Karens på dagpenge i 2026

01 Periode og beregning

Karens, karantæne og karenstid er forskellige

Den periodiske karens bliver også kaldt en karensdag. Den er en nedsættelse af din udbetaling i kroner. Den handler om, hvor meget lønarbejde du har haft i en bestemt periode, og kan også gælde, selv om du har fulgt alle regler som ledig.

• Karens hver fjerde måned: Det er fradraget, denne guide forklarer.
• Karantæne: Kan eksempelvis skyldes egen opsigelse uden en gyldig grund. Se regler og handlinger ved karantæne.
• Karenstid som nyuddannet: Nogle dimittender skal vente en måned, før dagpengeretten begynder. Se, hvornår du kan få dagpenge efter uddannelsen.

Du skal ikke selv vælge en dag at holde fri for at afvikle periodisk karens. A-kassen trækker beløbet, og du skal fortsat opfylde kravene om blandt andet rådighed og jobsøgning.

Hvornår begynder og slutter de fire måneder?

Perioden består af 4 sammenhængende kalendermåneder. Den første begynder i den måned, hvor a-kassen indplacerer dig i en dagpengeperiode — altså registrerer starten på den periode, du kan bruge dagpenge i. Også en delvis første ledighedsmåned tæller med.

Måneder uden dagpenge kan også tælle i perioden. Får du arbejde undervejs og senere vender tilbage til samme dagpengeperiode, starter der derfor ikke automatisk fire nye måneder ved din nye ledigmelding. Sygdom, barsel og visse andre forhold kan dog forlænge perioden.

Har du optjent ret til en helt ny dagpengeperiode, begynder en ny firemånedersperiode fra den nye indplaceringsmåned. Der opgøres ikke karens for den uafsluttede del af den gamle periode. En tidligere pålagt karens, der endnu ikke er trukket, bortfalder også ved denne nye indplacering. A-kassen skal have fastslået den nye dagpengeret; det er ikke nok blot at komme tilbage efter arbejde.

Hvor meget skal du arbejde for at undgå karens?

Grænsen gælder samlet for perioden, også når den er forlænget. Du skal ikke opfylde den hver måned. Fuldtids- eller deltidsforsikring er din forsikringsstatus i a-kassen, ikke hvor mange timer dit seneste job omfattede. Har du skiftet status undervejs, så få a-kassen til at oplyse den anvendte grænse og opgørelse.

Eksempel: 148 eller 149 timer

Du er fuldtidsforsikret i hele perioden maj–august og har 60 + 40 + 48 + 0 = 148 medregnede løntimer. Du er endnu ikke fritaget på grund af arbejde. En ekstra faktisk løntime i august giver 149 timer og opfylder grænsen. Ligger den ekstra time først i september, hører den til næste periode. Eksemplet forudsætter, at alle timerne kan medregnes, og at perioden ikke forlænges.

Hvilke timer kan tælle?

Udgangspunktet er de løntimer, som kan registreres på din beskæftigelseskonto hos a-kassen. Det er en registrering af arbejde, der også kan få betydning for forlængelse eller genoptjening af dagpengeret. Almindeligt lønarbejde kan tælle, og der gælder særlige dokumentations- og omregningsregler for andre indkomster.

• Arbejde i perioden: Lønarbejde i begyndelsen af indplaceringsmåneden kan tælle, selv om du først bliver ledig senere i måneden. Går lønperioden over karensperiodens start- eller slutdato, placerer a-kassen timerne efter dine oplysninger på dagpengekortet. Skriv derfor timerne på de dage, du faktisk arbejdede.
• Honorarer og B-indkomst: Visse indkomster uden for selvstændig virksomhed kan omregnes til løntimer. Send aftale, beløb og arbejdsperiode til a-kassen. Du kan ikke uden videre genbruge det timetal, der blev trukket fra i din udbetaling.
• Egen virksomhed: Dine timer i selvstændig virksomhed tæller ikke til denne arbejdsfritagelse, selv om de kan give fradrag på dagpengekortet. Se, hvordan a-kassen vurderer din aktivitet.
• Praktik og støttet arbejde: Virksomhedspraktik og løntilskudsjob hos private eller offentlige arbejdsgivere giver ikke almindelige løntimer til fritagelsen.
• Ferie og udland: Afholdt ferie med feriegodtgørelse tæller ikke. Det er en anden situation end ferie med løn i et ansættelsesforhold. Lønarbejde i udlandet kan tælle efter reglerne; få a-kassen til at vurdere dokumentationen.

Har du flere timer end nødvendigt, kan overskuddet ikke gemmes til næste karensperiode. Karenstælleren begynder forfra. Timerne bliver dog ikke forbrugt på beskæftigelseskontoen alene ved, at du undgår karens. De andre regler om dagpengerettens længde gælder stadig. Se § 23 om beskæftigelseskontoen.

Hvor meget bliver trukket i karens?

Karens svarer til én dags dagpenge med din egen sats ved slutningen af karensmåneden. For en fuldtidsforsikret på almindelig maksimalsats uden beskæftigelsestillæg er det cirka 1.017 kr. i 2026. En lavere sats giver et lavere fradrag.

• Fuldtidsforsikret: Din månedssats ÷ 160,33 × 7,4.
• Deltidsforsikret: Din månedssats ÷ 130 × 6.

Eksemplerne forudsætter uændret forsikringstype og tilstrækkelig ydelse at trække karensen fra. Maksimumrækkerne er uden beskæftigelsestillæg. Beløbene er overslag over bruttofradraget, ikke den præcise forskel på bankkontoen efter skat og øvrige poster.

Som dimittend kan din sats være sat ned i løbet af måneden. Så er det satsen ved månedens slutning, a-kassen skal bruge til karensen. Læs om dimittendsatsens skift, eller find den sats, der gælder for din situation.

Først beregnes månedens dagpenge

A-kassen beregner først din ydelse efter de almindelige regler, herunder fradrag for arbejde og grænsen for mindsteudbetaling. Derefter trækkes karens i kroner før skat. Se, hvordan arbejde påvirker den almindelige udbetaling.

Er der en positiv ydelse tilbage, men mindre end karensbeløbet, sættes ydelsen ned til nul. Resten af netop denne karens flyttes ikke til næste måned. Det er noget andet end de særlige tilfælde, hvor du slet ikke får dagpenge for karensmåneden, men alligevel pålægges karens.

Fradraget giver dig ikke dagpengetimer tilbage. Dit forbrug af dagpengeretten ændres ikke af karensen, og du skal fortsat stå til rådighed. Beregningsreglen og rækkefølgen står i vejledningen til § 39.

02 Når perioden ændres

Sygdom, barsel og andre forhold kan forlænge perioden

Firemånedersperioden kan blive længere, hvis du i hele eller dele af en kalendermåned får:

• sygedagpenge efter sygedagpengeloven,
• barselsdagpenge, eller
• støtte efter de relevante regler til pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn eller en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Der er en vigtig begrænsning: Måneden forlænger normalt ikke perioden, hvis du også får almindelige dagpenge for noget af den. Dagpenge fra a-kassen under de første 14 sygedage er undtaget fra denne begrænsning. De første 14 sygedage alene giver dog ikke automatisk en forlængelse; der skal også være et forhold, der kan forlænge perioden, eksempelvis sygedagpenge.

Der findes også en overgangsregel for det tidligere uddannelsesløft efter § 96. Har du fået tilbuddet bevilget eller deltaget i det senest 31. januar 2026, kan hele kalendermåneder i tilbuddet forlænge perioden. Det gælder ikke automatisk ethvert kursus eller enhver uddannelse. Send bevillingen og deltagelsesdatoerne til a-kassen, hvis din opgørelse mangler forlængelsen. Se § 36, stk. 3–5.

Bed om en opdateret slutdato, hvis dit forløb ændrer sig. At du har meldt dig syg eller er gået på barsel, fortæller ikke alene, hvilke hele måneder a-kassen kan lægge til.

Hvad hvis du ikke får dagpenge i den sidste måned?

Du pålægges som hovedregel ikke karens, hvis du ikke får dagpenge for karensmåneden. Det kan eksempelvis være, fordi du arbejder hele måneden. Det afgørende er, hvilken måned ydelsen vedrører — en forsinket bankoverførsel er ikke i sig selv fritagelse.

Du kan dog stadig pålægges karens, hvis du i hele eller noget af slutmåneden har:

• afviklet en karantæne,
• deltaget i et tilbud om ansættelse med løntilskud, eller
• modtaget førtidspension efter lov om social pension.

I de tilfælde trækkes beløbet ved den næste dagpengeudbetaling, når der ikke var noget at trække i for karensmåneden. Beløbet følger stadig satsen ved den oprindelige karensmåneds slutning. Der kan derfor være et ældre karensfradrag på en senere specifikation, og i nogle forløb flere udsatte fradrag.

Kontrollér både den aktuelle og den oprindelige måned, før du konkluderer, at a-kassen har trukket to gange for samme periode. Undtagelserne og afviklingen står i §§ 38–39.

03 Kontrollér dit fradrag

Sådan kontrollerer du din karenstæller og dit fradrag

Start i din a-kasses selvbetjening og på Jobnet. Jobnets karenstæller viser de timer, a-kassen har registreret i den aktuelle periode. Oplysningerne opdateres løbende og kan halte efter nyligt arbejde. Se Jobnets forklaring af dagpengetællerne.

Før periodens udløb kan du bruge opgørelsen til at se, hvor mange yderligere medregnede timer der skal til. Står du på præcis 148 som fuldtidsforsikret, mangler du stadig at komme over grænsen. Kontrollér, at nye vagter ligger inden den rigtige slutdato.

En rettelse kan ændre, om du får karens

Hvis a-kassen først opgør dig til 149 løntimer, men de korrekte oplysninger viser 147, kan du miste fritagelsen. Den modsatte rettelse kan fjerne karens. A-kassen skal efterregulere, når forskellen er afgørende, også når indkomstregistret bliver rettet senere. Reguleringen sker i den førstkommende måned, du modtager dagpenge for.

Oplys ændringer straks. Se, hvordan du retter et sendt dagpengekort, og brug tjeklisten, når kortet og eIndkomst ikke stemmer. En rettelse på kortet retter ikke samtidig arbejdsgiverens lønindberetning.

Indsigelse og klage over karens

Får du en meddelelse om en forventet efterregulering, skal du reagere inden svarfristen. Den er normalt én uge efter, at meddelelsen er kommet frem; a-kassen kan i særlige tilfælde give længere tid. Send din forklaring og dokumentation, også hvis du stadig venter på en rettelse fra arbejdsgiveren.

Har a-kassen truffet en afgørelse, som du er uenig i, er den almindelige klagefrist fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Følg klagevejledningen og send klagen til a-kassen. Angiv afgørelsens dato, den berørte karensperiode, hvad der skal ændres og dine bilag.

A-kassen skal genvurdere sagen. Fastholder den afgørelsen helt eller delvist, sendes klagen videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i STAR. Vent ikke med at klage til fristen er udløbet, fordi du også har stillet spørgsmål til opgørelsen. Se STARs information om klager.

Er problemet i stedet, at hele betalingen mangler, så brug tjeklisten til manglende dagpengeudbetaling.