Hvor længe kan du få dagpenge?

01 Din dagpengeperiode

Dagpengeperioden har to grænser: timer og tid

Ydelsesperioden er de timer, du samlet kan bruge. Referenceperioden er kalenderfristen for at bruge dem. Din nuværende ret er brugt op, når den første af de to grænser er nået, medmindre du har fået ret til en forlængelse eller en ny periode.

Rul tabellen sidelæns for at se alle kolonner.

Med fuld fleksibel forlængelse gennem arbejde kan ordinær ret samlet blive til op til tre års dagpenge inden for 54 måneder: 5.772 timer som fuldtidsforsikret eller 4.680 som deltidsforsikret. For dimittender er det op til to års dagpenge inden for 42 måneder: 3.848 eller 3.120 timer. Det kræver tilstrækkelig optjening; sygdom og barsel kan efter særregler give mere kalendertid.

Fuldtids- eller deltidsforsikring er din forsikringsstatus i a-kassen. Et deltidsjob gør dig ikke automatisk deltidsforsikret. Den kortere dimittendperiode gælder, når retten bygger på din uddannelse; en nyuddannet kan i stedet have optjent ordinær ret gennem arbejde. Se, hvilken ret du kan vælge som nyuddannet.

Ved skift fra fuldtids- til deltidsforsikring omregnes de resterende ydelsestimer med faktor 0,81. Forsikringsskiftet starter ikke automatisk en ny dagpengeperiode. Få a-kassen til at vise den nye opgørelse, før du beslutter et skift.

Hvornår begynder dagpengeperioden?

At blive indplaceret betyder, at a-kassen registrerer dig i en dagpengeperiode. Starten sættes normalt til den første i den måned, hvor du har ret til og får dagpenge eller på anden måde begynder at bruge af perioden. Det er en teknisk startdato, som bruges til at beregne kalenderfristen.

En effektiv karantæne kan også sætte perioden i gang fra den måned, hvor du ellers kunne have fået dagpenge. Ventetiden efter ophør af selvstændig virksomhed er en anden regel; den skal ikke behandles som karantæne. Se reglerne ved virksomhedsophør.

Et job eller en pause i udbetalingen nulstiller ikke i sig selv perioden. Bliver du ledig igen, kan du fortsætte i den eksisterende ret, hvis den stadig gælder og du opfylder betingelserne. En ny periode kræver, at du har genoptjent retten. Udløb retten, mens du var i arbejde, kan ubrugte kvalificerende løntimer stadig give fleksibel forlængelse. Kalenderfristen regnes da fra den 1. i udløbsmåneden, ikke fra din nye ledigmelding. Bed a-kassen opgøre beskæftigelseskontoen og den resterende frist. Meld dig ledig på Jobnet fra første ledighedsdag, og søg hos a-kassen; datoen i en tidligere afgørelse erstatter ikke de handlinger.

Hvad bruger af dine dagpengetimer?

En måned uden almindelig dagpengeudbetaling er ikke nødvendigvis en måned uden forbrug. Det afhænger af, hvad du har lavet, og hvilken ydelse eller afgørelse perioden er omfattet af.

Efterløn kan også indgå i forbruget, hvis du senere vender tilbage til dagpenge. Ved særlige tilbud, udlandsperioder eller virksomhedsophør skal a-kassen opgøre det konkrete forløb. Se reglerne om feriedagpenge, karantæne og supplerende dagpenge for handlingerne i de situationer.

Retten til supplerende dagpenge har desuden sin egen grænse i uger. Den kan være brugt op, selv om der stadig er timer tilbage i den almindelige dagpengeperiode.

02 Forlængelse og ny ret

Beskæftigelseskontoen samler de timer, du kan bruge til forlængelse

A-kassen registrerer kvalificerende løntimer siden din seneste indplacering på en beskæftigelseskonto. Kontoen er en opgørelse af rettigheder, ikke penge, du kan få udbetalt. Arbejde fra før den seneste indplacering kan normalt ikke sættes ind som ny optjening.

Det er især løntimer, som arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret. Visse former for B-indkomst kan omregnes til timer. Timerne skal opfylde optjeningsreglerne, herunder reglerne om medlemsperioder og arbejde på almindelige løn- og arbejdsvilkår. En egen liste over alle arbejdstimer er derfor ikke nødvendigvis lig med kontoens saldo.

Indkomst fra selvstændig virksomhed og timer med afholdt ferie med feriegodtgørelse kan i visse tilfælde tælle til en ny dagpengeret, men giver ikke denne fleksible forlængelse. Derfor kan opgørelsen til genoptjening være anderledes end beskæftigelseskontoen. Se adgang og optjening som selvstændig.

Timer bliver ikke stående ubegrænset

Optjeningsperioden er normalt de seneste tre år. Timer, der falder uden for den relevante optjeningsperiode, forældes i opgørelsen. Perioden kan under særlige betingelser forlænges, eksempelvis ved sygdom, barsel og udbetaling i en forlænget dagpengeperiode. Det er en anden beregning end selve dagpengeperiodens kalenderfrist.

Har du været i job i længere tid, kan du bede a-kassen opdatere kontoen. Bed også om datoerne for, hvornår de ældste timer falder ud, især når du nærmer dig udløb. Nye timer skal som hovedregel være optjent, mens din dagpengeret stadig løber, for at kunne give fleksibel forlængelse. Der er dog en vigtig undtagelse i selve udløbsperioden: Løntimer i den indberetningsperiode, hvor retten udløber, kan registreres, hvis de har betydning for forlængelsen. Få derfor a-kassen til at vurdere hele periodens indberetning, også hvis nogle arbejdstimer ligger efter den beregnede sidste dag. Send lønsedler og arbejdsdatoer; afskriv ikke timerne alene på grund af udløbsdagen.

Forlængelse: én arbejdstime kan give to ekstra dagpengetimer

Når den ordinære periode udløber, kan kvalificerende timer på beskæftigelseskontoen give fleksibel forlængelse. Hver løntime giver mulighed for 2 ekstra dagpengetimer. Det gælder også efter en dimittendperiode, hvis du opfylder betingelserne.

Forlængelsen er højst 1.924 timer for fuldtidsforsikrede eller 1.560 timer for deltidsforsikrede, svarende til op til ét års ekstra dagpenge. Timerne skal bruges inden for en forlængelsesperiode på højst 18 måneder. Der kan være særskilt grundlag for mere kalendertid ved eksempelvis barsel. Det er ikke nødvendigt at have optjent nok arbejde til en hel ny dagpengeret for at få en mindre forlængelse.

Kalenderfristen beregnes særskilt

Ved fleksibel forlængelse giver en løntime også 3 timer til beregning af referenceperioden. De timer omregnes til kalendermåneder med 160,33 timer pr. måned, også for deltidsforsikrede, og rundes op til hele måneder. Ved den første forlængelse lægges én ekstra kalendermåned til, også efter dimittendperioden. Det skyldes, at forlængelsen teknisk starter den første i den måned, hvor den ordinære ret eller dimittendretten udløber. Se beregningsreglen i § 24, stk. 3.

Arbejder du under forlængelsen, kan nye kvalificerende timer give yderligere forlængelse inden for reglernes samlede grænser. A-kassen opdaterer den samlede opgørelse; du skal ikke lægge en ny oprundet kalendermåned til for hvert lille job.

Du skal anmode om forlængelsen

A-kassen skal vurdere mulighederne før udløb, men en vist saldo er ikke i sig selv en ansøgning. Du anmoder om at bruge forlængelsen måned for måned på dagpengekortet. Få bekræftet både start, ekstra timer og sidste dato hos a-kassen, og følg dens anvisning på kortet.

Når du får udbetalt to timer i forlængelsen, nedskrives beskæftigelseskontoen med én løntime. De ældste timer bruges først. Får du eksempelvis 80 af de 200 dagpengetimer ovenfor, bruger du 40 løntimer; der er derefter 60 tilbage af de oprindelige 100, før eventuelle nye timer og andre ændringer.

Sygdom og barsel kan give længere tid til dine resterende timer

En forlængelse af referenceperioden giver mere kalendertid. Den fylder ikke automatisk nye dagpengetimer på saldoen. Efter en periode med sygdom eller barsel skal du derfor stadig have timer tilbage eller have optjent en ny ret.

Ved sygdom under ledighed tæller som udgangspunkt de første seks uger af en sammenhængende sygdomsperiode som forbrug. Det gælder også, selv om kommunen overtager udbetalingen af sygedagpenge efter den indledende periode hos a-kassen. Der er en undtagelse, hvis første sygedag er første ledighedsdag, og du endnu ikke er indplaceret. Få denne situation vurderet særskilt.

Referenceperioden kan forlænges med den del af en sammenhængende sygdomsperiode, som ligger ud over seks uger, når du modtager den relevante ydelse og ikke får løn. Perioder med barselsdagpenge og bestemte ydelser til pasning af alvorligt sygt eller handicappet barn eller en døende nærtstående kan også forlænge den, når betingelserne er opfyldt.

A-kassen lægger de relevante timer sammen og opgør forlængelsen i hele måneder. Send datoer og ydelsesoplysninger, og bed om en opdateret slutdato. Antag ikke, at eksempelvis tre kortere sygdomsforløb automatisk kan lægges sammen til ét forløb over seks uger.

Se sygemelding og regler for ledige på Borger.dk, eller læs om barselsdagpenge og overgangen til barsel. Betaling under sygdom eller barsel og ændring af dagpengeperioden er to afgørelser, som kan ligge hos forskellige myndigheder.

Hvornår får du en helt ny dagpengeperiode?

For en indplaceret lønmodtager er udgangspunktet for genoptjening 1.924 kvalificerende løntimer som fuldtidsforsikret eller 1.258 som deltidsforsikret inden for de seneste tre år. Kun arbejde, der må medregnes efter reglerne, tæller. Det skal som udgangspunkt ligge efter seneste indplacering og i medlemsperioder. Genoptjent ret gennem arbejde giver en ny ordinær periode på to års ydelse inden for tre år, også hvis din tidligere ret var som dimittend.

Bemærk forskellen for deltidsforsikrede: 1.258 timer er kravet til genoptjening, mens 1.560 timer er en dimittends ydelsesperiode. De to tal kan ikke bruges i stedet for hinanden.

Har du fortsat dagpengeret eller gyldige timer på beskæftigelseskontoen, vurderes ny ret som udgangspunkt efter beskæftigelseskravet. Er begge dele udløbet, kan indkomstkravet i stedet blive relevant. Indkomst og omregnede timer fra selvstændig virksomhed eller anden aktivitet kræver deres egen opgørelse. Du skal derfor ikke både lægge et fuldt indkomstkrav og et fuldt timekrav oven i hinanden. Se forskellen mellem adgang og genoptjening.

De samme timer kan ikke bruges to gange

Løntimer, som er brugt til udbetaling i en forlænget periode, kan ikke samtidig bruges fuldt ud til at genoptjene en ny ret. I eksemplet ovenfor har 80 forlængede dagpengetimer brugt 40 løntimer. De 40 kan ikke også tælle med som ubrugt optjening.

Når du genoptjener retten og får en ny indplacering, nulstilles beskæftigelseskontoen. Du kan ikke gemme et overskud af gamle timer på den til en senere forlængelse. Er du tæt på genoptjening, så bed a-kassen vise, hvor meget du kan få gennem forlængelse nu, hvilke timer der fortsat kan tælle til ny ret, og hvornår en ny indplacering skal ske.

Har du ret til dagpenge hele måneden, hvor de sidste nødvendige timer indberettes, starter den nye periode normalt den første i måneden efter. Hvis den gamle ret slipper op i samme måned, gælder en særlig teknisk indplacering, så der ikke sker dobbeltforbrug. Få de konkrete datoer bekræftet; datoen for en lønseddel er ikke altid datoen for indberetningen.

Afkortning: fire års dagpenge inden for otte år

Har du et omfattende dagpengeforbrug over flere perioder, kan din ret blive forkortet med én måned. Grænsen er 7.696 forbrugte timer som fuldtidsforsikret eller 6.240 som deltidsforsikret inden for de seneste 96 måneder. Det er reglen, der ofte kaldes fire år inden for otte år.

Afkortningen er normalt 160,33 ydelsestimer for fuldtidsforsikrede eller 130 for deltidsforsikrede. Også andre perioder, der tæller som forbrug, kan indgå i grundlaget. Et grundlag, som allerede har udløst en afkortning, tælles ikke igen til næste afkortning.

I en fleksibelt forlænget periode nedskrives beskæftigelseskontoen med 80,17 løntimer for fuldtidsforsikrede eller 65 for deltidsforsikrede. Det er kontoens løntimer, som derefter kan give færre forlængede dagpengetimer. Er der for få timer tilbage til at gennemføre den, kan afkortningen udskydes til en ny dagpengeperiode. En udestående afkortning bortfalder efter fem år fra opgørelsestidspunktet. Bed om at få vist grundlaget og tidspunktet i a-kassens afgørelse, hvis din restsaldo bliver nedsat.

Afkortningen er en anden regel end karens hver fjerde måned og karantæne ved selvforskyldt ledighed. En oplysning om én af dem forklarer ikke automatisk de andre.

03 Kontrollér din restret

Sådan kontrollerer du dagpengetælleren på Jobnet

Log på Jobnet og find dagpengetællerne. Her kan du følge forbrug og resterende timer, registreret arbejde, mulighed for forlængelse og genoptjening samt forventet udløb. Der er også særskilte tællere for supplerende dagpenge og karens. Jobnets forklaring viser, hvad de enkelte oplysninger betyder.

Oplysningerne opdateres løbende og er ikke nødvendigvis ajour med et job eller en rettelse fra i går. Jobnet oplyser eksempelvis, at dagpengeforbruget normalt opdateres omkring den 11. i måneden. Se altid, hvilken dato opgørelsen gælder til.

Send en konkret afvigelse til a-kassen, eksempelvis: “Min lønseddel for august viser 60 timer, men de fremgår ikke af kontoen opgjort til og med august. Vil I kontrollere indberetningen og min udløbsdato?” Arbejdsgiveren kan skulle rette sin indberetning; et rettet dagpengekort retter ikke automatisk lønregisteret.

Hvis du er uenig i retten eller opgørelsen, bed om en skriftlig afgørelse med beregning og klagevejledning. En graf på Jobnet erstatter ikke afgørelsen. Se, hvordan du klager over en afgørelse fra a-kassen.

Log på Jobnet og se dine dagpengetællere

Hvad gør du, når dagpengene snart udløber?

Kontakt a-kassen i god tid, gerne nogle måneder før det forventede udløb. Bed om en samlet opgørelse, så du kan planlægge ud fra den sidste dag med ret til ydelse frem for datoen for den sidste bankoverførsel.

Seniorjob: en mulighed for nogle tæt på efterløn

Seniorjob kan være relevant, hvis din dagpengeret, inklusive en mulig forlængelse, udløber tidligst fem år før din efterlønsalder. Du skal blandt andet være ledig, medlem af a-kassen, fortsætte med at betale efterlønsbidrag og kunne opfylde anciennitetskravet til efterløn, når du når alderen.

Du søger selv hos din bopælskommune. Ansøgningen kan tidligst indsendes tre måneder før dagpengerettens udløb og skal være modtaget senest to måneder efter. Få a-kassen til at bekræfte din udløbsdato og adgang, og brug Borger.dk til seniorjobansøgning i din kommune. Det er ikke en generel ret for alle over en bestemt alder.

Følg seniorjobforløbet med ansøgningsfrister, løn og kompensation i ventetiden.

Andre veje afhænger af din situation

• Kontanthjælp: Du kan søge kommunen, hvis du ikke kan forsørge dig selv og opfylder betingelserne. Indkomst, formue og en eventuel ægtefælles økonomi kan få betydning. Der sker ingen automatisk overgang fra dagpenge. Se betingelser og søg kontanthjælp på Borger.dk.
• Sygdom: Er du uarbejdsdygtig, skal du få afklaret sygemelding og mulig ret til sygedagpenge. Udløb af dagpenge giver ikke i sig selv sygedagpengeret. Se den officielle vejledning for syge ledige.
• Efterløn: Har du nået efterlønsalderen, afhænger overgangen af medlemskab, bidrag, bevis og de øvrige adgangskrav. Se ansøgning og betingelser for efterløn.

Hav a-kassens afgørelse, din planlagte sidste dag med ret og relevante oplysninger om arbejde og ydelser klar. Ved en kommunal ansøgning skal du desuden afklare, hvilke oplysninger om indkomst og formue kommunen har brug for.