler. Se startvejledningens afsnit 1–2 og reformlovens kontaktregler.

Hvis helbred, funktionsnedsættelse eller andre forhold gør digital brug vanskelig, skal du bede kommunen om hjælp eller vurdering af en fritagelse. Aftal, hvordan du så dokumenterer jobsøgningen. Fritagelse fra digital joblog er ikke i sig selv fritagelse fra at søge job. Sygdom og barsel kan give andre fritagelser fra rådighed.

Når du finder en arbejdsgiver

Send opgaver, timer og skånehensyn til kommunen før start. Kommunen skal vurdere arbejdsevnen i netop dette job, herunder arbejdstid og arbejdsintensitet — altså hvor meget arbejde du kan udføre i den aftalte tid. Det skal indgå i aftalen med arbejdsgiveren. Bed eventuelt om et fleksjobbevis, som kan hjælpe samtalen med arbejdsgiveren. Se §§ 117 og 122.

Arbejde og andre indtægter

Fortæl kommunen om et nyt arbejde, før du begynder: opgaver, periode, timer og forventet løn inklusive pension. Kommunen skal afklare, om det er kortvarigt arbejde under ledighedsydelse eller en ansættelse i fleksjob med løn og fleksløntilskud.

Fradrag ved kortvarigt lønarbejde

Ledighedsydelsen nedsættes med 30 % af indkomstgrundlaget op til 17.672 kr. om måneden og 55 % af resten. Både dit eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag indgår. Det er derfor ikke nettolønnen på din konto, der skal bruges. Se BEK 4, §§ 1–3 og 14.

De to eksempler forudsætter en fuld måneds ret på højeste sats, at kommunen har vurderet arbejdet som kortvarigt, og at den angivne indkomst inkluderer begge pensionsbidrag. Der er ingen andre indtægtsfradrag eller efterreguleringer:

• 6.000 kr. i indkomstgrundlag: Fradraget er 6.000 kr. × 30 % = 1.800 kr. Ledighedsydelsen bliver 17.816 kr. før skat og eget ATP.
• 20.000 kr. i indkomstgrundlag: Fradraget er 17.672 kr. × 30 % plus 2.328 kr. × 55 % = 6.582 kr. Ledighedsydelsen bliver 13.034 kr. før skat. Med dette beløb ligger ydelsen under begge ATP-grænser, så der trækkes ikke eget ATP.

Kun indkomsten over grænsen får det høje fradrag. Eksemplerne beregner ydelsen, ikke din samlede nettoløn. ATP-grænserne fremgår af satsvejledningens tabel 8.

Virksomhed og ulønnet arbejde

Ved selvstændig bibeskæftigelse omregnes det faktiske tidsforbrug med 305,59 kr. pr. time i 2026. Det beregnede beløb går derefter ind i 30/55 %-modellen. Kommunen skal derfor have opgaver og timer, også når virksomheden endnu ikke giver overskud. Se §§ 4 og 15.

Frivillige aktiviteter og visse former for frivilligt ulønnet arbejde kan være uden fradrag. Opgavens art og organisationen er afgørende. Primær drift og vedligeholdelse har særregler, blandt andet undtagelser for mindre foreninger. Send kommunen en skriftlig beskrivelse af opgaver, varighed og organisation, og få både fradrag og rådighed afklaret. Se § 9 om frivilligt arbejde.

Pension, erstatning og fratrædelsesbeløb

Løbende arbejdsmarkedspension kan give fradrag. Pension på grund af tab af erhvervs- eller arbejdsevne fra en tidligere ansættelse er derimod blandt de undtagne arbejdsfrie indtægter. Arv, renter, gaver og almindeligt aktieudbytte er også undtaget. Send afgørelsen eller udbetalingsvilkårene til kommunen; betegnelsen “pension” på kontoudtoget afgør ikke reglen. Se §§ 11–12, især § 12, nr. 14.

En fratrædelsesgodtgørelse kan medføre fradrag, hvis den erstatter løn i opsigelsesperioden. Betaling ud over det korrekte lønvarsel behandles anderledes. Send opsigelse, aftale, slutdato og beløbets specifikation. Fritstilling betyder ikke i sig selv, at ansættelsen er ophørt. Se § 5.

Hvis kommunen efterregulerer

Kommunen bruger normalt indkomstregisteret og regulerer efter de relevante indkomstperioder. I den første måned bruges forventet løn, som senere sammenholdes med den faktiske. Ændret løn kan efterreguleres i op til 12 måneder. Oplys ændringer straks, og bed om at få vist, hvilken arbejdsperiode og udbetalingsmåned beregningen vedrører.

Løn optjent uden for en periode med ledighedsydelse giver som udgangspunkt ikke fradrag alene, fordi den betales senere. En restregulering af fleksløntilskud fra dit tidligere job kan dog blive modregnet særskilt. Gem derfor lønsedler og arbejdsdatoer, og sammenhold dem med kommunens beregning. Se §§ 16 og 18–19.

Sygdom og barsel

Hvis du allerede får ledighedsydelse og bliver syg

Du bevarer ledighedsydelsen under sygdom, når du fortsat opfylder betingelserne. Meld sygdom efter kommunens anvisning om tidspunkt og modtager. Jobnet er kun tilstrækkeligt, hvis kommunen har anvist den vej; der kan også være en kontaktperson i et tilbud, som skal have besked.

Oplys, hvilke aktiviteter sygdommen forhindrer, og spørg, om der kræves dokumentation. Kommunen vurderer rådighed og fritagelser; en sygemelding fritager ikke automatisk fra enhver kontakt. Meld også, når du kan deltage igen. Ved en relevant fritagelse fra CV-pligten skal CV igen registreres hurtigst muligt og senest tre uger efter, at du står til rådighed. Se §§ 74 a, 75 og 75 a.

Barsel med bevaret ledighedsydelse

Får du allerede ledighedsydelse, kan den fortsætte under de barsels- og sorgorlovsperioder, loven omfatter. Du fritages fra rådighed i de relevante perioder og skal ikke automatisk skifte til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.

Send kommunen termins- eller fødselsdato, din rolle i familien og de orlovsdatoer, du ønsker. Få bekræftet ydelse, fritagelse og tilbagevenden. Brug barselsguiden til at planlægge orlovens fordeling, men få kommunen til at afklare betalingen som modtager af ledighedsydelse. Se § 74 a, stk. 7, og § 75, stk. 6.

Hvis fleksjobbet ophører, mens du er syg eller på barsel

Ved ophør af et fleksjob under sygdom kan du overgå til ledighedsydelse, hvis betingelserne er opfyldt. Ophører et fleksjob på ordningen fra 1. januar 2013 derimod under barsel eller sorgorlov, er der et særskilt spor til barselsdagpenge. Send kontraktens startdato og opsigelsen til kommunen, og afklar med kommunen og Udbetaling Danmark, hvem der betaler fra hvilken dato.

Fleksjob fra før 2013 kan følge andre regler. Brug derfor ikke en generel regel om, at enhver afskedigelse under orlov giver ledighedsydelse. Se § 124, stk. 5–6, om ophør.

Sådan planlægger du ferie

Du optjener 2,08 feriedage med ledighedsydelse pr. kalendermåned på ydelsen; delmåneder giver forholdsmæssig optjening. Et helt ferieår giver 25 dage. Bed kommunen om din faktiske saldo, og oplys også feriepenge, løn under ferie og allerede brugte feriedage.

Ferieåret løber fra 1. september til 31. august. Dagene kan bruges frem til 31. december efter ferieårets slutning. Dage optjent september 2025–august 2026 skal altså bruges senest 31. december 2026. Ubrugte dage bortfalder ved ferieafholdelsesperiodens udløb; de kan ikke overføres til en senere periode. Se § 74 e.

Du er ledig og får ledighedsydelse

1. Find dækningen: Hent feriesaldo og feriepengeoplysninger. Ferie med optjente feriepenge eller løn skal holdes først. Den samlede feriedækning med disse ydelser og ledighedsydelse kan højst være fem uger.
2. Send datoerne: Kommunen skal som hovedregel have besked senest 14 dage før. Der må ikke allerede være pligtmøder eller tilbud i den periode, du vælger.
3. Få placering og betaling afklaret: Brug ferieansøgningen hos din kommune via Borger.dk, og gem svaret, før du indretter dig efter at kunne holde ferien.

Er der under 14 dage til ferien, kan kommunen godkende den, hvis det ikke modvirker indsatsen. Enkelte feriedage kan også aftales, når de ikke kolliderer med pligtige møder eller tilbud. Er ferien allerede begyndt, så kontakt kommunen straks. For ledige kan betaling tidligst ske fra den dag, kommunen får besked, hvis betingelserne er opfyldt; denne regel dækker ikke feriedage før kommunens modtagelse. Se § 21, stk. 2–5.

Feriepenge kan under faktisk ferie suppleres med ledighedsydelse op til dit ledighedsydelsesniveau. Kommunen skal beregne det ud fra feriebeløb og dage. Her bruges ikke lønfradragets 30/55 %-model. Ferie med ledighedsydelse kan holdes i udlandet, når feriekravene er opfyldt.

Du er ansat i fleksjob og søger ydelse under ferie

Du kan bruge optjent ret til ferie med ledighedsydelse på de relevante dage uden løn eller feriepenge. Aftal ferie med arbejdsgiveren, og giv kommunen besked før ferien. Kommunen skal kende dine feriedatoer og øvrige feriedækning. Du får ikke samtidig fleksløntilskud og ledighedsydelse for samme periode.

Den lediges regel om 14 dage og mulighed ved sen besked er ikke en fælles regel for ansatte. Se § 21, stk. 1, om ansatte i fleksjob.

03 Varighed og afgørelse

Hvor længe kan du få ydelsen?

Ledighedsydelse har ikke en almindelig toårig dagpengeperiode. Kommunen skal revurdere, om du stadig opfylder betingelserne for fleksjob, når du har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Vurderingen skal være afsluttet senest efter 18 måneder med ledighedsydelse. Det er en vurderingsfrist, ikke en automatisk slutdato for betalingen.

Sygdom tæller med i denne opgørelse, mens barsel og sorgorlov ikke gør. Bed kommunen om tidsplanen og hvilke oplysninger, der indgår, især hvis sygdom har hindret et aftalt tilbud. Se § 74 c om revurdering.

Fleksydelsesalderen kan ændre satsen

Når du når fleksydelsesalderen, kan du kun få højeste sats eller forsørgersatsen i sammenlagt seks måneder. Derefter er satsen 13.345 kr. om måneden i 2026, hvis du fortsat har ret til ledighedsydelse. Perioden kan være afbrudt af fleksjob.

Få kommunen til at opgøre dato og forbrug, og undersøg eventuel ret til fleksydelse hos Udbetaling Danmark. Fleksydelse er en tilbagetrækningsordning med egne betingelser. Ledighedsydelse ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Se § 74 b.

Flytning og almindeligt arbejde

Flytter du til en anden dansk kommune, bevarer du som udgangspunkt din visitation og ret; flytningen udløser ikke i sig selv ny visitation. Kontakt begge kommuner om overdragelsen og næste betaling. Egen opsigelse for at flytte og flytning til udlandet skal vurderes særskilt.

Har du før et almindeligt ustøttet arbejde været visiteret til fleksjob og været berettiget til ledighedsydelse eller ansat i fleksjob, findes en særlig mulighed ved ledighed inden for 78 uger efter ansættelsen. Perioder med ledighedsydelse under barsel eller sorgorlov tæller ikke med i de 78 uger. Det er ikke 78 ugers garanteret ydelse fra ledighedsdagen, og retten begrænses også af, om du har opnået beskæftigelsen til dagpengeret. Bed kommunen og eventuelt a-kassen afklare dine ansættelsesdatoer og din ret efter § 74, stk. 2, og § 74 f.

Særlig støtte har sin egen overgangsregel

Ny særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde efter den tidligere § 87 er afskaffet fra 1. juli 2026. Var du berettiget 30. juni 2026, kan støtten fortsætte på betingelserne, højst til og med 30. juni 2029. Retten kan slutte tidligere, blandt andet når du ophører med at modtage ledighedsydelse, og genopstår ikke blot ved senere tilbagevenden.

Find afgørelsen om støtten, og få konsekvensen af et ydelsesskift på skrift. Overgangens slutdato er ikke en fælles slutdato for selve ledighedsydelsen. Se § 21, stk. 10, i reformloven.

Hvis ydelsen sænkes eller stopper

Find først begrundelsen i kommunens brev: Er der regnet på indtægt, vurderet manglende rådighed eller ændret din fleksjobvisitation? De tre situationer har forskellige konsekvenser. Bed om selve afgørelsen, beregningen, virkningsdatoen og klagevejledningen.

Reagér hurtigt på problemer med rådighed

Udeblivelse fra samtaler, overskredet selvbookingsfrist eller manglende CV kan give fradrag for dage efter de konkrete regler. Kontakt kommunen straks, genopret det manglende, og dokumentér fx sygdom eller tekniske fejl. Et opkald samme dag garanterer ikke, at dagens fradrag forsvinder.

Mener kommunen, at du ikke søger aktivt, skal den følge et særskilt forløb med en plan og en frist på op til tre måneder, før den vurderer indsatsen igen. Den frist gælder ikke automatisk alle sanktioner. Vis også anden dokumentation for faktisk jobsøgning, hvis jobloggen mangler oplysninger.

Afslår eller forlader du et job eller tilbud uden rimelig grund, kan du miste ydelsen i tre uger. Ved gentagelse inden for 12 måneder kan retten bortfalde. Genvinding efter rettighedstab kræver ni måneders fleksjob inden for 18 måneder efter tabet. Få derfor et jobs opgaver og skånehensyn vurderet før afslag eller opsigelse.

Kommunen skal blandt andet have vejledt skriftligt og vurdere rimelige grunde og betydningen for rådigheden. Besvar en partshøring med din forklaring og relevante bilag, så de indgår før afgørelsen. Tab af ydelse er ikke nødvendigvis tab af selve fleksjobvisitationen. Se §§ 75 a–77 b.

Klag til kommunen inden fire uger

Send klagen til kommunen inden fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Angiv, hvad du ønsker ændret og hvorfor. Kommunen genvurderer og sender videre til Ankestyrelsen, hvis den ikke giver dig fuldt medhold. Brug kommunens sikre kontaktvej, og gem kvitteringen.

Du kan fx skrive: “Jeg klager over afgørelsen af [dato], som jeg modtog [dato]. Jeg ønsker [ændring], fordi [begrundelse]. Jeg vedlægger [bilag] og sender desuden [manglende bilag]. Jeg beder om genvurdering og om, at klagen sendes videre, hvis jeg ikke får fuldt medhold.”

Et spørgsmål om dokumenter eller en anmodning om afklaring er ikke i sig selv en klage og forlænger ikke fristen. Klag i tide, mens du indhenter yderligere bilag. Klage giver som hovedregel ikke fortsat betaling under sagen, så bed samtidig kommunen afklare din forsørgelse fra en eventuel stopdato. Se retssikkerhedslovens §§ 66–67 og 72.

Venter du på en første afgørelse, kan du finde kommunens offentliggjorte sagsbehandlingsfrist og spørge, hvilke oplysninger der mangler. Kan fristen ikke holdes, skal kommunen give skriftlig besked om, hvornår du kan forvente en afgørelse. Se § 3 om sagsbehandlingstid.