Dagpengekort: sådan udfylder du det

01 Udfyld dit kort

Sådan udfylder du månedens kort

Log ind i din egen a-kasses selvbetjening, og find månedens dagpengekort eller ydelseskort. Navnet på menuen og de enkelte felter varierer. Kortet kan som udgangspunkt sendes tidligst en uge før månedens udgang. A-kassen kan fravige tidspunktet, hvis der ellers er færre end fem hverdage før månedens sidste bankdag. Find den konkrete åbningsdato og indsendelsesfrist i selvbetjeningen.

Har du været ledig hele måneden uden arbejde, indtægter eller andre relevante forhold, skal du stadig sende kortet. Besvar spørgsmålene efter din situation og kortets vejledning. A-kassen beregner timerne med ret til dagpenge ud fra dine svar og sagens øvrige oplysninger.

Er det din første måned, skal du også have søgt dagpenge og være meldt ledig. Se ansøgningen, ledigmeldingen og kravene til dagpenge. Et månedskort erstatter ikke disse trin.

02 Månedens oplysninger

Arbejde: datoer og løntimer skal passe

Oplys arbejdet i den måned, det vedrører, også når det ligger om aftenen, i weekenden eller på en helligdag. Ved almindeligt lønarbejde med registrerede timer er løntimerne centrale: de timer, du får løn for. Brug kontrakt, timeseddel og lønseddel, og hold oplysninger fra forskellige arbejdsgivere adskilt.

Løntimer er ikke altid kun den tid, du fysisk er på arbejdspladsen. Du kan eksempelvis få løn for forberedelse eller under fritstilling. Er du månedslønnet med et fast timetal, kan a-kassen have en bestemt måde at fordele månedens løntimer på kortet. Bed om vejledning til den fordeling, hvis den ikke fremgår; flyt ikke selv løn eller timer for at få kortet til at ligne din bankkonto. Se vejledningen til § 27 om løntimer.

Eksempel: Lønnen kommer måneden efter

Du har en almindelig timelønnet vagt på seks timer den 18. september, men får først lønnen i oktober. Vagten hører til septemberkortet. Det er ikke lønnens bankdato, der flytter arbejdet til oktober. Har din lønseddel en periode på tværs af måneder, så gem den og dine daterede timer til afstemningen.

Eksempel: Du kender de sidste vagter

Du sender septemberkortet, efter at det er åbnet. Du har allerede haft 10 løntimer og forventer to vagter på hver seks timer inden månedens udgang. Du oplyser derfor 10 + 6 + 6 = 22 timer på de relevante dage. Får du senere en ekstra vagt på fire timer, retter du septemberkortet til i alt 26 timer.

Eksemplet forudsætter almindelige løntimer uden særlige forhold. Det viser, hvad du skal indberette; det endelige dagpengebeløb afhænger også af din ret, sats og øvrige fradrag. Se beregningen ved arbejde og supplerende dagpenge.

Honorar og B-indkomst: afklar feltet først

Et honorar for en opgave kan følge andre regler end almindelige løntimer. Ordet freelancer eller en betaling som B-indkomst fortæller ikke alene, om du skal registrere lønarbejde, honorar med omregning til timer eller selvstændig virksomhed.

Send a-kassen aftalen om opgaven, arbejdsperioden, honorarbeløbet og oplysninger om, hvordan indkomsten beskattes. Bed den afklare kategorien og feltet på kortet. Se forskellen på lønmodtageraktivitet, virksomhed og andre aktiviteter.

Du har udført opgaven, men venter på betaling

Oplys opgaven for den periode, hvor du arbejdede. Vent ikke alene, fordi kunden først betaler senere. Beder kortet om honoraret, er et beløb før skat relevant. Send også bilag for eventuelle nødvendige udgifter, så a-kassen kan vurdere beregningsgrundlaget. Du skal ikke selv trække skat fra eller både omregne honoraret til løntimer og indtaste beløbet for det samme arbejde.

I MA's honorarguide fordeles et kendt bruttohonorar på arbejdsdagene. Det er et eksempel på MA's formular, ikke en fælles indtastningsregel for alle a-kasser.

Du ved endnu ikke, hvad opgaven giver

Gem arbejdsdatoer, tidsforbrug og aftalen, og spørg a-kassen, hvordan det ukendte beløb skal stå på kortet. Hos FOA anviser vejledningen, at man i denne situation skriver de brugte timer og senere oplyser betalingen. Andre formularer kan kræve en anden fremgangsmåde. Opgaven må ikke forsvinde fra kortet, fordi beløbet er uafklaret.

Sygdom skal meldes, når den begynder

Meld dig syg på Jobnet på første sygedag. Du skal også sikre, at sygdomsperioden fremgår korrekt af dagpengekortet. Har du glemt sygemeldingen, så kontakt a-kassen eller kommunen straks om den faktiske startdato; vent ikke til månedens kort. A-kassen betaler normalt først fra sygemeldingen, mens 14-dagesperioden stadig regnes fra den faktiske første sygedag. Har du en fyldestgørende grund til forsinkelsen, skal du sende dokumentationen og bede a-kassen vurdere undtagelsen. Se hjælpen ved sen sygemelding.

Kontrollér både start- og slutdato. Er du syg fra 8. til og med 10. september, skal kortet afspejle de datoer. Er du rask den 11. september, skal du raskmelde dig på Jobnet den dag. Raskmeldingen gælder fra registreringsdagen, så du skal ikke registrere dig rask, mens du stadig er syg. Følg kortets vejledning om eventuel løn under sygdom, og oplys a-kassen, hvis du samtidig har et ansættelsesforhold. Ret forudfyldte oplysninger, hvis de ikke passer.

Er du fuldt ledig og berettiget til dagpenge, kan a-kassen fortsætte dagpengene i de første 14 kalenderdage regnet fra din første sygedag. Det er en betingelse, at du ikke er i et beskæftigelsesforhold på første sygedag. Har du eksempelvis et deltidsjob og supplerende dagpenge, skal a-kassen og kommunen afklare, hvilken ydelse og anmeldelse der gælder for dig fra start.

Er du stadig syg efter 14 dage, giver a-kassen kommunen besked. Følg brevet i Digital Post, og udfyld de relevante oplysninger i Mit Sygefravær. Borger.dk forklarer sygemelding og overgangen til kommunen.

Ferie: tre forskellige handlinger

Du skal holde styr på både at melde ferie, at søge en eventuel ferieydelse og at oplyse ferien på månedens dagpengekort. Én af handlingerne erstatter ikke de andre.

Ferie skal også oplyses, hvis du betaler den selv. Du får som udgangspunkt ikke almindelige dagpenge for feriedage. En overførsel fra FerieKonto er omvendt ikke alene bevis på, at du holdt ferie netop den dag: visse feriepenge kan lovligt udbetales uden ferieafholdelse. Vis a-kassen grundlaget, hvis en sådan betaling eller en forkert ferieperiode står på kortet.

G-dage, virksomhed og andre aktiviteter

G-dage efter et arbejde

G-dage er den godtgørelse, en arbejdsgiver under bestemte betingelser skal betale for de første ledighedsdage. Oplys a-kassen om arbejdsophøret og eventuelle G-dage. Bed om at få afklaret datoerne og hel eller halv G-dag, hvis du er i tvivl. En G-dag, som arbejdsgiveren endnu ikke har betalt, bliver ikke automatisk til en almindelig dagpengedag; a-kassens fradrag afhænger af retten til godtgørelsen. Se § 34 om G-dage. Brug G-dageguiden til beløb, erklæringsfrist og manglende betaling.

Egen virksomhed og fritidsbeskæftigelse

Har a-kassen vurderet, at du kan drive virksomhed ved siden af dagpengene, skal du oplyse al den faktiske tid, du bruger på den. Det omfatter også transport, tilbud, administration og regnskab, aftener og weekender. Omsætning eller antal fakturerede timer erstatter ikke tidsopgørelsen.

Bruger du to timer på en kundeopgave og én time på tilbud og administration, har du tre timer at oplyse, selv om kunden endnu ikke har betalt. Det gælder også relevant afviklingsarbejde efter et virksomhedsophør på tro og love.

Fritidsbeskæftigelse er en særskilt kategori, hvor arbejdstiden giver fradrag. Formueforvaltning giver ikke fradrag, når aktiviteten opfylder reglerne for den kategori. Brug guiden til klassifikation af aktiviteten, og få ændringer afklaret med a-kassen. Oplys også om arbejde, du endnu ikke har fået vurderet. Et valg i kortets menu er ikke i sig selv en godkendelse af at drive virksomhed.

Ulønnet eller frivilligt arbejde

At du ikke får løn, afgør ikke, om arbejdet giver fradrag. Beskriv opgaven, organisationen og tidsforbruget for a-kassen. Frivilligt ulønnet arbejde skal meddeles skriftligt med arbejdets art og varighed samt organisationens navn. Få samtidig oplyst, hvordan du skal føre det på kortet.

Der er forskellige regler for frivillige aktiviteter, frivilligt arbejde og almindelige arbejdsopgaver, som udføres gratis. Se hvilke frivillige opgaver der kan udføres uden fradrag.

Kurser, praktik, barsel og andre indtægter

Oplys a-kassen om uddannelse, kursus, praktik, barsel og andre forhold, der kan påvirke din dagpengeret. Følg din afgørelse og kortvejledningen; godkendt virksomhedspraktik skal eksempelvis ikke automatisk føres som almindeligt lønarbejde. Arbejder du ved siden af et kursus eller en praktik, skal det særskilte arbejde også med.

Har du pension eller andre indtægter, skal a-kassen have de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere dem. En indtægt kan være relevant, selv om du ikke arbejder den dag. Oplys art, beløb og periode frem for selv at afgøre, at den er uden betydning. Ved barsel skal du desuden følge anmeldelsen og ansøgningen om barselsdagpenge.

03 Frister og rettelser

Hvilken frist gælder for kortet?

Der er to frister med forskellige konsekvenser. A-kassens frist for at nå normal udbetaling ligger tidligere end den almindelige yderste frist.

Overskrider du den yderste frist, mister du som udgangspunkt dagpengene for måneden. Har du en fyldestgørende grund til forsinkelsen, kan der være en undtagelse. Send kortet eller kontakt a-kassen straks med forklaring og dokumentation, og bed om en konkret vurdering. Sygdom kan være relevant, men giver ikke automatisk dispensation. Reglen står i § 3.

Kan du ikke åbne eller indsende kortet, så gem fejlbesked og tidspunkt, og skriv til a-kassen med det samme. Bed om en anvendelig indsendelsesvej. En teknisk fejl eller en kladde sætter ikke i sig selv fristen ud af kraft.

Se de normale betalingsdatoer. Har du allerede sendt kortet og mangler pengene, så brug tjeklisten til manglende udbetaling.

Sådan retter du et sendt dagpengekort

Ret oplysningerne, så snart du ved, at de ikke passer. Det gælder både en ekstra vagt, en aflyst vagt, ændret ferie, sygdom og et honorar, som nu er kendt. En ændring kan betyde, at du skal have mere eller mindre udbetalt.

Du kan supplere månedsoplysningerne fra indsendelsen frem til a-kassens samkøring med indkomstregistret. Den kan tidligst ske den 11. i den efterfølgende måned; sker kontrollen i januar, er det tidligst den 18. Det er det tidligst mulige kontroltidspunkt, ikke en opfordring til at vente med rettelsen. Oplysningspligten forsvinder ikke, fordi kontrollen er gennemført: opdager du en ældre fejl, skal du også give a-kassen besked. Se vejledningen til § 4 om supplerende oplysninger.

Vent ikke på, at arbejdsgiveren eller et register giver a-kassen alle oplysninger. Din kalender kan indeholde forhold, som ikke fremgår af lønregisteret, eksempelvis frivilligt arbejde eller ændret ferie.

04 Kontrol og hjælp

Når kortet og eIndkomst ikke stemmer

A-kassen sammenholder dine oplysninger med indkomstregistret, også kaldet eIndkomst, hvor arbejdsgivere indberetter løn og timer. Det kaldes samkøring. Den første opgørelse bygger på dine faktiske og forventede oplysninger; kontrollen kan senere føre til en efterregulering.

En forskel er ikke nødvendigvis en forkert vagt på kortet. Lønsedlen kan dække en forskudt periode, der går fra én måned til en anden, eller arbejdsgiveren kan have rettet en tidligere indberetning. Sammenlign samme periode og samme arbejdsgiver, før du konkluderer, hvilket tal der skal ændres.

Sådan undersøger du forskellen

En rettelse på dagpengekortet retter ikke samtidig arbejdsgiverens indberetning. At ændre forskudsopgørelsen retter heller ikke månedens registrerede løntimer. Bed a-kassen vise den anvendte periode og timeforskel, hvis brevet ikke gør forskellen forståelig.

Svarer du ikke på meddelelsen, kan a-kassen regulere på det foreliggende grundlag. Fastholder den reguleringen efter din indsigelse, skal den træffe en begrundet afgørelse. Se §§ 9–12 om samkøring og efterregulering.

Fejl, afgørelse og klage

Forkerte oplysninger kan give en efterbetaling, et træk i en senere udbetaling eller et tilbagebetalingskrav. Et forventet timetal, der ændrer sig, er ikke i sig selv bevis for svig. Har der været urigtige eller tilbageholdte oplysninger, skal a-kassen vurdere sagen; en eventuel sanktion kræver også en konkret begrundelse.

Er du uenig i en afgørelse, så følg klagevejledningen. Den almindelige klagefrist er fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen, og klagen sendes til a-kassen. Skriv hvilken afgørelse du klager over, hvad du mener er forkert, og vedlæg relevante bilag. Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i STAR behandler klager over a-kasseafgørelser efter arbejdsløshedsforsikringsloven.

Vent ikke fire uger med et reguleringsbrev. Den normale svarfrist på én uge gælder meddelelsen om forventet efterregulering; klagefristen gælder den efterfølgende afgørelse. Læs derfor, hvilken type brev du har fået. Se reglerne om begrundelse og klagevejledning.