Sygedagpenge: regler, sats og ansøgning i 2026

01 Ret og ansøgning

Hvem kan få sygedagpenge, og hvem betaler?

Du skal være helt eller delvist uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Kommunen vurderer, hvordan sygdommen påvirker din mulighed for at arbejde. En diagnose eller en sygemelding giver derfor ikke automatisk ret til ydelsen.

Er du ledig på dagpenge, skal du følge forløbet fra a-kassen til kommunen. Er du selvstændig eller uden dagpengeret, finder du den relevante ansøgningsvej i overblikket over sygdom og din arbejdssituation.

Får du fuld løn under sygdom?

Retten til løn afhænger af dit ansættelsesforhold. Kontrollér kontrakten og en eventuel overenskomst, eller spørg lønkontoret, hvor længe lønnen fortsætter. Arbejdsgiveren kan få refusion fra kommunen, men det er ikke en ekstra udbetaling til dig. Du skal stadig besvare kommunens breve.

Arbejdsgiverens sygedagpenge: normalt 30 kalenderdage

Får du ikke fuld løn, er hovedreglen sygedagpenge fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage. Det kræver normalt, at du har været uafbrudt ansat hos samme arbejdsgiver i otte uger og har arbejdet mindst 74 timer.

De 74 timer er faktisk arbejde. Ferie og sygdom kan bevare sammenhængen i ansættelsen og forlænge optællingen bagud, men fraværstimerne bliver ikke arbejdstimer. Ved gentagne korte ansættelser er der en særregel; få både timerne og din tilknytning på fraværsdagen vurderet. Se Ankestyrelsens praksis om de 74 timer.

Opfylder du ikke arbejdsgiverkravet, kan kommunen stadig være rette betaler fra første fraværsdag. Ophører ansættelsen under arbejdsgiverperioden, skal betalingsskiftet også afklares med kommunen.

Kommunens almindelige krav: 240 timer fordelt på måneder

Den almindelige lønmodtagervej kræver, at du er i beskæftigelse ved første fraværsdag og har mindst 240 medregnelige timer i de seneste seks afsluttede kalendermåneder. I mindst fem af månederne skal der være mindst 40 timer. Kommunen betaler ikke samtidig sygedagpenge, som arbejdsgiveren har pligt til at betale for samme forhold.

Andre adgangsveje kan være ret til arbejdsløshedsdagpenge, en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder afsluttet inden for den seneste måned, lovreguleret lønnet praktik eller fleksjob. En arbejdsskade kan også give en særlig adgang. A-kassemedlemskab er ikke et fælles krav for alle.

Bed om en månedsopgørelse, hvis der mangler timer. Visse ydelses- og ferieperioder kan medregnes, og manglende indberetninger kan dokumenteres med eksempelvis lønsedler. Arbejde eller ophold i udlandet kræver særskilt afklaring; regler om ophold, dansk beskatning og internationale aftaler kan få betydning. Adgangskravene står især i §§ 2–5 og 30–34.

Meld dig syg på første fraværsdag

Giv arbejdsgiveren besked hurtigst muligt og normalt senest to timer efter, at arbejdstiden skulle være begyndt. Arbejdspladsen kan have fastsat en anden frist eller fremgangsmåde; følg den og gem en eventuel skriftlig sygemelding.

Ved for sen anmeldelse er der som hovedregel først ret til arbejdsgiverens sygedagpenge fra dagen efter anmeldelsen. Særlige undskyldende forhold kan ændre det. Meld dig derfor syg straks, selv om fristen er overskredet, og forklar, hvad der forhindrede dig i at overholde den.

Spørg samtidig, om du får løn eller sygedagpenge, og hvem du skal orientere ved ændringer. Arbejdsgiveren kan kræve dokumentation. En mulighedserklæring udfyldes først af dig og arbejdsgiveren og derefter af lægen; arbejdsgiveren betaler den. Se §§ 35–36 a om anmeldelse og dokumentation.

Sådan søger du kommunen — og overholder dine egne frister

Arbejdsgiveren indberetter via NemRefusion. Du bruger Mit Sygefravær. Indberetningen og din egen ansøgning er to forskellige handlinger, og du kan få opgaver fra kommunen, selv om arbejdsgiveren fortsat betaler løn.

Hvis du ikke har fået brevet

Kontakt kommunens sygedagpengeafdeling, så snart du opdager problemet. Bed om den konkrete ansøgningsvej og frist, og oplys første fraværsdag samt sidste dag med løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Det er ikke nok kun at rykke arbejdsgiveren.

• Kommunen skal betale fra første dag: Er sygdommen anmeldt til arbejdsgiveren, men kommunen har ikke sendt underretningsbrev, skal du normalt selv søge senest tre uger efter første fraværsdag.
• Arbejdsgiverens sygedagpenge stopper: Uden underretningsbrev er fristen normalt tre uger efter ophøret af arbejdsgiverens sygedagpenge i arbejdsgiverperioden.
• Din fulde løn stopper: Kontakt kommunen straks, hvis ansøgningsbrevet mangler. Borger.dk anbefaler, at du tager kontakt, hvis der ikke er kommet brev inden ti dage efter løn- eller sygedagpengestop. Få din egen frist fastlagt; vent ikke på en ny lønudbetaling.

Arbejdsgiverens indberetningsfrist afhænger af, hvad arbejdsgiveren betaler. Derfor er fem uger ikke en generel frist, du selv kan vente på. Er du ikke aktuelt ansat og heller ikke dagpengeberettiget ledig, kan egen ansøgningsfrist i stedet være én uge fra første fraværsdag. Find din situation, før du bruger lønmodtagerfristerne.

Kan du ikke bruge selvbetjeningen, skal du bede kommunen om hjælp og en konkret vurdering af en anden ansøgningsvej. Er fristen overskredet, så ansøg straks og dokumentér årsagen. Hovedreglen er først betaling fra kommunens modtagelse af en for sen ansøgning; der findes undtagelser, men efterbetaling er ikke automatisk. Se de adskilte frister i §§ 11, 38 og 40 samt digital hjælp i § 69 a.

Er der gået mere end seks måneder fra sygdommens start? Kommunen kan som hovedregel ikke fravige ansøgningsfristen. En særregel gælder, hvis arbejdsgiveren har betalt løn eller sygedagpenge i mindst seks måneder uden at anmelde fraværet: Du skal da søge senest fire uger efter betalingsstoppet og ikke længere være ansat hos arbejdsgiveren. Bed kommunen vurdere dit forløb efter § 38, stk. 8–9.

02 Beløb og forløb

Hvor meget får du i sygedagpenge i 2026?

Det almindelige maksimum fra 5. januar 2026 er 5.085 kr. om ugen og 137,43 kr. pr. time, før skat og eget ATP. Dit beløb afhænger af arbejdstiden, indkomstgrundlaget og fraværet. Loftet er ikke en fast månedssats.

Kommunen bruger normalt din gennemsnitlige timefortjeneste i de aktuelle ansættelser fra de seneste tre afsluttede kalendermåneder før første fraværsdag. Grundlaget opgøres efter særlige regler, blandt andet uden pension, ATP, AM-bidrag og feriegodtgørelse. Det er derfor ikke nødvendigvis timelønnen på din lønseddel.

Ved nyansættelse, skiftende timer, turnus eller flere job skal beregningsmetoden afklares særskilt. Arbejdsgiverens sygedagpenge bygger på den fortjeneste, du ville have haft under fraværet, og kan derfor have et andet grundlag end kommunens. Se reglerne om timefortjeneste og arbejdstid.

Kontrollér perioden og fradragene på betalingen

Sygedagpenge udbetales bagud. De er skattepligtige, men der trækkes ikke AM-bidrag af selve sygedagpengene. Eget ATP kan blive trukket som lønmodtager. Løn under sygdom har sine egne skatteregler; brug ikke sygedagpengereglen til at beregne nettoløn.

Se, hvilke datoer og fraværstimer betalingen dækker. Søgnehelligdage giver ikke sygedagpenge, og en kalendermåned er ikke fire uger. Bed kommunen om udbetalingsdato og manglende oplysninger, hvis første betaling udebliver. Hvis du ligger under maksimum og din løn har ændret sig væsentligt, kan du bede om at få en mulig omberegning vurderet med dokumentation.

Delvis sygdom: løn for arbejde og sygedagpenge for fravær

Kan du arbejde noget af tiden, kan delvise sygedagpenge være relevante. Kommunen skal vurdere din delvise uarbejdsdygtighed, og arbejdstid og opgaver skal afklares med arbejdsgiveren. Som hovedregel kræves mindst fire timers sygdomsfravær om ugen; relevant transport og ventetid ved ambulante behandlinger kan indgå. Fleksjob har en undtagelse fra firetimerstærsklen.

Fortsætter arbejdsgiveren med at betale fuld løn, går en eventuel refusion til arbejdsgiveren. Du får ikke samtidig sygedagpengene oven i lønnen.

Kan arbejdsgiveren ikke tilbyde arbejde på nedsat tid, kan lovens særlige regel give betaling som ved fuldt fravær. Få kommunen til at vurdere det; en delvis raskmelding skaber ikke automatisk en deltidsaftale. Ledige følger andre regler om delvis sygdom og betaling.

Delvis sygdom forlænger ikke perioden forholdsmæssigt. Dage med nedsatte sygedagpenge tæller som hele fraværsdage ved varighedsopgørelsen. Giv arbejdsgiver og kommune besked, når arbejdstiden eller arbejdsevnen ændres. Retten ophører helt eller delvist, når du bliver arbejdsdygtig, også selv om du ikke har raskmeldt dig eller faktisk genoptaget arbejdet.

Samtaler og opfølgning efter reglerne fra juli 2026

Kommunens opfølgning skal hjælpe dig tilbage i arbejde. Reglerne er ændret fra 1. juli 2026. Skeln mellem kommunens opfølgning og arbejdsgiverens sygefraværssamtale, der normalt skal holdes senest efter fire uger. Uge 8 og 26, det første halve år og arbejdsgiverens fem uger til at anmode om fast track regnes fra første fraværsdag.

Du er ansat og forventes rask senest ved udgangen af uge 26

Som hovedregel skal du ikke have kommunal opfølgning om tilbagevenden til arbejdet i denne situation. Kommunen følger dog op, hvis du eller arbejdsgiveren ønsker det, eller hvis kommunen konkret vurderer, at der er behov. Ændres forventningen, eller ophører ansættelsen, skal forløbet vurderes på ny.

Færre samtaler fjerner ikke dine ansøgningsfrister eller pligten til at sende oplysninger. Besvar derfor fortsat Mit Sygefravær og kommunens henvendelser.

Du er omfattet af den almindelige opfølgning

Der skal som minimum være én opfølgning i det første halve år. Den første skal normalt ske senest ved udgangen af ottende uge. Efter seks måneder aftaler du og kommunen opfølgning efter behov, og du har ret til en samtale.

Kommunen vælger, om første samtale skal være fysisk, telefonisk eller på video. Ønsker du personligt fremmøde, skal den første opfølgningssamtale holdes sådan. Giv kommunen besked om dit valg. Efter første samtale kan du som udgangspunkt vælge formen, men kommunen kan konkret kræve fremmøde. Følg fristen i indkaldelsen eller Jobnet. Bed om hjælp eller fritagelse fra selvbooking, hvis din situation gør den vanskelig. Se ændringen af § 13 b, stk. 4, i lovens § 3.

Hvis der er brug for tidligere eller mere skånsom kontakt

Forventes sygdommen at vare mere end otte uger, kan du eller arbejdsgiveren anmode om tidlig opfølgning, kaldet fast track. Arbejdsgiverens anmodning skal ske inden fem uger og kræver din accept; svarskemaet skal sendes senest to bankdage efter brevets afsendelse. Første samtale skal normalt holdes senest to uger efter anmodningen.

Ved alvorlig sygdom kan kommunen vurdere, at opfølgningen skal ske uden kontakt til dig, kaldet standby. Bed kommunen tage stilling ud fra dit konkrete helbred. Se den aktuelle bekendtgørelse om opfølgning.

Hvad betyder revurdering efter 22 uger?

Hovedreglen er revurdering ved en måneds udgang, når kommunen har opgjort mere end 22 ugers sygedagpenge eller medregnelig løn under sygdom i de ni forudgående kalendermåneder. Kommunen skal da vurdere, om perioden kan forlænges. Det er ikke en universel slutdato præcis 22 uger efter din første sygedag.

• De første 30 kalenderdage af hvert lønmodtagerfravær tæller som hovedregel ikke med i denne optælling.
• Løn under sygdom efter den undtagne periode kan tælle, selv om arbejdsgiveren ikke har fået refusion.
• Dage med delvise sygedagpenge tæller som hele fraværsdage. Tidligere sygeforløb inden for perioden kan også få betydning.
• Relevante barselsperioder og søgnehelligdage holdes udenfor. Præcis 22 uger er ikke det samme som mere end 22 uger.

Bed kommunen om den konkrete revurderingsdato og opgørelsen bag den: hvilke fraværsperioder, lønperioder og undtagne dage er brugt? Modtager du pension eller har nået folkepensionsalderen, kan særlige varighedsregler gælde i stedet.

Kommunen skal have tilstrækkelige oplysninger og træffe en gyldig afgørelse før standsning ved revurderingen. Dit helbred behøver ikke være endeligt afklaret, men de relevante forlængelsesmuligheder skal være vurderet. Se vejledningen om optælling og afgørelse.

Hvornår kan kommunen forlænge sygedagpengene?

En forlængelse kræver, at din konkrete sag opfylder en af reglerne. Det er ikke nok alene at være syg, vente på en undersøgelse eller have en uafsluttet sag. Kommunen skal vurdere de relevante muligheder og de oplysninger, der er nødvendige.

• Afklaring af arbejdsevnen: Nødvendig virksomhedspraktik eller anden afklaring kan give op til 69 ugers forlængelse, når afklaringen forventes gennemført inden for perioden.
• Behandling med udsigt til tilbagevenden: Du er i eller venter på lægebehandling, og en konkret lægelig vurdering giver en sikker forventning om tilbagevenden til arbejde på samme vilkår og i samme omfang som før sygdommen inden 134 uger fra revurderingen. Kommer du fra fleksjob, vurderes tilbagevenden til fleksjob. Relevant ventetid på behandling på offentligt sygehus kan holdes udenfor.
• Afklaring til fleksjob eller førtidspension: Kommunen har vurderet, at du er i målgruppen, og skal udarbejde den samlede beskrivelse af dine forudsætninger for at arbejde. Fra juli 2026 er forelæggelse for et rehabiliteringsteam ikke et krav i denne regel.
• Livstruende, alvorlig sygdom: En læge vurderer, at sygdommen aktuelt er livstruende og alvorlig. Reglen er ikke begrænset til en terminalfase, men en fremtidig risiko er ikke i sig selv nok.
• En verserende arbejdsskadesag: Sagen skal have sammenhæng med sygemeldingen. Den første afgørelse om erhvervsevnetab eller afslag på anerkendelse afslutter normalt denne forlængelsesvej; en klage giver ikke i sig selv ret til forlængelse.
• Ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag: Kommunen skal have modtaget den særlige ansøgning efter pensionslovens § 17, stk. 2, inden retten til sygedagpenge ophører. Reglen omfatter ikke enhver pensionsansøgning, eksempelvis seniorpension.

Den ældre regel om revalidering kan kun være relevant under overgangsreglerne for en allerede beskyttet bevilling. Der gives ikke nye revalideringsforløb fra 1. februar 2026. Se, hvilke bevillinger overgangsreglen beskytter.

Få kommunen til at skrive, hvilken regel der er vurderet, hvilket materiale der mangler, og hvad slutdatoen bygger på. Ved behandling kan det eksempelvis være en lægelig vurdering af, hvornår du kan arbejde i hidtidigt omfang; ved arbejdsskade den aktuelle status hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De konkrete betingelser er beskrevet i vejledningens afsnit 4.

Hvis ingen forlængelsesregel kan bruges

Er du fortsat uarbejdsdygtig, er den almindelige næste vej et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Ordningen findes fortsat i september 2026. Bed kommunen afklare din næste ydelse og startdato; du skal ikke raskmelde dig for at skifte ydelse, hvis du stadig er uarbejdsdygtig.

Hvis betalingen mangler, eller du er uenig

Start med den konkrete fejl

Send kommunen første fraværsdag, seneste dag med arbejdsgiverbetaling, brevets dato og dine kvitteringer. Spørg, om ansøgningen er modtaget, hvilke oplysninger der mangler, hvilken periode betalingen vedrører, og hvornår du kan forvente afgørelse eller udbetaling. Ved et forkert beløb skal du også bede om de anvendte timer og indkomstgrundlaget.

Nægter arbejdsgiveren at betale sygedagpenge, kan du bede kommunen tage stilling til forskud. Kommunen skal udbetale forskud, hvis den vurderer, at arbejdsgiverens afvisning er uberettiget. Send ansættelsesaftale, timeopgørelse og afvisningen. En tvist om ret til fuld løn er et andet krav, som du kan få hjælp til hos fagforeningen eller en juridisk rådgiver.

Klag inden fire uger

Er du uenig i kommunens afgørelse, skal du normalt klage til kommunen inden fire uger fra modtagelsen. Skriv, hvilken afgørelse du klager over, hvad du ønsker ændret, og hvorfor. Vedlæg eller henvis til de dokumenter, der støtter det.

Kommunen genvurderer sagen og sender klagen videre til Ankestyrelsen, hvis den fastholder afgørelsen. En forespørgsel om forklaring erstatter ikke en klage eller forlænger fristen. Følg klagevejledningen i afgørelsen, og gem kvitteringen. Se retssikkerhedslovens §§ 59 a og 66–67.