Beskæftigelsestillæg i 2026

01 Retten til tillæg

Hvem kan få beskæftigelsestillæg?

A-kassen skal som hovedregel vurdere tillægget, når du får en ny dagpengeperiode. Det kaldes indplacering første gang og genindplacering, når du har optjent en ny ret. Alle tre betingelser nedenfor skal være opfyldt på det relevante tidspunkt:

1. Mindst 4 års sammenhængende medlemskab. Du skal have været uafbrudt medlem af en a-kasse i mindst fire år før indplaceringen. Perioder i forskellige a-kasser kan lægges sammen, når de følger direkte efter hinanden.
2. Et højere indkomst- eller beskæftigelseskrav. A-kassen ser som udgangspunkt på de seneste 3 år. Det afgørende krav afhænger af, om din nye dagpengeret bygger på indkomst eller løntimer. Se tabellen nedenfor.
3. En beregnet sats over det almindelige loft. Din indkomst skal give en sats over 22.041 kr. som fuldtidsforsikret eller 14.694 kr. som deltidsforsikret i 2026.

Du får altså ikke automatisk et nyt tillæg, fordi du når fire års medlemskab midt i en igangværende periode. At vende tilbage fra et kort job til en rest af din gamle dagpengeret er heller ikke i sig selv en ny indplacering. Se §§ 17–18.

Sådan får du retten undersøgt: Når du søger dagpenge, bed a-kassen oplyse, om den behandler sagen som en ny periode eller en tilbagevenden til din gamle. Bed samtidig om vurderingen af beskæftigelsestillægget. Hav tidligere medlemsperioder, arbejdsforhold og eventuelle gamle dagpengeafgørelser klar. Du skal ikke vente med din almindelige ledigmelding, mens spørgsmålet om tillæg bliver afklaret.

Hvis du er nyuddannet

Uddannelsen kan ikke bruges til at opfylde tillæggets indkomst- eller timekrav. Dagpenge på dimittendrettigheder giver derfor ikke i sig selv beskæftigelsestillæg. Har du samtidig optjent ret gennem arbejde, skal a-kassen vurdere den konkrete adgangsvej og alle betingelserne. En senere beregning af en personlig dimittendsats er heller ikke i sig selv en ny dagpengeperiode. Se valget mellem egne rettigheder og dimittendret.

Indkomstkrav og timekrav er to forskellige veje

Du vælger ikke frit den kolonne eller opgørelsesmetode, der giver det bedste resultat. Brug den forsikringsstatus og det grundlag, a-kassen anvender ved din nye indplacering. Et deltidsjob er ikke det samme som at være deltidsforsikret.

Indkomstkravet er opgjort før arbejdsmarkedsbidrag, også kaldet AM-bidrag, og med de tillæg for eget pensionsbidrag og ATP, som reglerne kræver. A-kassen medregner kun indkomst og arbejde, der opfylder dagpengereglerne, og som kan medregnes fra medlemsperioder. Sygdom og barsel kan under reglerne forlænge optjeningsperioden; send derfor oplysninger om sådanne perioder, hvis de har afbrudt dit arbejde. Se vejledningen til § 17, stk. 2.

Hvorfor høj løn i ét år ikke er nok

Antag, at du er fuldtidsforsikret og har 12 medregnelige måneder, hver med en indkomst på mindst månedsloftet. Der kan samlet tælle højst 12 × 23.886 kr. = 286.632 kr. Det er halvdelen af tillæggets indkomstkrav. Du kan derfor ikke opfylde kravet med ét års høj løn alene; ved fuldt månedsloft kræves mindst 24 medregnelige måneder. Din fireårige medlemsperiode og din personlige sats skal stadig kontrolleres særskilt.

Ved genindplacering er tillæggets løntimekrav højere end kravet til at genoptjene almindelige dagpenge. Især for deltidsforsikrede må du ikke blot fordoble det almindelige genoptjeningskrav: tillægget har sit eget krav på 3.120 timer.

Arbejde før din seneste indplacering kan efter reglerne indgå i vurderingen af et nyt tillæg, hvis det ikke allerede har dannet grundlag for et tidligere tillæg. Bed a-kassen vise, hvilke perioder der tæller. Er et tidligere tillæg ikke tildelt, fordi din beregnede sats var for lav, er det heller ikke det samme som at have brugt arbejdsgrundlaget til et tillæg. Se til §§ 17–18.

Har du honorarer, egen virksomhed eller arbejde i udlandet, skal a-kassen også afklare, hvordan indkomsten og eventuelle omregnede timer indgår. Det er ikke tilstrækkeligt at lægge fakturabeløb eller omsætning sammen. Særlige regler om udenlandske forsikringsperioder kan også have betydning for medlemskravet. Se adgang til dagpenge efter selvstændig virksomhed.

02 Beløb og forbrug

Hvor stort bliver dit tillæg?

Tillægget hæver det mulige loft til 118,86 procent af det almindelige maksimum. Den personlige dagpengesats må fortsat højst svare til 90 procent af det beregningsgrundlag, a-kassen finder efter reglerne. Ved lønindkomst indgår AM-bidraget i denne beregning; det er ikke et ekstra AM-fradrag i de dagpenge, du får udbetalt.

Beløbene forudsætter ret til en hel måneds dagpenge uden fradrag. Tillægget er ikke et fast beløb oven i alle dagpengesatser. Hvis din beregnede sats ikke overstiger det almindelige loft, anses tillægget ikke for tildelt. Se § 18.

Eksempel: sats ud fra 30.000 kr.

Antag, at du er fuldtidsforsikret, opfylder adgangskravene og har en medregnelig gennemsnitsindtægt på 30.000 kr. om måneden før AM-bidrag. I dette forenklede eksempel giver beregningen 30.000 kr. × 0,92 × 0,90 = 24.840 kr. i månedlig bruttosats med tillæg.

Faktoren 0,92 fratrækker de 8 procent AM-bidrag fra indkomstgrundlaget; 0,90 tager derefter 90 procent af grundlaget. Adgangskravene i tabellen ovenfor skal allerede være opfyldt — en løn på 30.000 kr. er ikke alene en adgangsbillet.

Forskellen til det almindelige maksimum er da 2.799 kr. — ikke 4.157 kr. Når tillægstimerne er brugt, er satsen med 2026-beløb 22.041 kr. for en fuld måned. En lavere tidligere indkomst kan give en personlig sats, som slet ikke når over det almindelige loft.

A-kassen beregner normalt satsen ud fra de 12 bedste indkomstmåneder inden for de seneste 24 måneder, med særlige regler i blandt andet tilfælde med færre indkomstmåneder eller virksomhed. Eksemplet erstatter ikke den opgørelse. Se beregningsgrundlaget i satsguiden, og brug guiden om dagpenge efter skat, når bruttosatsen skal omsættes til dit budget.

Hvad bruger af de 481 eller 390 timer?

Retten opgøres i 481 timer for fuldtidsforsikrede og 390 timer for deltidsforsikrede. Det svarer omtrent til tre hele måneders dagpenge. Det er forbruget, der afgør satsskiftet; du kan derfor ikke altid regne slutdatoen som tre kalendermåneder efter din første ledighedsdag.

Opgørelsen følger § 17, stk. 5–6, med henvisning til dagpengeperiodens forbrugsregler. Dagpenge udbetalt fra et andet EØS-land er også undtaget fra tillæggets forbrug. Tillægstælleren er derfor ikke altid den samme som tælleren for din samlede dagpengeperiode.

Eksempel med deltidsjob: Er du fuldtidsforsikret og bruger præcis 100 tillægstimer om måneden i fire måneder, har du brugt 400 og har 81 tilbage. Det forudsætter, at der ikke er andet forbrug, og at du fortsat har ret til dagpenge. De supplerende dagpenges egen ugegrænse gælder samtidig; tillægget forlænger ikke den grænse.

Bliver du syg på selve din første ledighedsdag og er endnu ikke indplaceret, findes en særlig regel: Du kan få dagpenge under sygdom med tillæg, hvis betingelserne er opfyldt. Disse timer bruger af tillægget, selv om de i den situation ikke bruger af den almindelige dagpengeperiode. Meld dig først ledig og derefter syg samme dag, og få a-kassen til at afklare retten. Se til § 17, stk. 3.

Oplys arbejde, sygdom og ferie korrekt, også mens du får tillæg. Se, hvordan oplysningerne føres på dagpengekortet, og hvordan ferie og feriedagpenge anmeldes.

Når tillægget slutter midt i en måned

Du beholder ikke den højere sats til månedens udgang, hvis timerne slipper op undervejs. A-kassen deler månedens udbetaling mellem de sidste tillægstimer og timer til den almindelige sats. Med 2026-beløb er maksimum derefter 22.041 kr. som fuldtidsforsikret og 14.694 kr. som deltidsforsikret. Se § 19.

Eksempel: 40 timer tilbage

Vi fortsætter eksemplet med den godkendte månedssats på 24.840 kr. Antag nu, at du har 40 tillægstimer tilbage og ret til 160,33 dagpengetimer i måneden uden arbejde, ferie, karantæne eller andre fradrag:

• 40 timer udbetales med tillæg. Timesatsen er 24.840 kr. / 160,33 = 154,93 kr., afrundet til to decimaler.
• De resterende 120,33 timer udbetales med den almindelige timesats på 137,47 kr.
• Samlet er det cirka 22.739 kr. før skat og eget ATP-bidrag, beregnet med de afrundede timesatser.

Den næste fulde måned uden fradrag har almindelig månedssats på 22.041 kr. med 2026-satser. Planlæg derfor både en overgangsmåned og en hel måned bagefter. Bed a-kassen om dine resterende tillægstimer og forventede satsskift; et skøn ændrer sig, hvis du eksempelvis får arbejde eller retter dagpengekortet.

Hvis a-kassen efterregulerer

En rettelse kan ændre både beløbet og tillægstælleren. Ved tilbagebetaling fra en måned med to satser reguleres først timer til den senest anvendte sats. Skal også timer med tillæg tilbagebetales, skal de registreres som ikke længere udbetalte og kan blive til rådighed igen.

En efterbetaling behandles derimod som en ny udbetaling: det har betydning, om der er tillægstimer tilbage på det nye udbetalingstidspunkt. Du kan derfor ikke altid finde den rigtige sats alene ud fra den måned, efterbetalingen vedrører. Bed om beregning og tæller efter rettelsen. Se vejledningen til § 10, og ret dagpengekortet, hvis dine oplysninger ændrer sig.

03 Din videre ret

Hvis du får job og bliver ledig igen

Et nyt job giver ikke automatisk en ny portion tillægstimer. A-kassen skal først skelne mellem at fortsætte den gamle dagpengeperiode og at begynde en ny.

Du fortsætter din gamle periode

Har du tillægstimer tilbage og vender tilbage til samme dagpengeret, kan du fortsætte med den resterende ret, når betingelserne for dagpenge igen er opfyldt. Har du brugt alle timerne, starter tillægget ikke forfra, blot fordi du har været i arbejde. Den gamle dagpengerets udløbsdato er stadig relevant. Se forbrug, resttimer og udløb af dagpengeperioden.

Du har optjent en ny periode

A-kassen vurderer, om du opfylder betingelserne for et nyt beskæftigelsestillæg. Hvis ja, starter en ny ret på op til 481/390 timer; gamle resttimer lægges ikke oveni. De sammenhængende medlemsår kan godt genbruges ved vurderingen af fireårskravet, mens arbejdsgrundlaget skal kontrolleres særskilt.

Hvis du ikke får et nyt tillæg, kan ubrugte timer fra det gamle efter reglerne overføres til en ny dagpengeperiode inden for 3 år fra den gamle indplacering. Det er timer, der overføres, ikke en garanti for det gamle kronebeløb: den nye personlige sats beregnes på ny og kan være højere eller lavere.

Overførselsperioden kan forlænges ved blandt andet sammenhængende sygedagpengeperioder ud over fire uger, barselsdagpenge og bestemte plejeperioder. Har du fået tillæg under sygdom på første ledighedsdag uden indplacering, regnes treårsperioden fra den udbetaling. Bed a-kassen oplyse startdato, eventuelle forlængelser, udløbsdato og overførbare timer. Se § 17, stk. 7–9.

Du skifter a-kasse

Et skift giver ikke et nyt tillæg og behøver ikke at afbryde medlemsancienniteten. Sørg for en sammenhængende overflytning gennem den nye a-kasse. En udmeldelse med et hul før nyt medlemskab bryder som udgangspunkt fireårskravet, og retten til at overføre gamle tillægstimer bortfalder ved et sådant hul. Bed den nye a-kasse bekræfte medlemsdatoer og det registrerede restforbrug. Der gælder særlige koordineringsregler ved forsikring i udlandet.

Hvis tillægget mangler eller beløbet er lavere

Start med afgørelsen om din sats og seneste udbetalingsspecifikation. En lavere udbetaling kan skyldes en lavere personlig sats, færre dagpengetimer, opbrugt tillæg eller skat. Det er forskellige spørgsmål, som kræver forskellige oplysninger.

Du kan eksempelvis skrive: “Vil I sende grundlaget for vurderingen af mit beskæftigelsestillæg, herunder indplaceringsdato, medlemsperioder, indkomst-/timekrav, personlig sats og resterende tillægstimer? Jeg mener, at [periode eller beløb] mangler, og vedlægger [bilag].”

Er du uenig i en afgørelse, skal du som udgangspunkt klage inden fire uger efter, at du har modtaget den. Send klagen til a-kassen efter klagevejledningen. Den skal genvurdere sagen og sende den videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring, hvis afgørelsen fastholdes. Vent ikke på yderligere forklaring, hvis det får dig til at overskride fristen; skriv, hvad du klager over, og oplys, hvilke bilag der følger. Se klagereglernes § 3 om klagefrist og genvurdering.

Er satsen rigtig, men pengene ikke kommet, så brug handlingsplanen ved manglende udbetaling. Er forskellen først opstået efter skat, så gennemgå skattekort og nettobudget.