G-dage: Når arbejdsgiveren betaler dine første ledighedsdage

01 Retten til G-dage

Medlemskab kræves, men ikke nødvendigvis dagpengeret

Du kan have ret til G-dage, selv om du endnu ikke har været medlem i et år eller ikke opfylder indkomstkravet til almindelige dagpenge. Det afgørende er, at du er lønmodtager og medlem af en a-kasse, og at arbejdskravet og de øvrige G-dagebetingelser er opfyldt. Seniormedlemskab efter folkepensionsalderen giver ikke ret til G-dage.

Arbejdsgiveren kan skulle betale, når du bliver afskediget, bliver hjemsendt eller afslutter en tids- eller opgavebegrænset ansættelse. En lærling eller elev, der er medlem af en a-kasse, kan også være omfattet ved afslutning af den lønnede ansættelse. Du skal være helt eller delvis ledig på de relevante dage, og der må ikke være en grund til, at betalingspligten bortfalder.

Ophøret er ikke altid din sidste dag på arbejdspladsen. Ved G-dage ser man på, hvornår arbejdsgiverens pligt til at betale løn og din pligt til at arbejde ophører. Er du fritstillet med løn i opsigelsesperioden, begynder G-dagene derfor ikke allerede ved dit sidste fremmøde.

Har du selv sagt op, har du normalt ikke ret til G-dage. Det er et andet spørgsmål, om du kan få dagpenge uden karantæne. Afklar konsekvenserne af egen opsigelse, før du stopper.

Normalt 74 timers arbejde hos samme arbejdsgiver inden for fire uger

Du skal inden for de sidste fire uger før ophøret have arbejdet hos den samme arbejdsgiver i et omfang, der svarer til to ugers fuld overenskomstmæssig arbejdstid. På et område med 37 timers fuld tid er det normalt mindst 74 timer. Det samme arbejdskrav gælder, selv om du er deltidsforsikret.

Der er ikke krav om, at du har været ansat i alle fire uger. Det er normalt de faktisk udførte timer, inklusive overarbejde, der tæller. Fire uger med 20 timers arbejde giver fx 80 timer og kan opfylde kravet, men du skal stadig have et arbejdsophør, der er omfattet.

• Anden arbejdstidsnorm: Overenskomsten kan sidestille fx natte- eller weekendhold med fuld tid ved færre faktiske timer. Uden overenskomst bruges normal arbejdstid for tilsvarende eller lignende overenskomstdækket arbejde.
• Fravær under ansættelsen: Sygdom, ferie, barsel og andet omfattet fravær kan forlænge fireugersperioden bagud. Fraværet bliver ikke i sig selv til udførte arbejdstimer. Mellemrum mellem afsluttede dag-til-dag-ansættelser giver ikke automatisk samme forlængelse.
• Undervisning eller ukontrollabel arbejdstid: Betalt forberedelse kan indgå, og indkomst kan skulle omregnes til timer. Bed a-kassen om den konkrete opgørelse i stedet for selv at bruge antallet af undervisningstimer eller en lønseddels samlede beløb.

Saml lønsedler, timeopgørelser, kontrakt og oplysninger om fravær. Bed arbejdsgiveren eller a-kassen vise hvilke fire uger, hvilke timer og hvilken fuldtidsnorm de bruger. Se reglerne om beskæftigelseskravet i vejledningen til § 1.

Har du arbejdet på flere arbejdssteder, skal du også afklare, hvem der juridisk er arbejdsgiveren. Egne institutioner i samme kommune eller region regnes som udgangspunkt som én arbejdsgiver; en selvejende institution er ikke automatisk en del af den. Ved vikararbejde kan det være bureauet eller den virksomhed, hvor du arbejder, afhængigt af kontrakt- og lønforholdet.

Den første G-dag kan være din sidste arbejdsdag

Efter en fuld sidste arbejdsdag er G-dagene normalt de første to ordinære arbejdsdage efter fratrædelsen. Ved en kort sidste dag kan selve fratrædelsesdagen være første G-dag. Ved almindeligt ophør måles ledigheden teknisk i forhold til 7,4 timer pr. dag, også ved deltidsarbejde og deltidsforsikring.

Ordinære arbejdsdage er som udgangspunkt mandag–fredag. Lørdage, søndage og helligdage kan tælle, hvis du normalt skulle have arbejdet dem; vagtplan og ansættelsesform kan derfor ændre datoerne. Brug ikke automatisk de næste to kalenderdage.

Særlige kalenderdage: En G-dag på grundlovsdag giver normalt kun en halv betaling, medmindre du normalt skulle have arbejdet hele dagen. Den 1. maj er en ordinær arbejdsdag, medmindre overenskomsten gav fri med løn. Juleaftensdag og nytårsaftensdag tæller ikke som ordinære arbejdsdage, hvis overenskomsten giver fri med løn, eller loven betyder, at du ikke skulle arbejde. Se vejledningen til § 3.

En kort fredag kan stadig høre til en fuld uge. En fuldtidsansat, der har nået fuld overenskomstmæssig arbejdstid i sin sidste kalenderuge, får først G-dage efter fratrædelsen, selv om den sidste dag var kortere end 7,4 timer. Undtagelsen gælder ikke på samme måde for deltidsansatte eller dag-til-dag-vikarer. Se vejledningen til §§ 2–3 om dagenes placering.

02 Beløb og undtagelser

Samme G-dagssatser for fuldtids- og deltidsforsikrede i 2026

Satserne gælder fra 1. januar 2026 og er før skat. Tabellen gælder almindelig fratrædelse, når de øvrige betingelser er opfyldt. Hjemsendelse har en særskilt opgørelse.

Præcis fire timer giver en halv G-dag. Har du efter en fuld sidste arbejdsdag 3,4 timers arbejde i et nyt, fortsættende job på den første G-dag, er den tekniske ledighed 7,4 − 3,4 = 4 timer. Har du fuld beskæftigelse på dagen, falder betalingen for den dag bort. Du kan ikke få samme almindelige G-dag betalt af to arbejdsgivere.

G-dage er A-indkomst, men der trækkes hverken arbejdsmarkedsbidrag eller ATP af beløbet, og der beregnes ikke feriepenge af det. Skatten afhænger af dit skattekort. De viste beløb er derfor ikke et løfte om samme beløb på kontoen.

Højst 16 betalinger fra samme arbejdsgiver på et kalenderår

En halv G-dag tæller én gang, ligesom en hel. Er årets tre første betalinger fra en arbejdsgiver én hel og to halve G-dage, har du brugt tre af de 16. Det er ikke to. Optællingen gælder pr. arbejdsgiver; betalinger fra flere arbejdsgivere lægges ikke ind under ét fælles loft.

Gem lønsedlernes optælling. Når arbejdsgiveren har nået de 16, kan a-kassen betale fra første ledige dag, hvis du opfylder de almindelige dagpengebetingelser. Bed a-kassen kontrollere antallet, før du regner med, at betalingsansvaret er skiftet.

Fast deltid, vikararbejde og hjemsendelse skal vurderes forskelligt

Fridage i et fortsat deltidsjob

Arbejder du fast mandag–onsdag og har fri torsdag–fredag efter aftalen, giver fridagene ikke i sig selv ret til G-dage. Du er fortsat ansat. Det samme gælder normalt, når en periode med ekstra timer slutter, men din grundansættelse fortsætter uændret.

Har arbejdsgiveren derimod nedsat den aftalte arbejdstid, kan ændringen blive behandlet som en afskedigelse efterfulgt af en ny ansættelse. Send både den gamle og nye aftale til a-kassen, så den kan vurdere ophøret og de konkrete dage.

Vikarer og varierende vagter

Ved ansættelse fra dag til dag kan hvert arbejdsophør udløse G-dage, når betingelserne er opfyldt. Reel variabel beskæftigelse kan også give ret mellem opgaver. Men en udløbet vagtplan eller ordet »vikar« er ikke alene nok: a-kassen skal se på det aftalte timetal, lønpligten, opsigelsesvarslet og det faktiske forløb.

Hjemsendelse uden løn

Hjemsendelse efter disse regler er, når arbejdet indstilles efter overenskomst eller faglig kutyme, fx på grund af vejrlig eller materialemangel, og arbejdsgiverens lønpligt bortfalder. Her regnes der med de planlagte arbejdstimer, du sammenhængende er hjemsendt fra, ikke automatisk 7,4 timer minus dagens arbejde.

Ved en sammenhængende hjemsendelse giver mere end 0 og højst 4 timer en halv G-dag, over 4 og højst 7,4 timer en hel, over 7,4 og højst 11,4 timer en hel og en halv og over 11,4 og højst 14,8 timer to hele. En længere hjemsendelse giver fortsat højst to G-dage. Der betales højst én G-dag pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse og højst to pr. hjemsendelse.

Ugen kan fjerne retten: Du får ikke G-dage for hjemsendelsen, hvis du som fuldtidsforsikret når fuld overenskomstmæssig arbejdstid hos arbejdsgiveren i kalenderugen. Som deltidsforsikret er grænsen 30 timers arbejde hos arbejdsgiveren i ugen. Bed derfor om en opgørelse af både hjemsendelsen og hele ugens arbejde. Se hjemsendelsesreglerne i § 4.

Arbejdsfordeling

Ved en anmeldt eller godkendt arbejdsfordeling betaler arbejdsgiveren for de første to dage, hvor der ikke arbejdes, efter ordningens særregel. En uafbrudt forlængelse inden for 13 uger udløser ikke automatisk nye G-dage; en forlængelse ud over 13 uger, som kræver ny godkendelse, gør. Også her gælder de øvrige G-dagsbetingelser og undtagelser. Få oplyst, hvilken ordning og hvilke datoer betalingen vedrører.

Der er situationer, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale

Selv med tilstrækkelige arbejdstimer kan betalingen bortfalde. De vigtigste situationer er:

• Du siger selv op, eller ophøret skyldes væsentligst dig efter reglerne om selvforskyldt ledighed. En afskedigelse giver derfor ikke i alle tilfælde G-dage.
• Du afslår fortsat arbejde hos samme arbejdsgiver. Det dokumenterede tilbud skal være givet før ophøret, mindst dække de relevante G-dage, have mindst samme omfang og overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår. Et muligt job flere uger senere er ikke det samme.
• Du arbejder fuldt, holder ferie eller modtager en relevant sygdomsydelse på dagene. Det omfatter sygedagpenge og dagpenge under de første 14 dages sygdom. Oplys de konkrete dage og ydelsen; G-dagene flyttes ikke automatisk til efter fraværet.
• Arbejdsgiveren kan ikke betale på grund af konkurs eller rekonstruktion under skifterettens tilsyn. At arbejdsgiveren blot undlader at betale, er ikke samme undtagelse.
• Konflikt eller force majeure. Der er særregler om strejke, lockout og ekstraordinære udefrakommende forhold. Almindeligt dårligt vejr er ikke i sig selv en generel fritagelse ved hjemsendelse.

Der gælder også særlige undtagelser for bl.a. ophør af løntilskudsjob, tjenestemænd, der overgår til rådighedsløn, og visse partsfiskere. Se hele listen i § 6. Bed arbejdsgiveren angive den konkrete grund skriftligt, og få a-kassen til at vurdere både G-dagene og din eventuelle ret til anden betaling. Et afslag på G-dage giver ikke automatisk ret til almindelige dagpenge.

03 Frister og betaling

To frister på 14 dage — men betalingen følger lønudbetalingerne

Arbejdsgiveren kan bede dig om en tro- og loveerklæring om, hvorvidt du havde fuldt arbejde, ferie eller fik en relevant sygdomsydelse på G-dagene. Du skal kun give erklæringen, hvis arbejdsgiveren beder om den. Der er ikke én obligatorisk blanket for alle.

1. Arbejdsgiverens anmodning: Arbejdsgiveren kan bede om erklæringen senest 14 dage efter fratrædelsen, dvs. når lønforpligtelsen ophører.
2. Dit svar: Du har 14 dage fra den dag, du modtager anmodningen. Svar korrekt om de konkrete G-dage, og gem anmodningen, svaret og kvitteringen.
3. Betalingen: Arbejdsgiveren skal betale snarest muligt, senest ved virksomhedens anden lønudbetaling efter ophøret eller efter, at du har afgivet erklæringen. Bed om de faktiske løndatoer, hvis fristen er uklar.

Overskrider du svarfristen, kan du miste G-dagene og får ikke almindelige dagpenge for de dage i stedet. Kontakt a-kassen straks, hvis du har overset fristen eller er i tvivl om, hvad du har modtaget. Vent ikke på næste dagpengekort med at svare arbejdsgiveren.

G-dage og årets antal betalinger skal fremgå af lønsedlen. Betaler arbejdsgiveren ikke fuldt ud for dagene, skal du have en skriftlig begrundelse senest en uge efter fratrædelsen eller efter fristen for din erklæring. Denne oplysningsfrist er forskellig fra selve betalingsfristen. Se §§ 7–9 om erklæring, betaling og lønseddel.

Oplys G-dagene, selv om pengene ikke er kommet endnu

Søger du almindelige dagpenge, skal du oplyse arbejdsophøret og G-dagene efter din a-kasses kortvejledning. Det er retten til G-dage, der medfører fradrag, ikke kun en betaling, som allerede står på kontoen. Arbejdsgiverens forsinkelse kan derfor ikke løses ved at udelade G-dagene.

Som fuldtidsforsikret får du 7,4 timers fradrag for en hel G-dag og 3,7 timer for en halv. Fradragstimerne er ikke nødvendigvis samme antal som de timer, du var ledig i G-dagseksemplet. For deltidsforsikrede peger bekendtgørelsens § 34 og vejledningen til § 34 ikke entydigt på samme timetal. Bed derfor a-kassen bekræfte, hvilke G-dagstimer den bruger i din opgørelse. Du skal også oplyse det arbejde, du faktisk havde.

Bed a-kassen kontrollere både de valgte datoer og markeringen som hel eller halv, hvis noget ser forkert ud. Læs, hvordan G-dage og andre aktiviteter oplyses på kortet. Andre fradrag og minimumsgrænsen kan også påvirke måneden; se beregningen ved arbejde og supplerende dagpenge.

Venter du på G-dage og skal søge dagpenge, skal du stadig tilmelde dig som ledig og søge hos a-kassen fra første ledighedsdag efter de almindelige regler. Tilmeldingen er ikke i sig selv en betingelse for G-dage, og den giver ikke ret til dobbelt betaling.

Bed a-kassen hjælpe med kravet, hvis betalingen mangler

Du behøver ikke selv kende alle bestemmelser, men du skal kunne vise arbejdsforløbet og fristerne. Brug denne rækkefølge:

1. Kontrollér lønseddel og datoer. Find sidste dag med lønpligt, virksomhedens lønudbetalingsdatoer, antallet af tidligere G-dagsbetalinger og en eventuel erklæring. Er der betalt en halv dag, selv om du mener at have krav på en hel?
2. Bed arbejdsgiveren om betaling eller en skriftlig begrundelse. Oplys de konkrete G-dage, og spørg, hvilket arbejdskrav eller hvilken undtagelse afslaget bygger på. Gem svaret.
3. Bed udtrykkeligt a-kassen om hjælp, når betalingsfristen er overskredet. Du kan gå direkte til a-kassen uden først selv at rykke arbejdsgiveren. Send kontrakt/opsigelse, vagtplan eller timeopgørelse, lønsedler, erklæring og kvittering samt et eventuelt svar fra arbejdsgiveren. Oplys også arbejde, ferie og sygdomsydelser på de to dage.
4. Følg a-kassens vurdering og frist. A-kassen skal hjælpe, hvis betalingen er forsinket, du beder om hjælp, og den vurderer, at du uden tvivl har ret. Den sender så et begrundet krav med 14 dages frist fra arbejdsgiverens modtagelse. Betales der stadig ikke, og kravet fortsat er berettiget, skal a-kassen lægge beløbet ud og samtidig sende sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Udlægget er efter A-skat og kræver ikke, at du i øvrigt har almindelig dagpengeret. A-kassen må ikke tilbageholde noget af nettoudlægget til fx ubetalt kontingent. Det er ikke en automatisk straksudbetaling, blot fordi du har skrevet til a-kassen. Bed om dens vurdering, sidste betalingsdato og næste trin. Se vejledningen til § 11 om bistand og udlæg.

Hvis der er uenighed om retten

Du eller arbejdsgiveren kan få Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til at afgøre tvisten, fx hvis a-kassen ikke finder grundlag for at lægge pengene ud. Afklar først sagen med a-kassen: Bliver tvisten indbragt, før a-kassen har lagt beløbet ud, kan den særlige udlægsprocedure ikke bruges. Du bevarer muligheden for at få tvisten afgjort.

Ved direkte indbringelse kan du bruge Ankestyrelsens kontaktvej for borgere. Skriv, at sagen drejer sig om arbejdsgiverens G-dage, og medsend arbejdsforløb, beløb, datoer, arbejdsgiverens begrundelse og a-kassens vurdering. Sidens særlige G-dageskema er til a-kassens sagsbehandler.

Den part, der ikke får medhold, skal som udgangspunkt betale 200 kr. i gebyr. Har a-kassen lagt beløbet ud og indsendt sagen efter § 11, og får arbejdsgiveren medhold, kan a-kassen betale gebyret. Spørg den, om den vil gøre det. Beskæftigelsesudvalgets afgørelse kan ikke påklages til en anden administrativ myndighed. Reagér hurtigt og få en eventuel frist i din konkrete sag afklaret; en direkte tvist om arbejdsgiverens betaling er et andet forløb end en almindelig klage over dagpenge.

Kommer arbejdsgiverens betaling senere, skal du straks give a-kassen besked. Har den allerede lagt pengene ud, skal udlægget tilbagebetales efter dens anvisning. Du skal ikke beholde begge betalinger.