Krav for dagpenge i 2026

01 Medlemskab og optjening

Skal du optjene en ret, genoptjene eller bruge en ret, du allerede har?

Dagpengeret er din adgang til ordningen. Dagpengesatsen er beløbet, du kan få. Du kan opfylde indkomstkravet uden at få den højeste sats, og en lønberegning viser ikke i sig selv, om du har ret til dagpenge.

Har du været i arbejde mellem to ledighedsperioder, skal du altså ikke automatisk begynde helt forfra. Bed a-kassen oplyse, om din gamle periode stadig er åben, hvor meget der resterer, og hvilken optjeningsregel den bruger i din sag.

Medlemskab: normalt mindst ét år

Du skal normalt have været medlem af en a-kasse i mindst ét år, før du kan få ordinære dagpenge. Det er medlemskab af a-kassen, der tæller; medlemskab af en fagforening er ikke det samme. Skal du vælge din første a-kasse, kan du sammenholde adgang, pris og rådgivning i valgguiden.

Et korrekt skift mellem a-kasser bevarer dine hidtidige rettigheder. Du behøver derfor ikke have været et helt år i din nuværende a-kasse. Lad den nye a-kasse gennemføre overflytningen, så du undgår et hul ved selv at melde dig ud først.

Der er samtidig et særskilt krav til indkomsten: Den skal normalt være optjent i en medlemsperiode. En høj løn fra tiden før indmeldelsen løser derfor ikke automatisk indkomstkravet. Har du kun været medlem en del af en måned, kan medregningen blive forholdsmæssig.

Nyuddannede kan have ret efter andre regler. Se, hvordan medlemskab og uddannelsens afslutning påvirker dimittendens startdato.

Indkomstkravet i 2026: månedens loft er lige så vigtigt som totalen

A-kassen ser normalt på indkomst inden for de seneste tre år før din indplacering — det tidspunkt, hvor du begynder i en dagpengeperiode. Der gælder både et samlet krav og et loft over, hvor meget hver måned kan bidrage med.

Rul tabellen sidelæns for at se både fuldtids- og deltidsbeløb.

Det er din forsikringsstatus, der afgør kolonnen. Et deltidsjob gør dig ikke automatisk deltidsforsikret. Se forskellen på fuldtids- og deltidsforsikring og følgerne af et skift. Kravet og loftet fra indplaceringsåret bruges også, når opgørelsen omfatter indkomst fra tidligere år.

Indkomstmånederne behøver ikke ligge i træk eller komme fra samme arbejdsgiver. Har du to job i samme måned, lægges indkomsten sammen, før loftet anvendes. Du får ikke et ekstra loft for hvert job.

Eksempel: Høj løn i ni måneder er ikke nok alene

Du er fuldtidsforsikret og har ni hele måneder med kvalificerende indkomst mindst på månedsloftet. De kan højst tælle med 214.974 kr. Hvis du ikke har anden indkomst, der kan medregnes, mangler du 71.658 kr. — svarende til mindst tre yderligere måneder ved loftet.

Ved almindelig indkomstoptjening kræves derfor mindst 12 indkomstmåneder. Tjener du mindre end loftet, kan du have brug for flere måneder. Eksemplet forudsætter medlemskab i alle de medregnede måneder og siger ikke noget om din senere dagpengesats.

Hvilken indkomst kan tælle?

• Almindelig løn: AM-bidragspligtig A-indkomst fra et sædvanligt ansættelsesforhold på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
• Honorarer: AM-bidragspligtig B-indkomst kan tælle, men dokumentationen afhænger blandt andet af indberetning og årsopgørelse.
• Virksomhed: Skattemæssigt overskud kan indgå efter særlige regler. Omsætning er ikke det samme som overskud, og det samme honorar må ikke tælles både som B-indkomst og virksomhedsoverskud.

Opgørelsen tager udgangspunkt i kvalificerende indkomst før skat og AM-bidrag, med de tillæg for eget pensionsbidrag og ATP, som reglerne kræver. Det er derfor ikke nok at lægge dine bankoverførsler sammen. SU, dagpenge og løn fra offentligt støttet løntilskudsarbejde opfylder ikke det almindelige indkomstkrav.

Bed om en opgørelse måned for måned, hvis du ligger tæt på grænsen. Gem lønsedler, ansættelseskontrakter, honoraraftaler og relevante årsopgørelser. Ved fejl eller manglende indberetninger kan a-kassen have brug for supplerende dokumentation. Få konkret afklaret, om seneste løn og eventuel indkomst i den måned, du bliver ledig, kan indgå.

Genoptjening: 1.924 eller 1.258 løntimer til en ny periode

Er du allerede indplaceret i dagpengesystemet og skal optjene en ny ordinær periode, sker det som hovedregel efter et beskæftigelseskrav. Det betyder kvalificerende løntimer: mindst 1.924 som fuldtidsforsikret eller 1.258 som deltidsforsikret inden for normalt tre år. A-kassen kan opgøre din genoptjening løbende, mens du får dagpenge.

Løntimer er timer dækket af løn. A-kassen bruger som udgangspunkt arbejdsgiverens indberetninger og din beskæftigelseskonto, hvor relevant arbejde registreres. B-indkomst, virksomhedsoverskud og visse andre perioder kan også indgå efter særlige omregnings- og dokumentationsregler.

Timer fra før din tidligere indplacering kan ikke uden videre bruges igen. Timer, du allerede har brugt til at forlænge dagpengeperioden, kan heller ikke samtidig bruges til at opfylde det nye beskæftigelseskrav. Bed derfor om en opgørelse af både registrerede timer og timer, der stadig kan bruges.

Timekravet til en ny dagpengeperiode er forskelligt fra de timer, du kan få udbetalt som dimittend, og fra optjening af nye supplerende uger. Se de særskilte regler om forlængelse og genoptjening af supplerende dagpenge.

Kan a-kassen se længere tilbage end tre år?

Ja, bestemte perioder kan forlænge den tid, a-kassen ser tilbage over. Det kan betyde, at ældre indkomst eller løntimer alligevel kommer med. En forlænget optjeningsperiode giver mere tid til at opfylde kravet; den sænker ikke selve kravet.

Efter hovedreglen kan optjeningsperioden forlænges med op til to år. Det kan blandt andet være relevant ved sygedagpenge ud over sammenlagt 160,33 timer, barselsdagpenge og visse ydelser til pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn eller en døende nærtstående. Kvalificerende pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn kan give forlængelse ud over de to år.

Kun perioder under medlemskab kan normalt forlænge optjeningsperioden. Få a-kassen til at kontrollere præcise start- og slutdatoer og ydelsestype; gem bevillinger eller udbetalingsoversigter. Løn under sygdom er ikke samme situation som sygedagpenge, og almindelig ulønnet orlov giver ikke automatisk forlængelse.

Visse selvstændige kan få retten vurderet på virksomhedsgrundlag inden for fem år. Fra 1. januar 2026 findes også en særlig mulighed for forlængelse for kvalificerende iværksættere. Reglerne kræver mere end, at du har haft et CVR-nummer. Bed om vurdering efter iværksætterreglen i § 22 a, hvis du kommer fra arbejde til virksomhed og senere ophører.

02 Som ledig

Rådighed: Du skal både søge og kunne overtage arbejde

At stå til rådighed betyder, at du vil og kan tage arbejde. Som fuldtidsforsikret skal du kunne overtage arbejde på fuld sædvanlig tid; som deltidsforsikret gælder 30 timer om ugen. Du skal som udgangspunkt kunne begynde ved arbejdstids start dagen efter en henvisning.

Du kan ikke begrænse dig til én ønsket arbejdsgiver eller kun den perfekte stilling. Rimeligt arbejde omfatter arbejde, du kan varetage, eventuelt efter kort oplæring. Du skal også være geografisk mobil: Udgangspunktet er op til tre timers daglig transport med offentlige transportmidler, og efter tre måneders sammenlagt ledighed skal du kunne overtage arbejde med mere end tre timers daglig transport. I særlige situationer er kravet op til fire timer. Blandt andet uddannelse og bopælsområde kan medføre krav om endnu længere transport; få den konkrete vurdering hos a-kassen.

Afslår du et henvist arbejde eller siger selv op uden en gyldig grund, kan det føre til tre ugers karantæne. I nogle situationer fører det i stedet til en rådighedsvurdering og et arbejdskrav. Få årsagen og dokumentationen vurderet af a-kassen, før du afslår eller siger op. Se gyldige grunde og forløbet ved karantæne.

CV og joblog er en del af dokumentationen

Senest to uger efter din tilmelding skal du have et fyldestgørende og godkendt CV med tilgængelige oplysninger på Jobnet. Angiv mindst ét jobmål, og beskriv erfaring, uddannelse og kompetencer, så arbejdsgivere kan finde dig. Jobsøgningen skal begynde allerede på første ledige dag.

A-kassen fastlægger dine Krav til jobsøgning: fagområder, geografi og omfang. Registrer jobsøgningen løbende i jobloggen, og upload ansøgninger i det aftalte omfang. Der er ikke ét landsdækkende antal ugentlige ansøgninger, som passer til alle. Bed om konkret besked, hvis dit krav eller den aftalte registrering er uklart.

Følg også aftalerne i Min Plan og de beskeder, du får fra a-kassen og kommunen. Book samtaler inden fristen, når du får besked om selvbooking. Arbejde på deltid og deltagelse i et tilbud fritager dig ikke automatisk fra jobsøgning.

Når noget begrænser din rådighed

Oplys sygdom, ferie, uddannelse og andre forhold, der kan hindre dig i at tage arbejde eller møde til en samtale. Få begrænsningen vurderet, før du regner med dagpenge. Der findes godkendte undtagelser, eksempelvis ved bestemte uddannelsesforløb eller mindre intensiv indsats, men du skal vide, hvilke pligter du konkret er fritaget for.

Rådighed forudsætter som udgangspunkt bopæl og ophold i Danmark og ret til at arbejde her. Udlandsarbejde, grænsearbejde og jobsøgning med dagpenge i et andet land har særregler. En rejse bliver ikke forenelig med dagpenge alene, fordi du kan søge job fra din computer.

Hvem skal du til samtale hos efter ændringerne i 2026?

A-kassen vurderer din dagpengeret og står normalt for kontaktforløbet de første tre måneder. Herefter overtager kommunen kontaktforløbet. Fra 1. juli 2026 gælder mere fleksible regler om antallet af samtaler.

A-kassen og kommunen kan efter individuel vurdering undtage nogle ledige fra dele af samtaleforløbet. Du kan ikke selv springe en indkaldelse over, fordi lovens minimum er reduceret. Unge med uddannelsespålæg har i 2026 et særligt kontaktforløb hos kommunen, så tabellen dækker ikke alle unge ledige.

Som hovedregel har du senest efter seks måneders ledighed ret og pligt til at begynde i mindst ét tilbud, eksempelvis virksomhedspraktik eller opkvalificering. Kommunen kan i bestemte tilfælde undtage dig. Færre samtaler betyder derfor ikke, at alle tilbud eller rådighedskrav er bortfaldet.

Kravet om, at kommunen skal organisere indsatsen i et særskilt jobcenter, blev ophævet 1. februar 2026. Din kommune har stadig opgaverne, selv om afdelingen kan have et andet navn. Brug kontaktoplysningerne i din indkaldelse. STAR forklarer de gældende ændringer i kontaktforløbet.

Første ledighedsdag: Tilmelding og ansøgning er to handlinger

Vent ikke med Jobnet, fordi a-kassen endnu ikke har færdigbehandlet ansøgningen. Tilmeldingen gælder normalt fra den dag, du tilmelder dig; a-kassen afgør derefter, om de øvrige betingelser er opfyldt. Første dag med ret er ikke nødvendigvis den dag, pengene står på kontoen. Se forløbet fra ansøgning og dagpengekort til udbetaling.

Hvis du ikke har MitID

Jobnets officielle vejledning er at møde personligt i kommunens beskæftigelsesafdeling for at blive tilmeldt. Er der lukket på din første ledighedsdag, skal du dokumentere dit digitale tilmeldingsforsøg gennem Jobnetsupports formular og møde på førstkommende åbningsdag. En supportregistrering er ikke i sig selv en ledigmelding. Følg Jobnets vejledning og dokumentationsmulighed uden MitID.

03 Særlige forhold og hjælp

Nyuddannet, selvstændig eller arbejde i udlandet?

Du afslutter en uddannelse

Dimittender kan få ret på grundlag af en adgangsgivende uddannelse. A-kassen skal have modtaget din skriftlige ansøgning om optagelse som nyuddannet eller dit statusskifte senest to uger efter uddannelsens afslutning. Valget af status kan ikke omgøres efter fristen. Der gælder også egne regler om uddannelse, bopæl og sprog eller tilknytning. Har du også arbejdet, skal mulighederne sammenlignes inden valget. Læs den samlede guide til dagpenge som nyuddannet.

Du har virksomhed, honorarer eller et deltidsjob

At have optjent nok indkomst afgør ikke alene, om en igangværende virksomhed kan fortsætte sammen med dagpenge. A-kassen skal klassificere aktiviteten og vurdere blandt andet hoved- eller bibeskæftigelse, ophør og rådighed. Send CVR-oplysninger, ejerforhold, regnskab, aftaler og en beskrivelse af de faktiske opgaver.

Et deltidsjob kan kombineres med dagpenge, når betingelserne er opfyldt. Arbejde giver fradrag, og et opsigelsesvarsel kan kræve en frigørelsesattest. Når attesten er nødvendig, skal a-kassen som udgangspunkt have den inden fem uger fra den dag, du skal have den for at få supplerende dagpenge. Ellers kan du først få supplerende dagpenge fra modtagelsesdagen. Få startdatoen bekræftet, især hvis du allerede havde jobbet eller har prøvetid. Se reglerne for arbejde ved siden af dagpenge.

Du har været forsikret eller arbejdet i et andet land

Udenlandske forsikrings- og arbejdsperioder kan i nogle tilfælde indgå. Det afhænger af blandt andet land, forsikringsforløb og tidspunktet for tilbagekomst og dansk medlemskab. Oplys land, datoer og tidligere forsikringsinstitution til a-kassen, før du konkluderer, at du mangler et helt års medlemskab. Se hjemkomst, medlemsfrister og medregning af udenlandske perioder. De særskilte regler findes i bekendtgørelsen om EØS og udland.

Hvis du får afslag: Find den konkrete grund og næste mulighed

Bed om en skriftlig, begrundet afgørelse. Den skal forklare, hvilket krav du ikke opfylder, og hvordan du kan klage. “Du har ikke ret til dagpenge” er ikke nok som grundlag for at planlægge dit næste skridt.

• For lidt medlemskab eller indkomst: Bed om de medregnede perioder og månedstal, hvad der mangler, og om der findes en relevant forlængelse eller anden adgangsvej.
• Fejl eller manglende oplysninger: Få præcist at vide, hvilken indberetning eller dokumentation der mangler, og hvordan den kan suppleres eller rettes.
• Manglende rådighed: Få oplyst, om der er en midlertidig hindring, som kan bringes til ophør, eller et særligt arbejdskrav, før retten kan genvindes.

300 timer er ikke en universel genoptjeningsregel

Efter visse rådighedsafslag og ved selvforskyldt ledighed anden gang inden for 12 måneder kan der ved månedsindberetninger kræves 300 løntimer som fuldtidsforsikret eller 150 som deltidsforsikret i tre sammenhængende måneder. Ved uge- eller 14-dagesindberetninger er hovedreglen i stedet 276 eller 138 timer i 12 sammenhængende uger. Timerne skal vedrøre arbejde efter rettens tab. Der gælder særlige regler om opgørelsen og andre muligheder i bestemte situationer.

Det er et andet krav end 1.924 eller 1.258 timer til en ny ordinær dagpengeperiode. En midlertidig hindring betyder heller ikke automatisk, at du skal opfylde et nyt arbejdskrav. Få afgørelsen forklaret efter de relevante bestemmelser, herunder § 44.

Sådan klager du over a-kassens afgørelse

Send klagen til din a-kasse senest fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Skriv hvilken afgørelse du klager over, hvad du mener er forkert, og vedlæg relevant dokumentation. Gem kvitteringen og følg klagevejledningen i brevet.

A-kassen genvurderer sagen. Fastholder den afgørelsen, sendes klagen videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i STAR. Afgørelsen gælder normalt, mens klagen behandles. En videre klage over centrets afgørelse skal sendes til centret inden fire uger og kan behandles af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Har du ikke ret til dagpenge og mangler forsørgelse, skal du kontakte kommunen om andre muligheder. De har deres egne betingelser, og en indmeldelse i en a-kasse giver ikke automatisk dagpenge med tilbagevirkende kraft.

Gør din afklaring konkret

Bed a-kassen besvare tre spørgsmål: Hvilken regel vurderer I min ret efter? Hvilke måneder eller timer har I medregnet? Hvad mangler I fra mig, og hvilken dato kan jeg tidligst have ret fra? Så får du et grundlag, du kan kontrollere og handle på.